Du er her: Forside Blogs Martin Bech I Kina er ’filosofikum’ vejen til fremtidens arbejdsmarked

I Kina er ’filosofikum’ vejen til fremtidens arbejdsmarked

Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers har netop modtaget anbefalingerne til, hvordan er nyt filosofikum kan se ud. Kina eksperimenterer allerede med lignende initiativer, så her følger lidt kinesisk inspiration til den danske debat.
Kontakt
Stina Nordsborg
Souschef
Tlf.: +45 72 31 82 22
Email: sno@ufm.dk

06. juli 2018

Martin Bech blogger fra Shanghai, Kina

Wenke – eller liberal arts som filosofikum hedder på disse kanter – vinder indpas i Kina. Selvom liberal arts har dybe rødder i vestlige uddannelsestraditioner, ser Kinas ledelse også et potentiale i uddannelsesmodellen som redskab til at udvikle de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked kræver.

I den kinesiske version handler filosofikum om, at universitetsstuderende skal stifte bekendtskab med en bred vifte af fag i stedet for blot at studere ét hovedområde. Curriculum inkluderer naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og hensigten er – ligesom i Vesten – at de studerende skal blive mere analytiske, bedre ideudviklere og mere kompetente problemløsere. Og hvad så med den kritiske tænkning, som er en hjørnesten i den vestlige version af filosofikum? Det vender vi tilbage til.

Fra sovjet-kommunisme til verdens mest eftertragtede uddannelsessystem

I Kina er indførelsen af filosofikum et opgør med den sovjetiske uddannelsestradition, som Kina importerede efter 1949. Den tradition lagde vægt på specialisering både af de højere uddannelsesinstitutioner og de studerende. Den vigtigste målsætning var at uddanne tekniske eksperter til den statsejede industri. Det er imidlertid længe siden, og reformeringen af de kinesiske universiteter og den kinesiske uddannelsessektor startede allerede i slut 70’erne, da Deng Xiaoping åbnede Kina for omverdenen og herunder også startede den proces, som fortsætter den dag i dag og har til hensigt at gøre Kinas uddannelsessystem til et af de mest eftertragtede i verden. Filosofikum er tiltænkt en central rolle i den sammenhæng.

Konfucianisme og økonomisk omstrukturering skaber grobund for filosofikum

På baggrund af Kinas akademiske tradition i anden halvdel af det 20. århundrede var det ikke oplagt, at den kinesiske ledelse skulle fatte så stor interesse for filosofikum. Spørgsmålet er derfor: hvor kommer inspirationen fra? Faktisk fra en helt anden side. Dels fra Kinas egen akademiske tradition dels af en presserende økonomisk dagsorden.

I den konfucianske tankegang, der danner grundlaget for Kinas egne uddannelsestraditioner, er ideen om at uddanne det alsidige individ, som ikke blot er specialiseret inden for et bestemt felt, ikke fremmed. Ifølge filosoffen Konfucius var uddannelse, der førte til moralsk dannelse af
individet, fundamentet for opbygningen af et godt samfund.  På Konfucius’ tid var det centralt, at studerende skulle uddannes i såkaldte ”seks discipliner”, som omfattede riter, musik, bueskydning, hestevæddeløb, kalligrafi og matematik. Hvis et individ formåede at mestre disse discipliner og samtidig besad moralsk integritet, kunne denne person betegnes som uddannet.

Nu er det jo så som så, hvor langt man kommer med bueskydning i det 21. århundrede. Men eksemplet viser, at den brede uddannelsestankegang ikke er fremmed i den kinesiske kontekst og filosofikum derfor talte et sprog, som de kinesiske uddannelseseksperter kunne forankre i Kinas egen uddannelsestradition.

Derudover kommer den primære inspiration for filosofikum fra behovet for innovation i den kinesiske økonomi. Hvis Kina skal lykkes med at bevæge sig højere op i den økonomiske værdikæde, er det afgørende, at Kina bliver endnu bedre til at udvikle egne globale brands. I den sammenhæng er ambitionen at udfordre førende virksomheder i Vesten og Asien. Her er det klart, at man har skævet specielt til USA og deres liberal arts colleges, der i Kina ofte fremhæves som arnestedet for USA’s kreative iværksættere.

På den baggrund udvikler mange førende kinesiske universiteter filosofikum-programmer, der skal styrke de studerendes ’general education’ med fokus på tværfaglighed, analytiske evner og kompleks problemløsning. Det medfører indførelse af nye fag og ændringer af
undervisningsstrukturer.

Filosofikum med kinesiske karakteristika

Allerede i begyndelsen af 1990’erne startede kinesiske topuniversiteter med at eksperimentere med filosofikum på bachelorniveau. Eksempelvis etablerede Peking University og Sun Yatsen University i Guangzhou liberal arts colleges, hvor udvalgte studerende fik mulighed for at stifte bekendtskab med filosofikum. Et mere lokalt eksempel er Fudan University her i Shanghai, der i mere end 10 år har ladet sine bachelorstuderende læse en lang række discipliner på det første år af deres studie. Nu er modellen imidlertid netop blevet udvidet, så de studerende får lagt et ekstra filosofikum-år ind, og det først er på bacheloruddannelsens tredje år, at de skal vælge hovedfag. I forbindelse med omlægningen har Fudan også indført såkaldte ”honor courses”. De studerende, som bliver indskrevet på disse kurser, får mulighed for at stifte bekendtskab med banebrydende forskning samt for at vinde særlige legater og priser. Der er altså tale om kurser, der er reserveret til at gøre de dygtigste studerende endnu dygtigere.

Fudan University

Nu tilbage til spørgsmålet om kritisk tænkning: Det er helt klar hér, de kinesiske reformer er mest udfordret. For der er ingen tvivl om, at man fra styrets side ønsker en delvis eller selektiv implementering af filosofikum. En instrumentel model som faciliterer innovation og entreprenørskab, men som ikke abonnerer på den værdibaserede dagsorden, som i Vesten er central i forståelsen af filosofikum. Her tænkes på den kritiske analyse af magten, de personlige valg og et samfundsengagement, der ligger udover de områder, som partiet har defineret som legitime. I stedet kunne man sagtens forestille sig, at fremtidens filosofikum-programmer vil forsøge at integrere core socialist values, som er et af Xi Jinpings helt store politiske projekter, ind i curriculum. I så fald vil der være tale om filosofikum med kinesiske karakteristika. 

Den udvikling bliver spændende at følge. Hvis vi fra dansk side igangsætter nye tiltag med filoso-fikum, kunne det være en lejlighed til at styrke det dansk-kinesiske samarbejde. For der er ingen tvivl om, at Kina i tiltagende grad ser mod Danmark og de nordiske samfundsmodeller, når de skal søge inspiration til fremtidens kinesiske uddannelsessystem.


Skrevet i samarbejde med Naja Morell Hjortshøj, Juniorkonsulent, det danske innovationscenter i Shanghai.

Kommentarer

Julie Brink siger:
22. juli 2018 12:25

Jeg kan anbefale et besøg på museet i Nanjing for Imperial Examinations. Det er kommet et spritnyt og supergodt opbygget. For at forstå Kina må man forstå historien og dermed kongfuzianismen. Julie - formand for Danmark-Kina

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 06. juli 2018