Gå til indhold
Du er her: Forside Blogs Jakob Williams Ørberg Første år efter Corona – Indiens finanslov sætter fokus på sundhed, energi og miljø og for nye muligheder for Danmark

Første år efter Corona – Indiens finanslov sætter fokus på sundhed, energi og miljø og for nye muligheder for Danmark

I Danmark venter universitetsverdenen hvert efterår på den årlige aftale om fordeling af forskningsreserven. Hvilke forskningsområder er i fokus i år og næste år, hvordan prioriteres den grønne agenda, og er der relevante overlap og muligheder for danske aktører med Indiens nye finanslov?

28. maj 2021

Foto af Jakob

Jakob Williams Ørberg blogger fra New Delhi, Indien 

I Indien er det overrækkelsen af finansloven til parlamentet, der ventes på. Det er en traditionsrig affære, hvor regeringens forslag til det nationale budget bliver båret ind til parlamentarikerne i attachemapper ofte i klare farver som rød, blå eller lilla.

I år (finansåret 2021/2022), år 1 efter Corona var ventetiden ekstra lang. Og finansminister Nirmala Sitharaman valgte i bedste coronastil at medbringe budgettet på en tablet svøbt i et rødt stykke stof med regeringens logo i guld. Og var det værd at vente på? På hvilke områder er der et match til Danmark?

Det korte svar er ’ja’. Post Covid-pandemien skal Indien i høj grad vokse gennem investeringer i forskning og udvikling, og der ses et tydeligt match og overlap i prioriteter relativt til Danmarks arbejde med implementeringen af Regeringens nye grønne forskningsstrategi.

Budgettet i Indiens finanslov gemte blandt andet på en brint-mission, der over de næste år skal sikre udviklingen af grøn brint og ammoniak til transport såvel som gødning i landbruget. Jeg har for nyligt skrevet en artikel til Altinget.dk om dette emne. Missionen har et særligt fokus på produktion af grønt brint på basis af vedvarende energi – især solenergi men på lidt længere sigt også havvindenergi. Danmarks grønne forskningsstrategi har samme fokus, og Innovationsfondens netop publicererede Call for Roadmaps til missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber efterlyser forslag inden for grønne brændstoffer og Power-to-X. Alt sammen peger på et øget fokus fra både den danske og indiske side om at bidrage til den grønne omstilling. 

På budgettet på sin tablet havde Sitharaman også nye investeringer i de store indiske miljøprogrammer med til parlamentet. Den store vandmission, Jal Jeevan Mission, der skal give rindende vand til alle indiske hjem på landet, er udvidet til også at dække byerne. Det gør den endnu mere interessant for Danmark. Vi er allerede i gang i samarbejde med Danmarks Ambassade i New Delhi, hvor de dansk-indiske myndighedssamarbejder der bl.a. inkluderer   Miljøstyrelsen og Aarhus Kommune er forankrede. Missionen har også et fokus på forskning og innovation. Fra indisk side ønsker man internationale partnere, der kan være med til at sikre det bedst mulige videns- og teknologigrundlag, når de konkrete projekter rulles ud. Vi er langt fremme på vandteknologi i Danmark, så det er oplagt, at forskningsinstitutioner og innovationsaktører får en markant rolle. Foreløbigt har vi fra Innovationscentret sammen med ambassaden og indiske partnere sat en åben innovationskonkurrence ”Next Generation Water Action” i gang i samarbejde med DTU og en række danske fonde. Konceptet Next Generation har til formål at involvere den næste generation af entreprenører, forskere og initiativtagere til at pitche bæredygtige løsninger til gavn for omverdenen. Men dette er blot den første invitation til en lang række af aktiviteter. Vi ønsker et stærkt og bredt engagement i den indiske vandagenda fra såvel universiteter og virksomheder.

Det tætte forhold mellem grundforskning og de konkrete samfundsudfordringer i Indien står helt centralt i den nye finanslov. Der investeres naturligvis markant inden for virologi og sundhedsteknologi. Der er også sat penge af til oprettelsen af en Onehealth forskningsinstitution, der fokuserer på sammenhængen mellem human sundhed, fødevareproduktion og miljøproblematikker. Denne agenda har naturligvis fokus på problemer med medicinresistente bakterier eller AMR, hvor vi fra dansk side i øjeblikket arbejder på at sætte vores viden i spil globalt gennem International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions. Der er også sat penge af til at skabe ni store R&D clustre (klynger), hvor universiteter og industri skal støttes i at arbejde tættere sammen om at levere konkrete og skalerbare løsninger til Indiens udfordringer. Målet er globalt konkurrencedygtige miljøer, der også har aktive konkrete links internationalt. Danske spydspidskompetencer på f.eks. vand, miljø eller sundhed kan sagtens komme i spil.

Hør mere om det indiske forskningsbudget fra den indiske regerings særlige videnskabelige rådgiver, professor VijayRaghavan her. Og følg med i vores arbejde med at sikre forsknings- og innovationsgrundlaget for vores Grønne Strategiske Partnerskab med Indien her. Innovation Centre Denmark i Indien står altid klar til sparring og videndeling.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 31. maj 2021