Gå til indhold

Bidrag til at fremme social inklusion gennem uddannelse

Europa-Kommissionen indkalder projektforslag, der skal fremme social inklusion. Institutioner og organisationer, der arbejder inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsområdet kan søge. Ansøgningsfristen er den 30. maj 2016 kl. 12.00.

Gennem Europa-Kommissionens uddannelsesprogram Erasmus+ kan institutioner og organisationer søge om tilskud til projekter, der arbejder for at fremme social inklusion.

Projekterne skal have fokus på ét af følgende mål: 

  • Forebyggelse af radikalisering og fremme af demokratiske værdier, grundlæggende rettigheder, interkulturel forståelse og aktivt medborgerskab. 
  • Fremme inklusion af dårligt stillede elever, herunder personer med indvandrerbaggrund samt forebyggelse og bekæmpelse af diskriminerende praksis. 

Hvem kan søge

Institutioner og organisationer, der arbejder inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse samt ungdomsområdet, kan søge om tilskud. Det kan eksempelvis være uddannelsesinstitutioner, uddannelsesudbydere, vejledningscentre, NGO´er eller private virksomheder. 

Der kan søges om tilskud til tværnationale samarbejdsprojekter, volontørprojekter samt netværk mellem nationale Erasmus+ kontorer. 

Deltag i webinar om tilskud til projekter inden for social inklusion

Interesserede i opslaget kan deltage i et online webinar tirsdag den 3. maj kl. 9:30 - 12:30. Alle institutioner og organisationer kan deltage. Programmet for webinaret samt information om, hvordan du logger på kan læses på Europa-Kommissionens hjemmeside via nedenstående link: 

Ansøgningsfrist

Fristen for at søge om tilskud er den 30. maj 2016 kl. 12.00. Projektforslag skal sendes til Europa-Kommissionen. 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021