Gå til indhold

Rudolf Steinerskole-eksaminer

En række Rudolf Steinerskole-eksaminer er blevet vurderet med henblik på adgangsvilkår til en dansk videregående uddannelse.

Følgende almene gymnasiale eksaminer er adgangsgivende på lige vilkår med landets nationale almene gymnasiale eksaminer:

Tyskland

Zeugnis der allgemeinen Hochschulreife fra en Waldorfschule, hvis denne eksamen er aflagt efter centralt fastsatte regler i den enkelte tyske delstat.

Norge

Vitnemål (eksamensbevis) med nationalt gyldige talkarakterer fra en Rudolf Steiner-gymnasieskole, der er udstedt efter en national forsøgsordning fra 2006 og frem, og som giver generel studiekompetence i Norge.

Sverige

Eksamensbevis Högskoleförberedande examen, slutbetyg og avgångsbetyg (eksamensbeviser) fra en Waldorf-skole, som de svenske myndigheder har anerkendt til at give adgang på lige vilkår med slutbetyg og avgångsbetyg fra øvrige gymnasieskoler.

Andre EU-lande

Eksaminer fra Rudolf Steinerskoler, som er anerkendt af de nationale myndigheder som adgangsgivende til videregående uddannelse, og hvor eksamenen er omregnelig, giver på samme måde adgang på lige vilkår med landets nationale eksaminer.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. januar 2022