Du er her: Forside Blogs Ann-Christina Lange Vejen til fremtidens innovation: Dannelse eller fandenivoldskhed?

Vejen til fremtidens innovation: Dannelse eller fandenivoldskhed?

I Danmark taler vi om dannelse som et vigtigt element i fremtidens uddannelser og innovation. I Israel, som er et af verdens førende high-tech hubs og hjemsted for excellente forskningsmiljøer, taler de om ’fandenivoldskhed’ som drivkraften bag deres succes.

10. november 2017

Ann-Christina Lange

Ann-Christina Lange blogger fra Tel Aviv, Israel

Debatten om dannelse i fremtidens uddannelse huserer i øjeblikket i Danmark. Diskussionen går i høj grad på, hvordan det klassiske dannelsesbegreb kan komme til at hænge sammen med tidens højteknologiske udvikling. Et vigtigt emne, der tilsyneladende ikke let lader sig oversætte til den israelske kultur og landets uddannelsessystemer.

Israel er et af verdens førende high-tech hubs og hjemsted for excellente forskningsmiljøer. Her er højteknologisk innovation lig med det hebraiske ord for fandenivoldskhed ”chutzpah”. Ordet stammer fra Yiddish og kan ikke direkte oversættes til dansk. Ordet er en samlebetegnelse for frækhed, uforskammethed, mod og brutalitet. Det er almindelig kendt, at israelerne ser sig selv som konfrontationslystne, pragmatiske, antiautoritære og ligefrem uhøflige – ikke just begreber, der umiddelbart rimer på det danske dannelsesbegreb. Set i lyset af Israels succesfulde og veludviklede iværksætterånd er spørgsmålet, om vi i Danmark kan blive inspireret af Israels meget anderledes sæt af værdier? Kan chutzpah overføres til en dansk kontekst? Og hvordan relaterer det sig til diskussionen om dannelse i uddannelse?

Den danske diskussion om dannelse i uddannelse afleder en anden diskussion om, hvordan etik (en intuitiv fælles forståelse og referenceramme af, hvad der er rigtigt og forkert) bevares, i takt med at uddannelserne bliver mere og mere højteknologiske. Hvordan underviser vi bedst i hightech og bliver klar til at imødekomme den højteknologiske udvikling på de videregående uddannelser?

Israels svar på de samme spørgsmål bygger på den fandenivoldskhed og det mod, som begrebet chutzpah rummer. Israelernes pragmatiske tilgang lader hightech kulturen komme til udtryk gennem ambitiøse entreprenørskabsprogrammer og inkubationsløsninger for studerende på de videregående uddannelser. Derfor har vi på det danske innovationscenter i Tel Aviv indledt et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab med fokus på iværksætteri blandt de studerende på de israelske universiteter. Samarbejdet startede i september med en studietur til Tel Aviv med deltagelse af danske studentervæksthuse.

Delegation på studietur til Israel
Den samlede delegation bestående af repræsentanter fra Fonden for Entreprenørskab, de danske universiteters studenterværkshuse, styrelsen for forskning og innovation og Innovation Centre Denmark på taget af RISE, en af Israels førende innovationshubs.

Studietur til Israel med fokus på iværksætteri

Studieturen til Tel Aviv var en stor inspirationskilde for studieturens deltagere, som beskrev byen som en ”sydende startup boble, hvor de studerende ikke nødvendigvis altid affinder sig med bureaukratiske strukturer og langsommelige arbejdsgange. Israelerne lader sig ikke stoppe, og de går ikke på kompromis.” Vores israelske guide gav os en meget sigende beskrivelse af en israeler: ”Hvis en israeler støder på en mur, finder vi en vej igennem den. Vi venter ikke på at få ting til at ske – vi skaber dem, for vi ved ikke, hvad der sker i morgen.”

Et af Israels store trofæer er StarTau, som er et studenterdrevet væksthus under Tel Aviv Universitet. Tel Aviv Universitet er blandt verdens 10 bedste universiteter og nr. 1 uden for USA, når det gælder om at fostre startups. Tel Aviv Universitet er således i liga med Stanford, Harvard og Cornell. StarTau er et af verdens førende studentervæksthuse og et godt eksempel på, hvad chutzpah betyder for studenteriværksætteri i Israel. StarTau blev nemlig etableret af studerende, der ikke var imponerede over Tel Aviv Universitets tilgang til entreprenørskab. De studerende etablerede derfor selv en forening med det formål at afholde talentprogrammer og workshops samt rådgive og sikre gode fysiske rammer for startups.

Tre hovedtræk

Med StarTau i front er studenteriværksætteri i Israel kendetegnet ved andet end blot høj produktion af start-ups. Her er øget fokus på at støtte nye initiativer, der er tænkt uden for rammen af det traditionelle undervisningssystem - en bevægelse, der skaber disruption i selve uddannelsessystemet. Denne bevægelse er kendetegnet ved tre trends, som jeg vil forklare nedenfor: teknologiudvikling (brugen af smart machines), amatører som de nye professionelle og en minimering af afstanden mellem uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.

Den første trend bygger på en stigende brug af smart machines i et forsøg på at skabe disruption inden for uddannelsesverden ud fra devisen om, at uddannelsessektoren fortsat lider af en manglende innovationsudvikling. Der er fortsat mange børn og unge, der ikke inkluderes i uddannelsessystemet – de digitale muligheder kan bidrage til en løsning. Den israelske accelerator MindCet arbejder gennem deres forskning og samarbejde med startups kontinuerligt på at skabe nye digitale løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner på globalt plan. Grundidéen bygger på individualiseret læring gennem brugen af ny teknologi. Inspireret af marketing og personlig medicin er tanken, at teknologien kan tilrettelægge et læringsforløb, der passer til den individuelles tempo og behov.

Den anden trend beror i korte vendinger på en professionalisering af amatøren. Brugen af mentorer, som ikke nødvendigvis repræsenterer de institutionelle institutioner, er en yderst vigtig ingrediens i entreprenørskab i Israel. Mentorerne tillægges særlig værdi, da entreprenørskab anskues som en oplevelsesbaseret praksis. Det er nok også her, vi finder svaret på, hvorfor Israel ikke har integreret entreprenørskab direkte i undervisningen, men at universiteterne primært har etableret hubs drevet af studenterne selv. Virksomheden Tech7 er endnu et eksempel herpå. Tech7 er etableret af studerende fra Ben Gurion Universitetet i Beer-Sheva, som ønskede at fremme viden om de mange talenter, der udviklede teknologiske startups syd for Tel Aviv. På blot 2,5 år har Tech7 fået skabt øget kendskab til lokalområdet, og ligeledes hentet business angels (investorer) til områdets startups gennem afholdelse af konkurrencer og events.

Den tredje trend er i høj grad overlappende med diskussionen i Danmark om at lukke en kløft mellem formelle uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. I Israel lukkes kløften ved brug af ny teknologi, der gør det muligt at skræddersy kurser til konkrete arbejdsgiveres behov og anvendelsesorienterede formål. For eksempel er det muligt for de studerende at tage udvalgte dele af fx et programmeringskursus, alt efter hvilke dele af kurset der er relevant til et specifikt erhvervsrelateret formål, samtidig med at de studerende adgang til online læring og informationen på nettet øges. Denne udvikling udfordrer ifølge israelerne universitetet, som vi kender det.

Israelernes klare budskab er, at entreprenørskab læres dårligt fra skolebænken. Iværksætteri skal læres gennem konkret erfaring og egen dannelsesproces, hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med at lære at fejle. Kun få kurser og undervisningsforløb i Israel integrerer entreprenørskab som en del af det obligatoriske fagforløb, og universiteternes succeskriterier for entreprenørskabsforløb er svære at få konkret svar på, når man spørger israelerne selv. Israelerne har svært ved at redegøre for antal udbudte kurser, antal studerende, der deltager i hvert kursus etc. Forklaringen er, at israelerne har en anden tilgang til succes, hvor formålet i højere grad er at fremme en læringsstil, hvor de studerende lærer at fejle - og ikke blive bange for at fejle - for på længere sigt at lykkes.

Som en af oplægsholderne på entreprenørskabsfondens tur formulerede det: ”Vi ser snarere på de studerendes glæde over at deltage, og hvor meget vi er i stand til at rykke dem som mennesker.” Parametre, som ikke er lette at måle på.

Chutzpahs betydning for dannelse i uddannelse

I stil med israelernes iværksætterånd – forstået som chutzpah – udvikles fremtidens uddannelse i Israel ved at spille bold op ad de institutionelle rammer, som vi kender dem. I flere forskellige sammenhænge har israelske aktører inden for universitetssektoren udtalt, at de er i gang med at forberede sig på, at deres acceleratorprogrammer med tiden vil erstatte de nuværende prestigefyldte MBA-programmer. Morgendagens ledere har i mindre grad behov for at lære om ledelse på skolebænken, de har brug for konkrete redskaber til at starte en virksomhed, at blive eksponeret for investorer, lære at pitche og skrive en forretningsplan. Idéen om kontinuerligt at fejle og en pragmatisk tilgang til uddannelse er noget af det, den israelske iværksætterånd er rundet af.

Chutzpah, der i en dansk kontekst forekommer modstridende til det dannelsesbegreb, vi diskuterer, har langt mere til fælles med det, end vi tror. Ideen om læring og troen på at fejle betyder, at alle gennemgår en fælles erfaringsproces – en erfaring hvor de studerende lærer, at de er en del af en sammenhæng, der er større end dem selv. De israelske studenterinitiativer viser, at entreprenørens dage som ensom og selvstændig person er forbi til fordel for serieentreprenøren, der har iværksætteri som sin karrierevej.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 04. maj 2018