Du er her: Forside Minister og ministerium Regeringsgrundlag, vision og strategier Energieffektivisering i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Energieffektivisering i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Statslige institutioner skal fremme energieffektiv adfærd og sikre energieffektiv drift og vedligeholdelse af bygninger. Læs, hvordan Uddannelses- og Forskningsministeriet løser denne opgave.
Kontakt
Koncern Servicechef
Telefon: +45 72 31 80 90
E-mail: mvi@ufm.dk

Statens institutioners energiforbrug skal reduceres med mindst 14 % i 2020 i forhold til 2006, og statens vandforbrug skal begrænses. Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd i de statslige institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer.

Det er det enkelte ministeriums ansvar at sikre, at målet nås inden for eget ministerområde, inklusive underliggende institutioner.

Energieffektiviserende adfærd i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet udviser energieffektiviserende adfærd med henblik på at reducere det samlede energi- og vandforbrug, herunder: 

  • indkøber energirigtige produkter og tjenesteydelser i det omfang, det efter en konkret vurdering af det enkelte køb er rentabelt ud fra en afvejning af samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold m.v. 
  • sikrer, at opførelse, drift og vedligeholdelse af de bygninger, som ejes eller lejes, eller som ministeriet på anden måde har ansvaret for, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger
  • gennemfører rentable energibesparelsesprojekter.

Du kan kontakte Koncern Servicechef Mads Vindegaard, hvis du ønsker information om, hvilke tiltag Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern har sat i værk for at nå målet om reduktion af energiforbruget, og for at få angivet besparelseseffekten af tiltagene.

Det samme gælder information om energimærker og energimærkningsrapporter for de bygninger, Uddannelses- og Forskningsministeriet lejer.

Selvejende institutioner og statsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet

For så vidt angår tiltag vedrørende energieffektivisering i de selvejende institutioner samt statsinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, henvises til deres respektive hjemmesider.

Energimærkningsrapporter

Energimærker for ministeriets lejemål:

 

Senest opdateret 10. juni 2016