Du er her: Forside Uddannelse og institutioner Indsatsområder Kvalitetsløft af de videregående uddannelser

Højere kvalitet på de videregående uddannelser

Topbillede
De videregående uddannelser skal give de studerende viden og kompetencer, som de studerende kan tage med sig og bruge i fremtidige job og livet i øvrigt.

Der har været stort fokus på, at flere unge skal tage en videregående uddannelse. Det kan dog ikke stå alene. Uddannelserne skal også have høj kvalitet og være relevante for samfundet.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget), afsluttede sit arbejde i januar 2015 med en række anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt universiteter. Læs mere om Kvalitetsudvalget nedenfor.

Fælles forståelse om god uddannelse       

Erklæringen fra april 2015 har fokus på fælles ansvar for studier på fuld tid, øget indsats for bedre praktik og mere relevante uddannelser samt bedre match i optaget.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser        

Kvalitetsudvalget arbejdede fra oktober 2013 til januar 2015. Udvalget gennemførte analyser, og var i dialog med en bred kreds af undervisere, studerende, uddannelsesinstitutioner, eksperter og interessenter fra ind- og udland. Udvalget offentliggjorde to rapporter i 2014 og en afsluttende rapport i januar 2015. Kvalitetsudvalget har fremlagt en række anbefalinger for at imødegå udfordringer i forhold til kvalitet og relevans på de videregående uddannelser.

Aftale om en Vækstpakke 2014

I Aftale om en Vækstpakke, juni 2014 har aftaleparterne fulgt op på nogle af Kvalitetsudvalgets anbefalinger. Initiativerne bidrager bl.a. til, at studerende i højere grad uddannes inden for områder, hvor der er gode jobudsigter.

Læs Aftale om en Vækstpakke:

  1. Øget brug af dimensionering af de videregående uddannelser
  2. Et enklere uddannelsesudbud og bedre faglige miljøer (pdf)
  3. Gennemsigtighed ved valget af videregående uddannelse (pdf)
  4. Flere uddannelsespladser til Det Blå Danmark (pdf)
Senest opdateret 29. juni 2015