Du er her: Forside Blogs Thomas Trøst Hansen

Blog: Thomas Trøst Hansen

Thomas Trøst Hansen er innovationsattaché i Shanghai, Kina

Billede af Thomas Trøst Hansen

Jeg hedder Thomas Trøst Hansen og jeg er 37 år og bor med min hustru Ana og vores to børn i Shanghai. Jeg har de seneste 10 år arbejdet med national og international videnspolitik. I Styrelsen for Forskning og Uddannelse har jeg bl.a. arbejdet med EU's forskningspolitik og de private fonde, i Danmarks Grundforskningsfond har jeg arbejdet med talent- og rekrutteringsdagsordenen, i sekretariatet for EuroScience Open Forum 2014 var jeg ansvarlig for medie og marketingsarbejdet under Europas største konference om videnspolitik og senest i Wonderful Copenhagen, hvor jeg har lavet en erhvervsPhD om videnskabelige møder.

Jeg glæder mig til at arbejde i en kulturel kontekst, som ikke altid giver umiddelbar mening. Jeg glæder mig oprigtig til at blive forundret. Selvfølgelig glæder jeg mig også til at følge og analysere udviklingen i Kina – særligt i forhold til den grønne omstilling, hvor jeg tror, der er et stort potentiale for dansk-kinesisk samarbejde.

Jeg tiltrådte stillingen som attaché for forskning, videregående uddannelse og innovation den 1. marts 2020.

Viser 1-1 af 1 resultater
En ujævn begyndelse
Publiceringsdato 18. maj 2020 Covid-19 har vendt op og ned på alle planer for den første tid i mit nye job som innovationsattaché i Shanghai. Det har afstedkommet både hastværk med at understøtte Covid-19 samarbejder og tid til at analysere de dansk-kinesiske samarbejder inden for forskning og uddannelse.