Udbud af Nyt SIS

Generel information om udbuddet Nyt SIS.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har den 19. oktober 2016 ved TED bekendtgørelse 2016/S 202-365212 offentliggjort udbud af ”Kontrakt om udvikling og levering samt efterfølgende videreudvikling, vedligeholdelse og support af det studieadministrative system — Nyt SIS”.

Den udbudte kontrakt omfatter udvikling og levering samt efterfølgende videreudvikling, vedligeholdelse og support af et studieadministrativt system — Nyt SIS. Systemet skal anvendes i en række uddannelsesinstitutioner, herunder professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og de maritime uddannelsesinstitutioner, og det skal understøtte effektiv tilrettelæggelse af det studieadministrative arbejde, sikre øget kvalitet i data samt høj datatilgængelighed via en serviceorienteret arkitektur og åben grænseflade, som kan integrere effektivt og sikkert med øvrige relevante systemer.

Systemet skal understøtte studieadministrative kerneopgaver og processer, som er fælles for uddannelsesinstitutionerne. Systemet skal være målrettet de studieadministrative medarbejderes behov på ovennævnte uddannelsesinstitutioner.

Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling. Frist for anmodning om prækvalifikation er den 17. november 2016 kl. 12.00.

Der henvises til yderligere information i udbudsbekendtgørelsen samt materiale i UFM’s udbudssystem.