Du er her: Forside Uddannelse og institutioner Internationalisering Institutioner i udlandet

Institutioner i udlandet m.v.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte yder støtte til en række selvejende institutioner i udlandet med henblik på internationalisering af uddannelse og forskning.

Det Danske Institut i Athen

Inden for instituttets rammer varetages forsknings- og undervisningsopgaver inden for især arkæologi, klassisk filologi og nygræsk samt opgaver af kulturformidlende karakter.

Det Danske Institut i Damaskus

Inden for instituttets rammer varetages forsknings- og undervisningsopgaver inden for Mellemøstens arkæologi, dens historie, islamisk kultur, arabisk sprog og litteratur samt opgaver af kulturformidlende karakter.

Det Danske Studenterhus i Paris

Det danske Studenterhus er en selvstændig del af Den internationale Studenterby i Paris (Cité Internationale Universitaire de Paris), hvis overordnede formål er at fremme samkvem og forståelse mellem unge fra alle verdens lande bl.a. ved at yde studerende de bedst mulige boligforhold.

Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze

Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze uddanner ph.d.’er og driver forskning inden for en række samfundsvidenskabelige fag. Danmark har afsat fire stipendier til formålet og yder på linje med en lang række europæiske lande tilskud til Instituttets drift.

Her kan du læse mere om Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze:

Fra dansk side oprettes årligt 4 stillinger til gennemførelse af ph.d. -studiet ved EUI. Disse stillinger aflønnes i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Løn - og ansættelsesforhold er reguleret i henhold til AC-overenskomsten af 10. november 2015, jf. bilagene 5, 5a og 5b. AC-overenskomsten inklusive bilag kan ses her:

Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI)

Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål, som ligger i Flensborg, har til formål at beskæftige sig med spørgsmål og problemer vedrørende nationale mindretal og flertal i et europæisk perspektiv gennem forskning, information og rådgivning. Danmark yder sammen med den tyske forbundsregering og den slesvig-holstenske delstat tilskud til centerets drift.

Danish Institute for Study Abroad (DIS)

DIS underviser årligt 800-1.000 overvejende amerikanske studerende. De studerende læser et semester eller et fuldt akademisk år hos DIS. De studerende er i deres 3. eller 4. studieår.

Fulbright Kommissionen -

Danmark-Amerika Fondet

Formålet med programmet er at give danske studerende mulighed for at studere på amerikanske universiteter og amerikanske studerende mulighed for at studere i Danmark. Programmet administreres i Danmark af den danske Fulbright Kommission.

Senest opdateret 24. februar 2017