Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2013 Kursus: Den succesfulde ERC-ansøger

Kursus: Den succesfulde ERC-ansøger

Skriv en god ansøgning og få formidlet din forskningsidé og dit CV på den bedst mulige måde. Det øger dine muligheder for at få en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Få styr på reglerne og lær af andre, så du kan gøre din ansøgning knivskarp. Kurset holdes den 28. november 2013 i København.

Tid og sted

28. november 2013 fra kl. 09:00 til 16:00
Kurset er til dig, der ønsker at realisere en banebrydende forskningsidé gennem et ERC-grant. Kurset henvender sig endvidere til forskningsadministratorer og konsulenter, som yder bistand til forskere i ansøgningsfasen. Kurset er målrettet ERC’s ansøgningsrunder under Horizon 2020 med ansøgningsfrister i 2014.

Indhold

Løbende mand på tandhjulERC-ansøgninger adskiller sig fra resten af FP7 ved at have et klart fokus på den excellente forskningsidé og forskeren selv. Derudover indgår interview af ansøgeren i den samlede evaluering.
 
På kurset vil vi gennemgå:

  • ERC-ansøgningens form og krav til projektidé, publikationsliste og CV
  • Evalueringssituation og -kriterier
    Succesfulde ansøgeres og evaluatorers erfaringer, herunder i forhold til interview-fasen
    Værtsinstitutionens rolle i et ERC-projekt
  • Ændringer i ERC-ansøgninger ved overgangen fra FP7 til Horizon 2020.

Dit udbytte

Kurset sætter fokus på opbygningen af en ERC-ansøgning og giver dig konkrete greb, som du kan anvende i din egen ansøgning. Vi belyser, hvor i en ansøgning der erfaringsmæssigt opstår problemer, og hvordan du løser dem.

På kurset vil en evaluator og succesfulde ansøgere give dig en forståelse for, hvad der afgør skæbnen for en ERC-ansøgning. Du får klarhed over:

  • Hvad man i ERC-sammenhæng forstår ved begreber som "groundbreaking research", "high risk/high gain" og "impact". Bagefter ved du, hvad du skal lægge vægt på
  • Ansøgningens dele og hvordan du skal prioritere den tid, du bruger på ansøgningsskrivningen. Hvad skal du særligt have fokus på?
  • De formelle ansøgningskriterier for en ERC-ansøgning, og hvad evaluatorerne lægger vægt på. Efterfølgende ved du, hvordan du skal målrette din ansøgning 
  • Hvad du skal fokusere på i interviewsituationen
  • De mere uformelle krav som gør, at du kan give din ansøgning 'kant'.

Program

Breakfast and registration
Velkomst – præsentation af program og deltagere
v/Ulrik Kjølsen Olsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
Introduction to ERC
v/Jan Corner-Walker og Kim L. Kryger, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
Scientific Proposal (Part B2)
v/Ulrik Kjølsen Olsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
Coffee break
Extended Synopsis and Proposal Summary (Part B1)
v/Jan Corner-Walker, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
Frokost
Principal Investigator
v/Jan Corner-Walker & Ulrik Kjølsen Olsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
ERC grantee’s experiences 
v/Mette Sørensen, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse
Coffee break
Interview Phase
v/Ulrik Kjølsen Olsen og Kim L. Kryger, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
An evaluator’s experience
v/Albert Gjedde, professor, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet
Conclusions and thank you for today 
v/Ulrik Kjølsen Olsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation

Kursusform

Vi kombinerer oplæg af EuroCenters rådgivere med vidnesbyrd fra evaluatorer og succesfulde ansøgere. 

Undervisningsformen kræver dit aktive medspil.

Holdstørrelse

Maksimalt 25 deltagere.

Sprog

Dansk/engelsk (afhænger af kursusholdets/kursusdeltagernes sammensætning).

Kursusmateriale

Der udleveres kursusmateriale på dagen for kurset. Det meste kursusmateriale vil være på engelsk.

Sted

Scandic Copenhagen
Vester Søgade 6
1601 København V

Pris

3.000 kr. + moms

Kursusnummer

131128

Tilmelding

Tilmelding skal ske til EuroCenter på e-mail: tilmelding-ec@fi.dk– senest to uger før kurset. Angiv venligst:

  • navn
  • titel
  • virksomhed/forskningsinstitution/brancheorganisation
  • adresse
  • telefon
  • e-mail
  • EAN- eller CVR-nummer
  • kursusnummer.

Betaling

Vi udsender en faktura efter kurset

Afbud

Fristen for afbud er to uger før kurset. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. 

Senest opdateret 15. august 2019