Koncern-it-strategi 2016: Bedre drift, sammenhæng og overblik

It-systemerne skal køre hurtigere og mere stabilt. De basale driftsydelser fra ministeriets eksterne leverandører skal forbedres

Stabil og sikker drift har højeste prioritet  i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern-it-strategi, som gælder frem til udgangen af 2016.

De øvrige fokusområder er:

• Digitale uddannelsessteder
• Digital hverdag i ministeriet
• Bedre overblik over uddannelse og forskning
• Videreudvikling af digital SU og anden uddannelsesstøtte.

I it-udviklingsarbejdet skal der især lægges vægt på arbejdsgange, data og brugervenlighed:

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har opnået flotte resultater ved at optimere arbejdsgangene i deres tilskudsadministration – og den erfaring skal der gøres brug af på de øvrige områder i ministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal endvidere have større fokus på at nyttiggøre de store mængder af data, der bliver skabt på ministerområdet, ligesom der skal arbejdes på at gøre brugervenligheden af it-løsningerne endnu bedre.

På området for informationssikkerhed er implementeringen af ISO 27001 den største opgave i strategiperioden.

Senest opdateret 27. april 2016