Du er her: Forside Uddannelse og institutioner Tilskud til udveksling og internationale projekter Opslag Erasmus+: Søg tilskud til europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2017

Erasmus+: Søg tilskud til europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2017

Uddannelsesinstitutioner og organisationer på tværs af sektorer kan nu søge om tilskud til europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2017. Europa-Kommissionen har offentliggjort indkaldelse af forslag til projekter under Erasmus+. Derudover er programguiden for 2017 nu tilgængelig.

Udsyn april.jpg

I 2017 kan institutioner og organisationer søge om tilskud til mobilitets- og samarbejdsprojekter på tværs af uddannelsessektorer og lande om blandt andet videndeling og innovation i uddannelsessystemet. Derudover kan der søges om tilskud til politikudvikling inden for ungdomsområdet. 

Der er afsat mere end 25 millioner euro til danske ansøgere, der søger om tilskud til mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2017. 

Erasmus+ programguiden

I programguiden for Erasmus+ kan du læse mere om mål og prioriteter for projekter og orientere dig i de forskellige tilskudsmuligheder for mobilitet, samarbejde og politikudvikling. Derudover indeholder programguiden detaljeret information om de økonomiske og administrative bestemmelser, der er forbundet med tildelingen af tilskud samt de tekniske oplysninger om ansøgnings- og vurderingsprocessen.

Hvem kan søge

Erasmus+ giver tilskud til projekter inden for mobilitet og internationalt samarbejde i de videregående uddannelser og erhvervsrettede grund- og efteruddannelser såvel som i børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser. Derudover gives der tilskud til mobilitets- og samarbejdsprojekter inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning samt ungdomsaktiviteter og idræt.

Enkeltpersoner kan ikke søge om tilskud, men bør i stedet kontakte deres organisation.

Løbende frister og ansøgning

Bemærk at ansøgningsfristerne for at søge om tilskud til mobilitetsprojekter og samarbejdsprojekter er forskellige. Vi vil derfor løbende indkalde ansøgninger til de enkelte aktiviteter under Erasmus+. Dette vil ske på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside samt i nyhedsbrevet Udsyn – Nyt om internationale uddannelsesprogrammer.

Ansøgningsprocessen foregår gennem et online ansøgningssystem og ansøgningsskemaer downloades på ansøgningssiden for Erasmus+: www.ufm.dk/erasmusplus.

Key Action 1: Mobilitet

Mobilitetsprojekter inden for ungdomsområdet 2. februar, 26. april og 
4. oktober 2017 kl. 12.00
Mobilitetsprojekter inden for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, videregående uddannelse samt almen voksenuddannelse og folkeoplysning. 2. februar 2017 kl. 12.00
Erasmus Mundus Joint Masters Degrees 16. februar 2017 kl. 12.00
Large Scale EVS-Events 5april 2017 kl. 12.00
Strategiske projekter under Europæiske Volontørtjeneste (EVS)

26. april 2017 kl. 12.00.

Key Action 2: Strategiske partnerskaber

Strategiske partnerskaber inden for ungdomsområdet      2. februar, 
26. april og 
4. oktober 2017 kl. 12.00
Strategiske partnerskaber inden for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, videregående uddannelse samt almen voksenuddannelse og folkeoplysning 29. marts 2017 kl. 12.00
Knowledge Alliances 28. februar 2017 kl. 12.00
Capacity Building Projects inden for de videregående uddannelser 9. februar 2017 kl. 12.00
Kapacitetsopbygning på ungdomsområdet 8. marts 2017 kl. 12.00

Key Action 3: Politikudvikling

Ungdomsseminarer

2. februar, 26. april og  4. oktober 2017 kl. 12.00

 Jean Monnet

Professorater, moduler,
støtte til institutioner, foreninger og netværk

23. februar 2017 kl. 12.00

  Idrætsområdet

Partnerskaber inden for idrætsområdet 6. april 2017 kl. 12.00
Små partnerskaber inden for idrætsområdet 6. april 2017 kl. 12.00
Europæiske idrætsarragementer  6. april 2017 kl. 12.00



Abonnér på nyt om internationale uddannelsesprogrammer

Hold dig opdateret om ansøgningsfrister og bliv inspireret af gode projekteksempler i nyhedsbrevet Udsyn – Nyt om internationale uddannelsesprogrammer.

 

Senest opdateret 09. februar 2017