Gå til indhold
Du er her: Forside Blogs Thomas Trøst Hansen Data som den femte produktionsfaktor: Hvad betyder det for dansk-kinesisk forskningssamarbejde?

Data som den femte produktionsfaktor: Hvad betyder det for dansk-kinesisk forskningssamarbejde?

Hvad betyder den for nøje indsamlet interviewdata i Kina? Hvad med data om husstandes energiforbrugsmønstre? Kinas nye persondatalov er lige på trapperne. Den nye lov, der forventes at træde i kraft den 1. november i år, er den kinesiske regerings seneste tiltag i ønsket om at regulere data.
Kontakt
Anne Margrethe Dahl Nielsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72318259
Email: amdn@ufm.dk

04. oktober 2021

Billede af Thomas Trøst Hansen

Thomas Trøst blogger fra Shanghai

Det er sommerferie, og der er dømt digital detox. Det handler om familie, fange krabber og læse bøger. Og så alligevel, en aften kan jeg ikke holde snitterne fra telefonen, og i mailboksen ser jeg en besked med emnefeltet Ny kinesisk lovgivning: Humane genetiske ressourcer. Det er for spændende at lade ligge. Sagen handler om et stort dansk forskningsprojekt, der er i tvivl, om hvordan de skal forholde sig til Kinas nye datalovgivning. Her er noget, der skal undersøges nærmere. Efter sommerferien bliver der ved med at dukke mails op om loven. Hvad betyder den for nøje indsamlet interviewdata i Kina? Hvad med data om husstandes energiforbrugsmønstre?

Kinas nye persondatalov (China Personal Information Protection Law, forkortet PIPL) er lige på trapperne. Den nye lov, der forventes at træde i kraft den 1. november i år, er den kinesiske regerings seneste tiltag i ønsket om at regulere data. Den kinesiske regulering af data vil få indflydelse på dansk-kinesisk forskningssamarbejde, danske virksomheder og andre aktører, der opbevarer, indsamler eller på anden vis arbejder med data, der har relation til Kina. Jeg tager her et kig på, hvorfor loven kommer netop nu, og hvad den kan få af implikationer.

Hvorfor har Kina brug for en ny persondatalov?

Kinas Kommunistiske Parti (KKP) kunne denne sommer fejre sit 100 års jubilæum, hvilket stadig præger bybilledet i Shanghai. Det var i Shanghai, at Mao Zedong og 11 andre repræsentanter fra Hunanprovinsen stiftede KKP under inspiration fra russiske marxister-leninister. Denne russiske arv skinner igennem den kinesiske ledelses syn på data, der er blevet udråbt som den femte produktionsfaktor efter jord, arbejde, kapital og teknologi.

Det kommer på baggrund af en digitale økonomi i rasende udvikling, uden at lovgivningen er fulgt med. Det er velkendt, at Kina har haft en voldsom økonomisk udvikling over de seneste 40 år. Dog er vækstraterne i de seneste år noget mindre end den vækst, Kina opnåede omkring årtusindskiftet. Kigger man på den digitale økonomi, er billedet et helt andet. I 2004 udgjorde Kina’s digitale økonomi lige knap 1.2% af bruttonationalproduktet. I 2020 var den andel steget til 38%. Det estimeres, at det i 2025 vil udgøre helt op i mod 55% af Kinas bruttonationalprodukt. Fra regeringens side anses den digitale økonomi som en form for løftestang til at hive de faldende vækstrater på bruttonationalproduktet op. Da data er det vigtigste input til den digitale økonomi, er der brug for klare rammer for, hvordan data håndteres.

100 års jubilæum

Kina har allerede en række love, der berører datasikkerhed.

Det gælder blandt andet deres IT-sikkerhedslov (Cybersecurity Law), datasikkerhedsloven (Data Security Law), Eksportkontrolloven (Export Control Law) og foranstaltninger for administration og videnskabelig data (Measures for the Management of Scientific Data). Den nye lov er den første omfattende nationale lov om beskyttelse af persondata i Kina. Det er dog værd at betragte lovkomplekset som en helhed, hvor man er gået fra at arbejde med anbefalet praksis til bindende forpligtelser og i nogle tilfælde ret voldsomme strafferammer for at overtræde reglerne. Der er flere grunde til, at den kinesiske regering sætter fokus på datasikkerhed netop nu, men det er givet, at lovgivningen skal ses i sammenhæng med, at de kinesiske teknologimastodonter er blevet meget magtfulde og har ophobet massive mængder af data. Det drejer sig om virksomheder som Tencent, Pinduoduo, Alibaba og Baidu. Det er virksomheder, hvor man på den ene eller anden måde registrerer sig og dermed giver virksomhederne adgang til personlig data. Disse enorme mængder brugerdata har virksomhederne brugt til at optimere deres forretningsmodeller og især salgskanaler. Lovgivningen handler blandt andet om, at de store tech-giganter ikke skal udnytte dataen til at udvikle algoritmer, der kan påvirke brugernes frie valg. Som et ekko fra EU’s GDPR-lovgivning, så er borgernes beskyttelse af data en vigtig del af loven; særligt i forhold til personlige oplysninger indsamlet af virksomheder.

Der har været en række sager, hvor personlige data fra kinesiske borgere er blevet stjålet og misbrugt, og det er derfor vigtigt, at der kommer bedre lovgivning på området. Med den nye lov er der lagt op til, at virksomhederne (og forskningsinstitutioner) reguleres i deres indsamling af persondata, således at der stilles krav om samtykke fra brugeren samt at dataindsamlingen skal begrænses til det absolutte minimum for at fuldføre dets formål.

Det er imidlertid også klart, at data er en ressource for den kinesiske stat. Det ses for eksempel i den rolle data har spillet i pandemibekæmpelse, men også i forhold til at kontrollere, hvilke diskussioner der tillades på sociale medier. Som en udløber af denne tilgang til data (som statens ressource) stiller lovkomplekset strenge krav til internationale dataoverførsler, herunder særligt hvis kinesisk data deles med udenlandske myndigheder. Det forudsætter særskilte tilladelser. Som en tommelfingerregel gælder det, at data generet i Kina skal lagres og behandles i Kina.

Hvad kommer det til at betyde for forskningssamarbejdet?

Vi ved endnu ikke, hvordan den nye lov vil blive håndhævet, og derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige noget om de præcise konsekvenser for dansk-kinesiske forskningssamarbejder. Ikke desto mindre tør jeg godt komme med tre generelle råd til forskere på danske institutioner.

  • Det kinesiske lovkompleks kan virke meget fremmedartet, men hvis man tager udgangspunkt iEU’s GDPR-lovgivning, så har man en rettesnor.
  • Det er vigtigt at indgå i en dialog med sine kinesiske partnere om loven.
    Adgangen til kinesiske partnere bliver i høj grad billetten til at arbejde med kinesisk data, da kravene for udveksling af data på tværs af grænser også vil blive skærpet gennem den nye lov.
  • Vær opmærksom på at der kan være betydelig forskel på lovgivning og implementering.
    Man er velkommen til at spørge os på ICDK Shanghai om konkrete problemstillinger.

Vi har bestemt ikke alle svarene klar, men vi følger udviklingen og implikationerne af loven blandt andet gennem en dialog med de kinesiske myndigheder. Vi vil gerne involveres (og lære) af konkrete ansøgninger om tilladelser eller andre henvendelser til kinesiske myndigheder, herunder især Ministry of Science and Technology.

Den 26. oktober kl.10.30-12.00 afholdes et arrangement på CBS, hvor vi inviterer førende eksperter på lovgivningen, til at give deres bud på lovens implikationer.
En af talerne vil være Niels Kaffenberger, der har bidraget til rapporten China’s specific regulatory framework on data and how it impacts EU-China R&I collaboration.

Hvis du er interesseret i at høre mere om ICDK Shanghai eller den nye lovgivning, står klar til at tage en dialog.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 04. oktober 2021