Du er her: Forside Blogs Jeppe Dørup Olesen Internationale samarbejder: De langsigtede partnerskaber

Internationale samarbejder: De langsigtede partnerskaber

Hvad karakteriserer gode eksempler på internationale samarbejder? Forsknings- og innovationsattaché på Innovation Centre Denmark i Silicon Valley, Jeppe Dørup Olesen, deler sine erfaringer med at skabe holdbare internationale samarbejder.
Kontakt
Adam Baden
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 93
Email: aba@ufm.dk

29. april 2020

Jeppe Dørup Olesen

Jeppe Dørup Olesen blogger fra Silicon Valley, USA

Jeg har gennem de sidste snart 4 år arbejdet som forsknings- og innovationsattaché ved det danske innovationscenter i Silicon Valley og har gennem årene set både gode og mindre gode eksempler på internationalt samarbejde. Her vil jeg kigge tilbage på nogle af de gode eksempler og hvad der er karakteristiske for dem.

Danmark har gennem mange år haft et partnerskab med Centre for Information Technology in the Interest of Society (CITRIS), der er et samarbejde mellem UC Berkeley, UC Santa Cruz, UC Davis og UC Merced. På samme måde har Danmark en samarbejdsaftale med SUNCAT, et center for Energiforskning på Stanford University. Begge samarbejder har gennem mange år givet mulighed for, at danske forskere har kunnet komme på forskningsophold på partneruniversiteterne i USA. Samtidig har aftalerne givet mulighed for, at mange andre grupper har kunnet kommet på besøg og lære om den måde, de amerikanske institutioner arbejder på - både den forskning, der foregår men også entreprenørskabsaktiviteter, som spiller en central rolle. Disse samarbejdsprogrammer giver muligheder for gentagende interaktioner mellem danske og amerikanske aktører, og for at programmernes indhold kan udvikle sig over lang tid. En række af de forskere, der har været involveret i disse programmer, vender tilbage til USA mange gange og bygger større netværksor ganisationer med udgangspunkt i de relationer, der er skabt i disse programmer.

Ud over samarbejdsaftalerne med SUNCAT og CITIRS har det danske innovationscenter i Silicon Valley gennem de senere år opbygget yderligere dansk-amerikanske partnerskaber, med fokus på at give danske studerende og forskere mulighed for deltage i fellowship programmer i USA. Disse programmer er i flere tilfælde blevet muliggjort af støtte fra en række danske private fonde:

  • Lundbeckfonden støtter et program, der giver danske medicinstuderende adgang til at lave forskningsprojekter ved Stanford University eller University of California San Francisco.
  • Novo Nordisk Fonden finansierer et program, hvor danske kandidatstuderende med interesse i bioteknologi kan lave et virksomhedsprojekt i en Silicon Valley baseret startup biotech-virksomhed.
  • Spar Nord Fonden støtter et program, hvor danske kandidatstuderende tager et semester på UC Berkeley og samtidig arbejder på en forretningsidé inden for finansiel teknologi.

Alle programmerne har et centralt fokus på entreprenørskab, fordi det netop er et tema, som universiteter i Silicon Valley området er meget stærke i, og noget vi i Danmark kan lære meget af. Den mangeårige støtte fra de danske private fonde og UFM giver samtidig mulighed for at bygge langsigtede partnerskaber. Programmerne giver et grundlag for at, danskere kan komme til USA og at amerikanske forskere kan komme til Danmark. Innovationscenteret er en platform, hvor sådanne partnerskaber kan bygges på og centerets rolle er at finde de rette samarbejdspartnere, skabe den rette samarbejdsmodel, forhandle aftaler på plads og tilrettelægge samarbejdet på en måde så alle partneres mål bliver indarbejdet i modellen.

Vi har haft mange gode og udbytterige besøg af grupper fra de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark (både forskergrupper og ledelsesgrupper) på mange forskellige faglige områder fra jura, over droneteknologi til entreprenørskab. Formålet har ofte været en kombination af inspiration/indhentning af viden, workshops eller samarbejdsprojekter. Også her er det min erfaring, at de besøg, der resulterer i samarbejder, er dem, hvor der på forhånd er en gensidig interesse i langsigtet samarbejde. Det indebærer, at der investeres både tid og penge i at etablere samarbejdet – for det kræver en del ressourcer, både at forberede et samarbejde, udarbejde aftaler, finde de rigtige finansieringsmodeller osv.

Den amerikanske tilgang til samarbejde – i hvert fald som jeg har lært den at kende – har et klart fokus på, at stille spørgsmålet ”what’s in it for me?”.

Det betyder, at vi fra dansk side skal gøre os klart, hvad vores samarbejdspartner har af ønsker og interesser- hvis ikke, så kan det blive en meget kort samtale. For at et samarbejde skal blive succesfuldt, er det afgørende, at vi på forhånd kender partnernes mål og indarbejder dem i de projekter, vi gerne vil etablerer.

Opsummerende er de fælles karakteristika for de succesfulde samarbejder:

  • Fokus på alle parter vinder på samarbejdet. For at samarbejdet er bæredygtigt, er det centralt at alle involverede partnere ”vinder” eller opnår deres mål ved at indgå i samarbejdet.
  • Samarbejdsrelationerne er langsigtede. Det tager lang tid at opbygge gode samarbejdsrelationer.
  • I de langsigtede samarbejdsprogrammer er investeret betydelige ressourcer (både tid og penge) fra både dansk og amerikansk side.

Heldigvis står Danmark stærkt forskningsmæssigt og har mange gode samarbejdsrelationer på forskningsområdet med amerikanske partnere – til gavn for både dansk og amerikansk forskning. På trods af begrænsningerne i den aktuelle Corona-situation, så arbejder vi stadig med samarbejder og partnerskaber. Hvis du er interesseret i at høre mere om projekterne eller om hvordan vi kan hjælpe dig eller din institution eller virksomhed, så er du velkommen til at kontakte mig på jepole@um.dk 

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 29. april 2020