Læs her om:
- Videregående uddannelser: Reykjavik-deklarationen
- Adgang til videregående uddannelse
- Adgang til gymnasial uddannelse
- Nordisk netværk (NORRIC)
- Arbejdsmarkedsaftaler
Videregående uddannelser: Reykjavikdeklarationen
Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning vedtog i 2004 Reykjavikdeklarationen, den nordiske deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser. Reykjavikdeklarationen er blevet revideret i 2016 og 2022.
Reykjavikdeklarationen skal fremme:
- gensidig anerkendelse af videregående uddannelser mellem de nordiske lande
- automatisk anerkendelse af sammenlignelige beviser fra videregående uddannelser i regionen
- samarbejde om vurdering af uddannelser fra Norden og andre lande, især via NORRIC-netværket.
Reykjavikdeklarationen bygger videre på Lissabonkonventionen, som alle de nordiske lande har ratificeret.
Adgang til videregående uddannelse
De nordiske lande har aftalt at anerkende hinandens adgangsgivende eksaminer. En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående uddannelser i det nordiske land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande.
Der gælder følgende aftaler:
- Overenskomst om adgang til videregående uddannelse af 3. september 1996 – Norden.org
- Overenskomst af 3. november 2004 om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau – Retsinformation
Adgang til gymnasial uddannelse
De nordiske lande har aftalt at give hinandens uddannelsessøgende adgang til deres almene og erhvervskompetencegivende gymnasiale uddannelser på samme vilkår som deres egne statsborgere.
Nordisk netværk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og kontorerne for anerkendelse i Finland, Island, Norge og Sverige samarbejder gennem et nordisk netværk, NORRIC.
NORRIC står for Nordic National Recognition Information Centres. Netværket har til formål at fremme udviklingen af god anerkendelsespraksis på tværs af landegrænserne i Norden og som foregangsregion at videreudvikle intentionerne i Lissabonkonventionen.
Også på erhvervsuddannelsesområdet samarbejder nordiske kontorer om øget gensidig anerkendelse af nordiske kvalifikationer.
Arbejdsmarkedsaftaler
De nordiske lande indgik i 1982 en overenskomst om et fælles arbejdsmarked. Se:
På det grundlag er der aftalt fælles spilleregler på især sundhedsområdet og lærerområdet.
Sundhedspersonale
En nordisk overenskomst på sundhedsområdet sikrer grønlandsk uddannede sygeplejersker og sundhedsassistenter og færøsk uddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Færøerne og Grønland efter de samme krav, som stilles i EU's anerkendelsesdirektiv, og sikrer sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er uddannet i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer i Færøerne og Grønland.
Lærere
Der gælder overenskomster/aftaler om fælles arbejdsmarked for:
- Lærere i folkeskolen (gælder også Færøerne og Grønland) – Retsinformation
- Faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen – Retsinformation
- Faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne) – Retsinformation
Andre
Der gælder også en generel overenskomst om personer med videregående uddannelse, overenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed:
Se også:
- EU-regler om vurdering og anerkendelse
- Info Norden – Nordisk Ministerråds informationstjeneste
- Nordisk Ministerråd