Gå til indhold

Ny kortlægning af Brasiliens uddannelsessystem

ICDK-analyse Brasilien
Brasilien er en interessant partner for danske uddannelsesinstitutioner og et potentielt marked for danske virksomheder i uddannelsessektoren. I en ny analyse fra Innovation Centre Denmark i São Paulo introduceres grundtræk og trends i det brasilianske uddannelsessystem
: 30. marts 2016
: 47

Brasiliens uddannelsessektor er vokset eksponentielt de seneste år. Brasilien brugte i 2011 19% af de samlede offentlige udgifter på uddannelse. Det er det 4. højeste udgiftsniveau blandt alle OECD og partnerlande, og langt det højeste blandt de latinamerikanske lande.

Denne nye analyse fra Innovation Centre Denmark i São Paulo er rettet mod danske videregående uddannelsesinstitutioner, der gerne vil knytte tættere bånd til brasilianske partnere, både inden for uddannelse og forskning. Analysen kan også tjene som inspiration og illustration af mulighederne i den enorme brasilianske uddannelsessektor for danske virksomheder, der er interesserede i at tilbyde produkter eller tjenester f.eks. inden for e-læring.

Analysen indeholder tal og statistik over antallet af studerende på de forskellige typer af institutioner og på forskellige trin i uddannelsessystemet  og beskriver hvilke organisationer og myndigheder, der er ansvarlige for hvad.

Det er innovationscentrets erfaring, at et vist kendskab til uddannelsessystemet fra grundskolen til universitetet og forskellene til det danske ditto, er et godt udgangspunkt for dialog om samarbejde. Formentlig af samme årsag er det også et af de emner, centeret oftest får spørgsmål til. Forhåbentlig vil den nye analyse være et godt redskab for danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder fremover.

Kontakt

Anders Ødegaard
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 84 92
Email: aod@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019