Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2018 Kursus: Den succesfulde ERC-ansøger

Kursus: Den succesfulde ERC-ansøgning (engelsk)

Lær at skrive en succesfuld ansøgning, hvor du formidler din forskningsidé og dit CV på den bedste måde. En indføring i formatet samt læring fra tidligere ansøgere vil øge din mulighed for at få en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Kurset holdes den 17. april 2018 i København.

Tid og sted

17. april 2018 fra kl. 09:00 til 16:00

Kurset for dig, der...

som særlig dygtig forsker ønsker at realisere en banebrydende forskningsidé gennem et ERC-grant. Kurset henvender sig endvidere til forskningsadministratorer og konsulenter, som yder bistand til forskere i ansøgningsfasen.

Bemærk at kurset afholdes på engelsk.

Kurset er målrettet bevillingstyperne Starting Grant, Consolidator Grant og Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Indhold

ERC-ansøgninger adskiller sig fra resten af Horizon 2020 ved at have et klart fokus på den excellente forskningsidé og forskeren selv, inklusiv hans/hendes CV og historik. Derudover indgår et personligt interview med ansøgeren (Starting Grant og Consolidator Grant) i den samlede evaluering. 

På kurset gennemgår vi:

  • ERC-ansøgningens form og krav til projektidé, publikationsliste og CV
  • Evalueringkriterier
  • Succesfulde ansøgeres og evaluatorers erfaringer
  • Værtsinstitutionens rolle i et ERC-projekt.

Program

Dit udbytte

Kurset sætter fokus på opbygningen af en ERC-ansøgning og giver dig konkrete greb, som du kan anvende i din egen ansøgning. Vi belyser, hvor i en ansøgning, der erfaringsmæssigt opstår problemer, og hvordan du løser dem.

På kurset vil en evaluator og succesfulde ansøgere give dig en indføring i evalueringskriterierne samt de faktorer, der afgør skæbnen for en ERC-ansøgning.

Du får klarhed over:

  • Hvad man i ERC-sammenhæng forstår ved "groundbreaking research", "high risk/high gain" og "impact". Bagefter ved du, hvordan du skal forholde dig til begreberne. 
  • Ansøgningens dele og hvordan du skal prioritere den tid, du bruger på ansøgningsskrivningen. Hvad skal du særligt have fokus på? 
  • De formelle ansøgningskriterier for en ERC-ansøgning, og hvad evaluatorerne lægger vægt på. Efterfølgende ved du, hvordan du skal målrette din ansøgning. 
  • Hvordan du skal forberede dig, og hvad du skal fokusere på i interviewsituationen.
  • De mere uformelle krav som gør, at du kan give din ansøgning ’kant’.

Pre- eller Post-Award

Pre-Award. Kurset har relevans i ansøgningsfasen.

Varighed

Heldagskursus

Kursusform

Vi kombinerer EuroCenters rådgiveres oplæg med vidnesbyrd fra evaluatorer og succesfulde ansøgere.

Holdstørrelse

Der er maks. 25 deltagere

Sprog

Engelsk

Pris

3.000 kr. + moms. Vi sender en faktura efter kurset.

Kursusmateriale

Der fremsendes elektronisk kursusmateriale inden kurset. Materialet vil blive gennemgået på dagen og kan efterfølgende bruges som opslagsværk.

Sted

Eigtveds Pakhus
Asiatisk Plads 2 G
1402 København K

Afbud

Fristen for afbud er to uger før kurset. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Afbud kan ske på mail:

Senest opdateret 18. januar 2018