Mere Europa i uddannelserne

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved konferencen 'Hvad skal vi med Europa i uddannelserne' den 20. september 2013.

Det talte ord gælder.

Kære alle.

Nu siger man godt nok, at politikere aldrig siger undskyld. Jeg vil nu alligevel gerne starte med at undskylde min sene ankomst. Der kom et møde i vejen.

Men jeg er glad for, at det alligevel kunne lykkes at blive flettet ind i programmet her i dag. For jeg er meget optaget af konferencens emne. Og jeg er glad for, at det er blevet et tilløbsstykke.

Det er helt afgørende, at vi diskuterer, udveksler erfaringer og sætter den europæiske dimension i uddannelserne til debat.

Jeg har altid været meget optaget af det europæiske fællesskab.

Da jeg gik i gymnasiet, skrev jeg en større opgave om EU. Emnet var baggrunden for dannelsen af unionen og fællesskabet.

Jeg var meget fascineret af, at det hele startede med, at seks europæiske lande underskrev en aftale om en fælles kontrol af deres kul- og stålproduktion - så ingen af parterne længere på egen hånd kunne fremstille våben, der kunne bruges i krig mod de andre.

Jeg tror, at vi i dag – fordi vi kun gør det ved festlige lejligheder - har en tendens til at glemme, at EU er fredens projekt. Derfor var det en god påmindelse, da EU sidste år modtog Nobels fredspris.

Midt i den nuværende økonomiske krise mindede Nobels Fredspris os om, at EU har været garant for freden i Europa siden anden verdenskrig. Og fred og stabilitet er det helt afgørende grundlag for udvikling og velstand i Europa.

Danmark er en del af Europa

Der står fred på EU’s dåbsattest.

Men det er i høj grad også en økonomisk dimension, der gør sig gældende. Og en stålfast ambition om at sikre en høj velstand, en høj levestandard og en bæredygtig vækst i Europa.

Det er ikke mindst aktuelt i en tid, hvor alt for mange europæiske virksomheder fyrer i stedet for at hyre. Hvor flere lande er plaget af høj gæld og lav vækst. Og hvor alt for mange unge har svært ved at få en fod inden for på arbejdsmarkedet – ikke mindst i de sydeuropæiske lande.

Vi kan ikke betragte de problemer isoleret. Og vi kan ikke bare se den anden vej.

De europæiske økonomier hænger sammen. Og vores virksomheder handler på kryds og tværs af kontinentet.

Danmark er en del af Europa. Europa er en del af Danmark.

Det er ikke fordi, at vi danskere skilter med vores europæiske identitet. Vi benytter sjældent EU’s flag. Og EU’s hymne topper ikke ligefrem hitlisterne.

Men alligevel er den europæiske identitet og tilknytning i den grad både nærværende og meget konkret.

Vi ser engelsk fodbold.
Vi spiser italiensk mad og drikker fransk vin.
Vi sælger flere varer til Tyskland end noget andet land.
Vi tager på skiferie i Østrig og badeferie i Spanien.
Og vi elsker svenske krimier.

Vi er en del af Europa. Geografisk, historisk, økonomisk og kulturelt.

Der er så meget at samarbejde om. Der er så meget europæisk identitet i os alle sammen. Og der er så mange udfordringer, som vi bedst kan tackle i fællesskab med vores europæiske naboer.

Ja til Europa i uddannelserne

Så til spørgsmålet, der bliver stillet på dagens konference; 'hvad skal vi med Europa i uddannelserne?'. Svaret herfra er; en hel masse.

Vi skal vide, hvor vi kommer fra. Hvad vi er rundet af. Og så skal vi lære af hinanden.

Uddannelsesophold i andre europæiske lande er oplagt i den sammenhæng.

Ligegyldigt om det er erhvervsuddannelse eller voksenundervisning. Om du er elev eller lærer i grundskolen. Om du er studerende eller underviser på en videregående uddannelse. Så sker der noget særligt og meget berigende, når man mødes på tværs af landegrænserne.

For selvom Europa i et globalt perspektiv er et lille område, så er der stadig store forskelle på, hvordan vi har indrettet os.

Vores uddannelsessystemer er ikke ens. Og vores tilgang til læring er forskellig. Vi lærer af den forskellighed.

Men det er ikke kun det at hente viden om de andre, der er frugtbart.

Det er i høj grad også det spejl, der vendes mod én selv. I mødet med andre skal man nemlig forklare, hvorfor vi gør, som vi gør.

Man tvinges til at sætte ord på rationalet bag 'sådan plejer vi bare at gøre'.

Man tvinges til at sætte ord på de værdier og logikker, som vi fungerer ud fra.

Det kan medvirke til, at man sætter pris på det, man kommer fra. Det kan skabe et fokus på, hvad der fungerer godt, og hvad man vil beholde.

Men det kan også skabe gode ideer til, hvor man kan gøre tingene på en anderledes måde.

Det handler i høj grad også om relevans og kvalitet i uddannelserne. Det handler om indsigt og udsigt. Og det handler om, at både vores virksomheder og offentlige institutioner har brug for medarbejdere, der har internationale kompetencer.

Fra sygeplejersken, der skal behandle patienter med en anden baggrund end dansk.

Til ingeniøren, der skal forhandle en kontrakt hjem med den polske partnervirksomhed.

Med en eksport på 54 pct. af bruttonationalproduktet er det også klart, at Danmarks evne til at skabe job afhænger af, at vi kan agere med andre lande.

Og det afhænger af, at vi kan være en attraktiv partner for omverdenen.

Så der er god brug for en europæisk dimension i uddannelserne. I alle uddannelserne. Fra grundskole til universitet. Fra ABC til Ph.D.

Erasmus +

Erasmusprogrammet, der sidste år fejrede 25 års jubilæum under det danske EU-formandsskab, er nok det mest poplære og folkelige initiativ fra EU nogensinde. Erasmus er afgjort en af EU’s kronjuveler.

For kort tid siden passerede vi Erasmus-studerende nummer 3 million. 3 millioner, der har brugt programmet til at rejse ud i Europa. Det er i sig selv værd at fejre.

Og med de studerende, der siden midten af 80erne har bragt den europæiske dimension med hjem fra vores nabolande, har vi fået ECTS-systemet og inddelingen i bachelor, master og ph.d.

Og vi har fået en række andre redskaber, der tilsammen er med til at skabe gennemsigtighed i de europæiske uddannelser.

Gennemsigtighed og gensidig anerkendelse er netop en væsentlig forudsætning for, at danske studerende kan studere i udlandet, men også efterfølgende søge en karriere i udlandet.

Erasmus er det mest kendte program. Men det har jo på ingen måder stået alene; Comenius, Leonardo, Grundtvig og Aktive Unge - de programmer er med til, at vi når hele uddannelsesverdenen rundt – og giver også muligheder til unge uden for det formelle uddannelsessystem. For internationalisering af uddannelserne er ikke forbeholdt bestemte uddannelsesretninger.

Nu bliver hele programfamilien så samlet under et tag. Programmet får navnet Erasmus+, og samler EU’s eksisterende uddannelses- og ungdomsprogrammer. Samtidig tilføjes nye aktiviteter på idrætsområdet.

Enklere, mere effektivt og mange flere penge.

Det er overskriften i det nye Erasmus+. Det betyder, at det europæiske uddannelsessamarbejde bliver yderligere styrket.
Og det betyder, at flere elever, studerende, undervisere og vejledere nu får mulighed for at komme ud og lære i Europa.

Dansk handlingsplan for internationalisering

Jeg og regeringen bakker helhjertet op om Erasmus+.

Danmark skal være et åbent samfund, hvor vi samarbejder med omverdenen både økonomisk, politisk og kulturelt.

Derfor har regeringen som bekendt også lanceret en handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark.

Det handler overordnet om, at vi skal have flere danske
studerende på studieophold i udlandet.

Min vision er, at alle danske studerende skal have et udenlandsk element i deres uddannelse. For at holde benene på jorden har vi sagt, at halvdelen skal have det inden 2020.

At vi skal styrke de internationale læringsmiljøer.Og at danske studerende skal have bedre fremmedsprogskompetencer.

Jeg vil ikke opremse de forskellige tiltag i handlingsplanen. Men jeg vil gerne her i dag fremhæve målsætningen om, at vi skal styrke uddannelsessamarbejdet med de nye vækstlande.

Ja, fokus i dag er mere Europa i uddannelserne.

Men vi skal også have fokus på at betræde nogle stier, der ikke allerede er udtrådt af alle andre lande. Det vil sige mere Brasilien, Mexico og Indien ind uddannelserne. Og der skal ikke mindst mere Kina ind i de danske uddannelser.

Jeg kom hjem fra Kina i går, hvor jeg har været på et tredags-besøg. Her mødte jeg blandt andet den kinesiske uddannelsesminister, danske firmaer i Kina og så besøgte jeg naturligvis Det Danske Universitetscenter i Beijing.

Forskning, uddannelse og talentudvikling er i massiv udvikling i Kina. Vurderingen er, at i 2035 vil 35 pct. af alle verdens studerende være kinesere.

Dansk samhandel med Kina er i vækst. Det er oplagt, at vi styrker samarbejdet med Kina. Og vi skal have flere danske studerende til at tage et studieophold i Kina.

Det Danske Universitetscenter i Beijing startede med de første kandidatuddannelser sidste år.

Jeg havde lejlighed til at møde nogle af de danske studerende, der læser et dobbelt degree program, som betyder, at de både får en dansk og en kinesisk kandidatgrad.

Uddannelserne er helt unikke, og uddannelser, som man kun kan få på det dansk-kinesiske universitetscenter i Beijing. Mange af de studerende har valgt det af samme grund. De vil ind i et internationalt læringsmiljø og de vil gerne have adgang til det videnmiljø, der trives i bedste velgående i Kina.

Det er vigtigt, at vi fokuserer på uddannelseskvaliteten i de studerende uddannelsesophold i udlandet. At vi fastholder, at der er en kulturel dimension. At der er noget særligt, man som studerende får ekstra - men at det aldrig må være på bekostning af uddannelsesniveauet.

Formålet med centret er at skabe de bedste vilkår for, at danske universiteter og virksomheder får udbytte af Kinas store satsning på viden og talent.

Vi skal bygge videre på de europæiske muligheder, men vi skal også kigge videre ud i verden – ikke mindst til de nye vækstlande.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at Erasmus+ faktisk også åbner op for mere samarbejde med lande uden for Europa.

Mere Europa, ikke mindre

Jeg tror ikke, at jeg kan skjule, at jeg er en stor tilhænger af det Europæiske Fællesskab.

Desværre overskygger enkeltsager fra krumme agurker til søde lakridspiber nogle gange det ambitiøse projekt, som EU er.

Nogen gange bliver debatten lidt skæv. Det var tilfældet her i sommers, da EU-Domstolen afgjorde en række sager om bl.a. adgangen til studiestøtte i andre lande. 

Muligheden for at tage SU med til udlandet er jo i princippet forbeholdt danske studerende. Men EU-Domstolen fastslog, at vore krav om tilknytning til Danmark var for snævre.

Fra en side af folketingssalen var reaktionen skarp. Nu ville Danmark blive løbet over ende af udenlandske studerende, der ville udnytte muligheden for at tage SU med til deres hjemland. Og EU-dommen blev kaldt en bombe under det danske SU-system.

Det har nu snarere vist sig at være en lille harmløs knaldperle.

Vi bruger 20 milliarder på SU i Danmark. Og EU-dommen vil højst betyde øgede omkostninger på 38 millioner kroner. Der er inden for usikkerhedsmarginen, vi forventer hvert år. Jeg var ikke enig i EU-dommen. Jeg synes, de regler, vi havde, var klare og enkle at forstå.

Når man forsøger at samarbejde, er det ikke altid, at det falder ud til den side, som man har forsøgt at indrette sig på i sit eget land. Jeg er klar over, at domstolens afgørelser til tider udfordrer den måde, vi har indrettet os på i Danmark.

Men det, der bekymrer mig, er, når man bruger sådan en dom, der trods alt får en relativ overskuelig konsekvens som anledning til rejse debatten, om vi overhovedet kan opretholde et SU-system og om vi kan oprette muligheden for at tage SU med til udlandet.

Men der er ingen grund til at nedlægge ordningen om SU i udlandet, som mange danske unge har glæde af. Tværtimod kan vi med en lille justering sørge for, at vi holder os inden for EU-reglerne og samtidig opretholde vores velfærdssystem.

Jeg vil gerne understrege, at hvad enten det gælder SU eller andre dele af fundamentet under den danske velfærd, så handler det ikke om at vælge mellem velfærd og EU.

Vi skal aktivt arbejde for at udvikle begge dele. Og vi skal samarbejde mere i Europa. Ikke mindre.

Det europæiske fællesskab startede som et fredens projekt.

I dag er omdrejningspunktet i høj grad, hvordan vi overvinder den økonomiske krise. Men det handler stadig om, at stabilitet er det helt afgørende grundlag for udvikling og velstand i Europa.

Og vi skal fortsætte med at udvikle det europæiske samarbejde.

Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, fordi investeringer i uddannelse ikke kun er investering i den enkelte men også investeringer i vores konkurrencedygtighed.

Det er også en investering i et fælles Europa, som er bundet sammen af en viden og forståelse for hinandens forudsætninger.

Vi skal lære af hinanden.
Vi skal kende hinanden.
Vi skal leve med hinanden.

Derfor håber jeg på, at konferencen i dag kan være startskud til, at vi får endnu mere Europa i uddannelserne.

Senest opdateret 26. september 2013

Adresser, EAN-numre og kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriets It