Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2017 Forskningens Døgn sætter spot kunst og videnskab

Forskningens Døgn sætter spot kunst og videnskab

Hvordan kan kunst bruges til at formidle videnskab? Hvad sker der, når forskere og kunsterne går sammen på de skrå brædder? Dette var temaet på årets seminar for arrangører på videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 83 44
E-mail: kabo@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 83 12
E-mail: lro@ufm.dk
Kontorfunktionær
Telefon: +45 72 31 82 39
E-mail: alkc@ufm.dk

07. november 2017

Stedet er Experimentarium’s store sal. Scenen er sat. Dagens hovedpersoner står klar i kulissen. Publikum er på plads i salens bløde røde stole. Tæppet går op. Dagens forestilling er det årlige seminar for arrangører på videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Omdrejningspunktet for arrangementet er formidling af videnskab gennem kunst.

En af dagens hovedroller var ph.d i genitik, Edward Ducca, fra Malta’s kunst- og videnskabsfestival, Science in the City. Ifølge ham er en af kunstens styrker, at den kan forklare det komplekse på en simpel, visuel og nærværende måde. Når kunst skal formidle videnskab, kan der opstå nye ideer eller måder at anskue et forskningsfelt på. I følge ham kan formidling gennem kunst bidrage til at nå nye målgrupper og øge værdien af formidlingen.

Trine Bang på arrangørseminaret
Trine Bang opfodrede deltagerne til at præsentere forskningen i rum, hvor målgruppen allerede er.

Husk kroppen!

Trine Bang, som er programkoordinator for Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad, var også på scenen. Hun har flere års erfaring med at udvikle nye formidlingsformater i krydsfeltet mellem viden, kunst og kultur. I sit oplæg kom hun med gode råd til, hvordan man tænker kunst og viden sammen i sin planlægning. Ifølge hende er et af de vigtigste greb at tænke kroppen med ind i formidlingen. Folk interesserer sig for de nære ting, og vi elsker at blive klogere på os selv og den verden, der omgiver os. Ønsket om at gøre os klogere på os selv og skabe refleksion er netop noget af det, som kunst og videnskab har til fælles. Når kunst og viden mødes om et fælles mål, kan alle vores sanser blive aktiveret, og så husker vi bedre.

Hun opfodrede deltagerne til at præsentere forskningen i nye rum, hvor målgruppen allerede er, og som understøtter det tema, man ønsker at formidle. Dagens hjemmeopgave til deltagerne var at kortlægge nye lokale samarbejdspartnere, som ikke minder om dem selv, men som de kan samarbejde med om at udvikle nye synergier og unikke arrangementer til Forskningens Døgn 2018.

Tom Noddy's sæbeboble show
Den legendariske sæbeboblemand Tom Noddy viste hvordan kunst og videnskab, kan gå hånd i hånd.

Om Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en årlig tilbagevendende videnskabsfestival. I 2018 løber festivalen fra den 20. – 26. april. Forskningens Døgn henvender sig til hele befolkningen og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

Forskningens Døgn har hvert år omkring 150 lokale arrangører, der arrangerer de cirka 600 forskellige arrangementer rundt om i landet. Alle, der har en god idé, en lokalitet og har lyst til at deltage, kan blive arrangør.

 

Senest opdateret 07. november 2017