Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2015 Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i Horizon 2020

Kursus: Bliv en haj til budgetter og regnskaber i Horizon 2020

OBS: Der er lukket for tilmelding. Giver ord som ”annual productive hours”, ”Innovation Actions” og ”non-eligible costs” dig sved på panden? Få styr på begreberne i et Horizon 2020-budget og -regnskab, og lær at bruge dem i praksis. Kurset holdes den 24. februar 2015 i København.

Tid og sted

24. februar 2015 fra kl. 09:00 til 16:00
Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K

Kvinde foran whiteboard med tegninger/ikoner fra undervisningenKurset til dig, der…

arbejder med projektøkonomi i Horizon 2020-projekter. Du kan for eksempel være forskningsadministrator, projektøkonom, controller eller økonomi- og regnskabsmedarbejder i en offentlig institution eller privat virksomhed.

Indhold

Kurset sætter fokus på budgetlægning og aflæggelse af regnskab for Horizon 2020-projekter. Gennem oplæg og øvelser ruster vi dig til at anvende finansieringsreglerne.

Vi kommer ind på følgende emner på kurset:

  • Tilskudssatser. Hvilken sats gælder for de forskellige typer af projekter og deltagere?
  • Udgifter. Hvad er forskellen mellem indirekte og direkte omkostninger, og hvornår er de støtteberettigede?
  • Tidsregistrering. Hvilke krav stiller EU?
  • Rapportering. Hvad indeholder den økonomiske afrapportering?
  • Revisorerklæringer. Hvornår skal de indsendes?

Kurset er relevant for langt de fleste projekttyper under Horizon 2020. Hvis du ønsker at komme i dybden med de finansielle regler for Marie Skłodowska-Curie Actions, så anbefaler vi dog, at du deltager i det danske eller engelske kursus om Marie Skłodowska-Curie.

Dit udbytte

Du får forståelse for principperne bag medfinansiering i Horizon 2020 og overblik over kravene. Efter kurset kan du udarbejde budgetter, der passer til din indsats i projektet, og regnskaber, der opfylder EU’s regler og kan klare en eventuel EU-revision.

Pre- og/eller Post-Award

Pre- og Post-Award. Kurset har relevans for projekter i ansøgningsfasen såvel som i implementeringsfasen. 

Kursusform

Vi kombinerer grundig gennemgang af emnerne med øvelser om budgetlægning og regnskabsaflæggelse.

Holdstørrelse

Der er maks. 30 deltagere.

Sprog

Der undervises på dansk. Oplægsholdernes præsentationer er på dansk, mens det øvrige materiale er på engelsk.

Kursusmateriale

Du får et omfattende kursusmateriale, som kan bruges som opslagsværk og værktøj i forbindelse med budgetlægning og rapportering i dine Horizon 2020-projekter.

Kursusnummer

150224

Sted

Eigtveds Pakhus
Asiatisk Plads 2 G
1448 København K

Pris

3.000 kr. + moms

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding. Vi henviser til kurset:

Betaling

Vi udsender en faktura efter kurset.

Afbud

Fristen for afbud er to uger før kurset. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret vil fortsat blive opkrævet. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.

Senest opdateret 24. februar 2015