Bologna-processen

Bologna-processen er betegnelsen for et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa. Baggrunden for processen er Bologna-deklarationen, der blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministre for i alt 29 europæiske lande.

Formålet med Bologna-processen 

I dag udgøres Bologna-processen af 48 medlemslande og en række rådgivende organisationer på området. Målet med Bologna-processen er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor studerende og forskere frit kan bevæge sig over grænserne. En anden væsentlig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele.

Målsætninger

I Bologna-deklarationen udtrykker de daværende undervisningsministre en fælles vilje til at arbejde for følgende hovedmålsætninger:

  • Udvikling af letlæselige og sammenlignelige uddannelser og uddannelsesbeviser, bl.a. gennem anvendelse af Diploma Supplement (DS)
  • Udvikling af en gradsstruktur, der omfatter 3 niveauer (bachelor, kandidat, ph.d.)
  • Udvikling af et meritsystem baseret på ECTS, der fremmer studentermobiliteten
  • Fjernelse af mobilitetshindringer for såvel studerende som lærere
  • Samarbejde om udvikling af kvalitetssikring
  • Styrkelse af den europæiske dimension i uddannelserne

Bologna 2020Bologna-processen

Ved ministermødet i Leuven i 2009 vedtog ministrene at fortsætte Bologna-processen frem mod 2020. Det fortsatte samarbejde om et europæisk rum for videregående uddannelse (EHEA) bekræfter de oprindelige målsætninger og de fælles bestræbelser på at understøtte transparens, kvalitet og effektivitet og skabe større integration og sammenlignelighed mellem de forskelligartede europæiske systemer for videregående uddannelse.

Senest opdateret 28. maj 2015