EPALE - ePlatform for Adult Learning in Europe

EPALE er et åbent og interaktivt læringsrum for dig, som arbejder med voksenuddannelse samt læring for voksne. EPALE giver dig mulighed for at finde vidensressourcer og være i kontakt med europæiske kollegaer med henblik på at udveksle viden, drøfte relevante temaer eller etablere samarbejdsaftaler.

Udsnit af Epale træet


Hvad er EPALE?

EPALE er en europæisk IT-platform, som tilbyder dig viden, nyheder, oversigt over arrangementer og kurser og aktuelle debatter om voksenundervisning, voksenlæring, almen og erhvervsrettet voksenuddannelse samt folkeoplysning i Europa.

EPALE er et centralt referencepunkt og virtuelt mødested for uddannelsesudbydere, beslutningstagere og andre aktører på alle niveauer inden for det brede felt for voksenuddannelse, voksenlæring og folkeoplysning i Europa. Hensigten er at udveksle, fremme og fremvise god praksis i voksenundervisning.

Indholdet på EPALE produceres af brugerne og af 29 udpegede europæiske nationale kontorer. Hovedsproget er engelsk, men derudover er der 24 forskellige sprog repræsenteret på EPALE med lokale sider. 

Du finder den danske del af EPALE her: http://ec.europa.eu/epale/da

 


Sådan tilmelder du dig EPALE

Det er gratis at være medlem af EPALE og dermed få glæde af alle de muligheder og vidensressourcer, EPALE tilbyder. Tilmelding foregår enkelt og hurtigt.


Mand der sidder med en tablet



Hvad får du ud af at benytte EPALE?

På EPALE får du blandt andet adgang til:

Partnersøgning, hvilket kan være relevant for at finde stærke samarbejdspartnere til at drøfte metoder, viden og praksis med men også ved etablering af projektpartnerskaber f.eks. i forbindelse med en ansøgning til Erasmus+: Voksen.

En oversigt over kursusudbydere, hvor du kan fremsøge kurser, som er interessante for dig.

Eventkalender, som tilbyder dig en samlet oversigt over større begivenheder, uddannelsesmuligheder såsom kurser, webinarer og seminarer samt konferencer inden for almen voksenuddannelse, voksenlæring og folkeoplysning i Europa.

Nyhedsopdateringer og blogposts om f.eks den politiske udvikling, nye initiativer, finansiering og andre aktuelle emner samt vigtige tendenser, som vedrører voksenundervisning, voksenlæring, almen og erhvervsrettet voksenuddannelse samt folkeoplysning.

Debatforum, hvor du kan drøfte relevante temaer med dine kollegaer på både nationalt og internationalt plan.

Hvem kan du møde på EPALE?

Målgruppen for EPALE er alle, som beskræftiger sig med almen og erhvervsrettet voksenuddannelse, voksenlæring og folkeoplysning - både på det formelle, ikke-formelle og uformelle plan såsom uddannelsesudbydere, voksenuddannelsesorganisationer, folkeoplysende foreninger og frivillighedsorganisationer, men er også åbent for beslutningstagere, forskere og andre aktører inden for det brede voksenuddannelsesfelt, som kan bidrage med viden og nyheder inden for området og deltage i debatter.

Formålet med EPALE

Hensigten med EPALE er at samle alle organisationer inden for voksenuddannelse, voksenlæring og folkeoplysning i Europa og skabe et fælles rum for erfaringsudveksling, videndeling og nyhedsopdatering. 

EPALE samler viden, idéer, kompetencer og nyheder inden for sektoren ét sted i ét stærkt netværk mellem dig og dine kollegaer.

EPALE er finansieret af Europa-Kommissionen og blev lanceret i efteråret 2014. 

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Christina Birgitte Andersen på cbi@uds.dk


Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-EU-logo2Kommissionen.
Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.
With the support of the Erasmus+ Programme of the European Union.

Senest opdateret 04. marts 2015