Gå til indhold
Du er her: Forside Blogs Ann-Christina Lange Horizon 2020: Hvad er det, Israel er så gode til?

Horizon 2020: Hvad er det, Israel er så gode til?

EU’s rammeprogram står for døren, hvor der er afsat €95.5 milliarder til at styrke forskning og innovation. Siden 1996 har Israel været associeret til rammeprogrammet og er kendt for at udmærke sig i hjemtag – særligt fra European Research Council. Hvad er Israel god til, og hvad kan vi lære?

03. maj 2021

Lasse Vinther-Grønning

Lasse Vinther-Grønning blogger fra Tel Aviv, Israel

Lad os starte med en smule baggrundsviden om EU’s rammeprogram - Horizon 2020 -, der havde tre søjler. Det har det nye rammeprogram også, skønt søjlerne ikke er helt identiske med søjlerne i Horizon 2020. I Horizon 2020 opererede man med søjlerne "Videnskabelig topkvalitet", "Industrielt lederskab" og "Samfundsmæssige udfordringer". Hver søjle indeholdt et antal delprogrammer, og under de enkelte delprogrammer fandt man de konkrete forsknings- og innovationsemner, der blev givet støtte til.

Israel hev i alt 1,21 milliarder euro hjem fra rammeprogrammet, mens Danmark til sammenligning hjemtog 1,63 milliarder euro (ifølge Kommissionens dashboard for Horizon 2020 aflæst i marts 2021). Israel deltog i 1579 projekter med 1927 deltagere. Israels succesrate var på 12,3%. Der var israelsk deltagelse i 12643 støtteværdige projekter ud af i alt 14675 ansøgninger med israelsk deltagelse.

Zoomer vi ind på de delprogrammer, hvor Israel havde mest succes, tegner der sig følgende billede:

European Research Council (ERC): 446 millioner euro 
International forskeruddannelse, forskermobilitet og karriereudvikling Marie Skłodowska-Curie
Actions: 288 millioner euro
Delprogrammet for informations- og kommunikationsteknologi: 230 millioner euro
European Innovation Council: 190 millioner euro.

Lad os nu hive Danmark ind som sammenligningsgrundlag. Danmark deltog i 2668 projekter med 3642 deltagere. Danmarks succesrate var 15 %. Der var dansk deltagelse i 16908 støtteværdige projekter ud af i alt 22524 ansøgninger med dansk deltagelse.

Zoomer vi ind på de delprogrammer, hvor Danmark havde mest succes, tegner der sig følgende billede:

International forskeruddannelse, forskermobilitet og karriereudvikling Marie Skłodowska-Curie Actions: 928 millioner euro
Delprogrammet for energi: 365 millioner euro
Delprogrammet for bioøkonomi: 337 millioner euro
Delprogrammet for sundhed: 334 millioner euro

Danmark klarer sig bedre end Israel set bredt ud over Horizon 2020, men kigger man nærmere på den israelske præstation, er der særligt et forhold, der springer én i øjnene:

Israels scorer i ERC, 446 millioner euro. Danmark modtog 312 millioner euro til sammenligning. Og det er netop det meget høje israelske hjemtag fra ERC, der har givet Israel et ry som rammeprogramshøjdescorer. Israelerne må altså gøre noget helt rigtigt i ERC-sammenhæng.

Hvad gør Israel rigtigt?

For det første finder du excellente forskere i Israel, der udfører grundforskning på institutioner, der kompromisløst hylder fri forskning. Weizmann Instituttet er kroneksemplet på en forskningsinstitution, der repræsenterer den nationale tilgang til forskning i Israel. Instituttet har lige som de øvrige israelske universiteter en særlig evne til at tiltrække forskertalenter og er et af verdens førende universiteter inden for de grundvidenskabelige discipliner. Weizmanns taktik til at tiltrække forskertalenter er – måske overraskende - " at fiske efter talent" og ikke opslå stillinger åbent. Ved at fiske er det ifølge instituttet muligt at skabe eksklusivitet og elitemiljøer, som er meget svære at komme ind i, men er lige for de udvalgte.

På nuværende tidspunkt huser Weizmann 380 post.docs, 700 ph.d.-studerende og 300 kandidatstuderende. Universitetet tilbyder ikke undervisning på bachelorniveau. Universitetet er i international topklasse og huser nogle af verdens førende topforskere, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en 30 % succesrate i hjemtaget af ERC-bevillinger (sammenlignet med en gennemsnitlig succesrate på 9,2 % ). Weizmann har udklækket tre nobelprismodtagere. Weizmann Instituttet er bare et eksempel på verdensklasse forskningsinstitutioner, der findes i Israel. Andre topinstitutioner tæller Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og Tel Aviv University, der også er kendt for at stå fast på princippet om den frie, nysgerrighedsdrevne forskning.

Den kompromisløse insisteren på fri forskning i Israel bl.a. på Weizmann Instituttet resulterer i noget andet, der er attraktivt set i ERC optik: Risikovillighed. Weizmann Instituttet er særlig kendt for at prioritere høj risiko-projekter, som forskerne kan koncentrere sig om uden undervisningspligt, 4 år til at gennemføre en ph.d. og stærke økonomiske midler i ryggen.

For det andet er de israelske forskere sultne. Sultne efter midler til grundforskning. Der er i Israel ikke samme adgang til nationale midler til grundforskning som eksempelvis i Danmark. Derfor er de israelske forskere nødsaget til at søge midler uden for Israel. ERC er en af de finansieringskilder, som er tilgængelig for dem, og de søger den – med overordentlig stor succes. For det tredje kan mange israelske forskere noget, som er mindre håndgribeligt. De er ikke blot excellente forskere. De er også excellente ”storytellers” altid klar med et knivskarpt pitch. Noget som de mere beskedne danske forskere måske kunne lære lidt af, da det er netop takket være det knivskarpe pitch, at de stikker af sted med den ene ERC-bevilling efter den anden. Og her er det, at europæiske forskere kan lære noget af de israelske kolleger: uden forbehold at sælge værdien af sin forskning.

Lad os afslutte med at kigge på, hvilke israelske institutioner der klarede sig bedst i Horizon 2020. Ikke overraskende finder vi Weizmann på førstepladsen, der hjemtog 203 millioner euro efterfulgt af Tel Aviv University med 163 millioner euro. Lige herefter kommer Hebrew University ind på tredjepladsen med 161 millioner euro. På den danske side finder vi København Universitet med 347 millioner euro, dernæst DTU med 254 millioner euro og på tredjepladsen Århus Universitet med 204 millioner euro.

Vores tese på innovationscenteret er, at Israels høje hjemtag fra ERC skyldes kombinationen af den fri forskningstradition, israelernes generelle talent for storytelling og begrænsede nationale midler til grundforskning. For så vidt angår bevillinger fra ERC er interviews eller ”pitching sessions” et kerneelement i udvælgelsesprocessen. Ved et besøg hos ERC i Bruxelles for år tilbage fremhævede ERC-ansatte netop israelske forskeres evne til at skabe begejstring i evalueringspanelerne ved at kunne italesætte deres forskning med både, nærvær, entusiasme og videnskabelig relevans. De lagde ikke skjul på, at lige så dygtige nordeuropæiske forskere kunne lære noget af den israelske præsentationsteknik. Præsentationsteknik er heldigvis noget, enhver kan lære. På innovationscenteret samarbejder vi med israelske storytelling-eksperter og træner selv danske startups i at forbedre deres fortælling og blive skarpere på deres differentieringspunkter. Ønsker man at vide mere, er man velkommen til at rette henvendelse til Lasse Vinther-Grønning, chef for ICDK Tel Aviv.

Kommentarer

Rasmus Gjedssø Bertelsen siger:
03. maj 2021 17:55

Israel har udstrakt brain circulation med især USA, hvor israelske akademikere tager PhD ved amerikanske topuniversiteter og cirkulerer mellem amerikanske topuniversiteter og israelsk forskning, erhvervsliv, etc.

Har ICDK Tel Aviv data for baggrund for israelske H2020 modtageres baggrund? Er er den overrepræsentation af især amerikansk forskeruddannelse og -erfaring?

Jeg var 2006-2009 postdoc ved Harvard Kennedy School. I den tid var der nok til stadighed 3-4 højtkvalificerede israelske pre- eller postdoc-forskere ved mit center. Såvidt jeg husker, kom én dansk PhD-studerende på besøg i tre måneder.

Berkeley-økonomen AnnaLee Saxenian har vist betydningen af brain circulation mellem Silicon Valley, Israel, Taiwan, Kina og Indien for højteknologi-udvikling i disse lande.

Tilsvarende viste Saxenian, at europæiske lande var underrepræsenterede i Silicon Valley, fordi deres arbejdsmarkeder var lukkede for International erfaring.

Lasse Vinther-grønning siger:
05. maj 2021 11:28

Kære Rasmus.

Har ICDK Tel Aviv data for baggrund for israelske H2020 modtageres baggrund? Er er den overrepræsentation af især amerikansk forskeruddannelse og -erfaring, spørger du.

Meget spændende og relevante spørgsmål. Vi har ikke været så dybt i den tilgængelige Horizon 2020-data desværre.

Når det er sagt, har du ret. Der er en massiv circulation mellem USA og Israel på forskerområdet. Dette gælder dog også mellem Israel og EU. Vi har ikke data herfor, men Israel forsøget aktivt at hive israelske forskere hjem fra udlandet igennem støtteprogrammer.

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 10. maj 2021