Du er her: Forside Blogs Eske Bo Knudsen Rosenberg Arktis: Opskriften på et endnu tættere forhold mellem Sydkorea og kongeriget Danmark

Arktis: Opskriften på et endnu tættere forhold mellem Sydkorea og kongeriget Danmark

Sydkorea har i september 2018 lanceret en ny masterplan for involvering i Arktis. Denne blog beskriver Koreas engagement i arktis, og hvordan det kan bringe kongeriget Danmark og Korea endnu tættere sammen.
Kontakt
Anette Birna Muus Day
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 61
Email: AMU@ufm.dk

12. november 2018

Eske Bo Knudsen Rosenberg blogger fra Seoul, Sydkorea

”I Sydkorea bliver det ikke ved de store ord om prioritering af Arktis. Ordene bliver fulgt op af konkret handling” sådan konkluderede Hanne Fugl Eskjær, Arktisk Ambassadør for kongeriget Danmark under sit konsultationsbesøg i Korea i marts 2018. Besøget var foranlediget af Koreas permanente observatørstatus i Arktisk Råd samt betydelige investeringer i polarforskning og teknologiudvikling. Et engagement drevet af de udfordringer og muligheder udviklingen bringer i Arktis såvel som Antarktis.

Konsulationsbesøg i Danmark
Arktisk ambassadør Hanne Fugl Eskjær (i midten) under konsulationsbesøg i Korea

For at være ærlig var Arktis ikke den tematik, som jeg havde forberedt mig mest på, inden jeg tog til Seoul den 1. februar i år. Dette på trods af at min forgænger allerede i 2016 skrev en blog, der luftede de mange spændende perspektiver. Men det arktiske har i sandhed vist sig at kunne være opskriften på et endnu tættere forhold mellem Korea og kongeriget Danmark og favne både udenrigspolitik, forskning, innovation og (måske lidt længere ude i fremtiden) handel.

Et Arktis under forandring

Arktis er dét sted i verden, hvor den globale opvarmning er tydeligst. Med rekordlave satellitmålinger i januar og februar, og på trods af mere moderate tal henover sommerhalvåret, ser 2018 ud til at fortsætte den stærkt nedadgående kurve for havisens udstrækning.

De omfattende forandringer har de seneste årtier fået en central rolle på den udenrigspolitiske dagsorden. Fokus er især på klimaeffekterne, foranlediget af den markante reduktion af indlandsisen, som leder videre til det økonomiske potentiale i området, der blandt andet beror på udvidelsen af nye arktiske søveje samt nye olie-, gas- og mineraludvindingsmuligheder, som igen leder videre til geopolitiske forskydninger.

Kongeriget Danmark, der betegner Rigsfællesskabet og dermed Danmark, Grønland og Færøerne, er selvsagt en vigtig aktør i den arktiske region, hvor forandringerne mærkes på klods hold. Kongeriget Danmarks Arktiske strategi er derfor baseret på aktivt internationalt engagement med deltagelse i Arktisk Råd samt promovering af en bæredygtig tilgang til udviklingen og udnyttelsen af det arktiske potentiale med særligt fokus på at skabe værdi for indbyggerne i regionen.

Sydkoreanske interesser

Korea har, på trods af sin fjerntliggende geografiske placering, også en proaktiv arktisk strategi. Den koreanske regering påbegyndte i 1990’erne sit arktiske engagement med en række unilaterale og multilaterale videnskabelige ekspeditioner og forskningsprojekter. Interessen intensiveredes i 2000’erne, hvor forskning indikerede et potentiale for åbningen af nye søveje i det Arktiske Ocean. Northern Sea Route (NSR), der kommer til at strække sig fra den russiske del af Arktis gennem Sibirien og Beringstrædet, kan resultere i en substantiel reduktion på op til 40 pct. af distancen for de store shippingvirksomheder, der sejler mellem Asien, Nordamerika og Europa. Dette vil med andre ord få store konsekvenser for international handel, energiforsyning og geopolitik.

For at kunne udnytte NSR på den mest optimale måde, skal der udvikles nye avancerede teknologier og løsninger til den maritime og logistiske sektor på både land og vand. På samme tid er de ekstreme forhold i visse tilfælde, eksempelvis i forhold til droner og ubemandede autonome systemer, den perfekte testbed. If you can do it here, you can do it anywhere.

Korea, som er en af verdens førende skibsproducenter og et af de mest ICT-udviklede samfund i verden, investerer derfor markant i udviklingen af nye relevante teknologier med udgangspunkt i polare applikationer.

Eksempelvis investerede koreanske Daewoo Shipbuilding & Maritime Engineering (DSME), der har produceret Mærsks Triple E-class skibe, i 2014 i produktionen af ni isbrydere, der skal anvendes i et udvindingsprojekt i Yamal-regionen, hvor Rusland, Frankrig og Kina har investeret USD 200 milliarder i at udvinde cirka 1.250 trillioner kubikfod naturgas. Et andet eksempel er det offentligt ejede Korea Gas Cooperation, verdens største importør af LNG, den flydende form af naturgas, der i 2011 investerede massivt i at få adgang til 20 pct. af Umiak-området i det nordlige Canada med henblik på udvinding af LNG.

De primære koreanske forskningsinstitutioner er Korea Polar Research Institute (KOPRI) og Korean Maritime Institute (KMI). KMI er en tænketank og et forskningscenter, der primært udvikler politikker inden for det maritime område, shipping og fiskeri. KOPRI er den førende forskningsinstitution og har særligt fokus på klimaforandring, biodiversitet og geologisk evolution. Udover at rådgive regeringen om polare anliggender har KOPRI også ansvaret for al relateret forskningsinfrastruktur. Allerede i 1988 etablerede KOPRI den antarktiske forskningsstation ’King Sejong’ på King George Island på den antarktiske halvø. I 2002 åbnede den arktiske forskningsstation ’Dasan’ i Ny-Ålesund på Svalbard. Den første koreanske forskningsisbryder ’ARAON’ blev indviet i 2009. ARAON har en kapacitet på 85 personer og er aktiv i Antarktisk (primært) og Arktisk (sekundært). Skibet er ladet med en tredimensionel sensor, der kan identificere undergrundens geologiske funktioner via lydbølger og lokalisere maritime/marine ressourcer samt anordninger, der kan analysere atmosfæriske forhold, indsamle havlivsprøver og registrere ændringer i vandtemperatur og saltindhold. Senest i 2014 åbnede KOPRI Koreas anden permanente forskningsstation i Antarktis ’Jang Bogo’ i Terra Nova Bugten.

Koreas store engagement i den arktiske og antarktiske region har resulteret i, at landet opnåede observatørstatus i Arktisk Råd i 2013.

En ny Arktisk Masterplan

I september 2018 lancerede Ministry of Oceans and Fisheries Koreas 2nd Arctic Master Plan, der indeholder fire overordnede strategier, som har til formål at fuldføre målet om at være arktisk frontløber.

1. Etablering af økonomiske samarbejder mellem arktiske regioner og Korea

Der planlægges at blive skabt forretningsmuligheder gennem deltagelse i Arctic Circle via nye politikker, der skal fremme skibsbygningsordrer. Dette skal ske gennem et moderniseringssamarbejde med russiske værfter og ved at promovere samarbejdsprojekter i Arktis Økonomiske Råd. Desuden vil der udvikles en arktisk rute med integreret transport-logistik, der skal gå gennem den arktiske indre vandvej i Rusland. Der vil samtidigt etableres et 'Arctic Shipping Route Information Center' som forberedelse til aktiveringen af denne arktiske rute. Ydermere vil Korea fremme energi- og ressourceudvikling i Arktis gennem et samarbejde med Rusland med projektet ’LNG-2’. Dette skal lede til konstruktionen af forskningsfartøjet ’Exploration No. 3’.

2. Etableringen af et arktisk partnerskabsforhold som en ansvarlig observatør

For at styrke samarbejdet med Arctic Council planlægger Korea at øge samarbejdsopgaverne fra fire til ti i 2022 og samtidig udvide det bilaterale samarbejde med de arktiske lande fra de eksisterende seks til alle otte medlemslande. Derudover planlægger Korea at oprette et Arctic Policy Cooperation Council, hvor relevante forskningsinstitutioner og myndigheder kan deltage.

3. Styrkelse af forskningsaktiviteter med fokus på fælles problemer for menneskeheden

Formålet er at opbygge et integreret observationssystem for det Arktiske hav, der forbinder maritime, satellit-, og jordsystemer og derefter styrke de arktiske miljøobservationsaktiviteter ved at fremme internationale samarbejdsprojekter.

Der skal derudover etableres et polar prognosesystem for arktisk klimaanalyse og fremtidige miljømæssige reaktioner med henblik på at levere omfattende klimaforudsigelser. Ydermere vil Korea etablere et samarbejdscenter for det praktiske brug af polerne og samtidig opbygge grundlaget for arktiske forskningsaktiviteter gennem opførelsen af et nyt isbrydende forskningsfartøj lig ARAON - men med flere togter mod Arktis.

4. Dannelsen af strategier til styrkelse af potentialet inden 2022

‘The Polar Activity Promotion Act’ vil blive vedtaget så hurtigt som muligt (forventet december 2018 i forbindelse med Arctic Parnership Week i Busan) og ’All-Integrated Polar Plans’ vil blive oprettet for at dække videnskabelig forskning, miljøbeskyttelse, mandskabsuddannelse og industriel udvikling på både Antarktisk og Arktis.

Støtten til polarforskere forventes at blive forøget, og der vil etableres et uddannelsesnetværk blandt universiteter samt et arktisk forskningskonsortium bestående af 30 forskningsinstitutter udelukkende relateret til arktisk forskning. Dette konsortium skal fungere som en tænketank for arktiske politikker.

Ministry of Ocean and Fisheries håber, at denne plan vil styrke landets indsats og evner i forhold til de arktiske udfordringer, og dermed bidrage positivt til det internationale samfund samt øge nationens internationale status. Samtidig forventes det, at udviklingen af den arktiske regions økonomiske udvikling kan fungere som et gennembrud for koreanske virksomheder, f.eks. gennem de muligheder der kan opnås ved åbningen af Northern Sea Route.

Arctic Partnership Week i Busan

Danmark og Korea har haft et tæt bilateralt forhold siden Koreakrigen, hvor Danmark bidrog med hospitalsskibet Jutlandia. De diplomatiske forbindelser blev indgået i 1959, og i 2019 er der lagt i kakkelovnen til en stor fejring for at markere 60-året - der i Asien er en større milepæl end 100 år.

Arktis kan med sine tråde til udenrigspolitik, forskning, innovation og handel være med til at gøre forholdet mellem Danmark og Korea endnu tættere. Derfor deltager Innovation Centre Denmark Seoul og en række forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet til december i Arctic Circle Forum (7.-8. december) og Arctic Partnership Week (10.-14. december) i Korea.

I forbindelse med Arctic Partnership Week vil nogle af de samarbejdsområder, der udforskes yderligere være ’Industri 4.0 i Arktis’ (inkl. brug af droner og ubemandede autonome systemer), ’Arktisk klimaforskning og politik’, samt ’Arktisk og maritim udvikling’. Målet er at dele viden, identificere relevante samarbejdsområder og ikke mindst knytte stærkere bånd mellem relevante koreanske og danske partnere.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for arktisk samarbejde med koreanske partnere, så kontakt Innovationsattaché Eske Bo Rosenberg, eskros@um.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Skriv tallet fem.
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 12. november 2018