Gå til indhold
Du er her: Forside Blogs Torben Orla Nielsen Boston Når sundhed og grønne ambitioner går op i en højere enhed

Når sundhed og grønne ambitioner går op i en højere enhed

ICDK i Boston er født ud den danske life science-strategi for at have et særligt fokus på sundhedsforskning og innovation. I 2022 dykker centret ned i de seneste trends inden for biosolutions for at se, hvor der er særlig muligheder for at knytte Boston og Danmark tættere sammen.
Kontakt
Simon Alexander Belling
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 94
Email: simb@ufm.dk
Ida Nielsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 78 33
Email: idn@ufm.dk

11. marts 2022

Torben Orla Nielsen

Torben Orla Nielsen blogger fra Boston, USA

Vi skal finde nye, bæredygtige måder at skaffe proteiner på, som er livsvigtige for både dyr og mennesker, vi skal udvikle grønne brændstoffer til vores transportsektor, vi skal udvikle og anvende mindre forurenende materialer. To-do listen er lang, og der er mange muligheder for samarbejde og projekter mellem ICDK Boston og danske aktører.

Regering har med den grønne danske forskningsstrategi fra september 2020 udpeget fire missioner for at komme i mål med 70 procentmålsætningen:

  • Fangst og lagring af CO₂
  • Nye grønne brændstoffer (Power-to-X)
  • Klima- og miljøvenlig fødevareproduktion
  • Genanvendelse og reduktion af plastik.

Danmark har allerede stærke forskningsmiljøer og virksomheder, der længe har udviklet teknologier inden for de fire missionsområder. Nogle af disse teknologier er modne og går sin sejrsgang på eksportmarkederne. Det gælder f.eks. fødevare- og foderingredienser, og vi er et forgangsland i fødevareproduktionen generelt. Andre teknologier skal videreudvikles, og vi vil med vores innovationsprojekt ”Biosolutions” i samarbejde med danske partnere identificere førende amerikanske videnmiljøer, som ikke i dag samarbejder med danske virksomheder eller videninstitutioner.

Biosolutions.jpg

Vores innovationsprojekt vil blive udviklet i samarbejde med statskonsulent fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, der sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug og Fødevare ser på markedsmulighederne, mens vi fra Innovationscenteret vil se på forsknings- og innovationspotentialet. Vi har også meldt os ind i den nye Alliance for Biosolution og vil sammen med dem og de relevante forskningsmiljøer i Danmark give vores bud på, hvordan der kan sættes ind ift. at styrke innovationen og forskningen inden for dette felt.

USA er forbundet med et stort potentiale for innovative, markedsændrende teknologier, herunder biosolutions-baserede løsninger. Klodens store og voksende befolkning, som samtidig bliver rigere år for år, stiller nye krav til, hvordan vores mad produceres. Denne udvikling driver også et stigende amerikansk fokus på sundhed og påvirkning fra klimaforandringerne, særligt i de store byer på øst- og vestkysten. USA har nogle af verdens førende forskningsinstitutioner, der ikke kun udvikler meget ny teknologi, men også udmærker sig i tværdisciplinær forskning og sektorer som netop dette felt kræver. På østkysten gælder det f.eks. MIT, University of Massachusetts, Harvard og Cornell for blot at nævne et par stykker.

Vi er begyndt det store arbejde med at kortlægge de mange aktører, der kan være relevante på forskningsområdet, og udvælgelsen af de relevante vil ske i samarbejde med danske institutioner.

Det er måske unfair at fremhæve nogen frem for andre, men vil nu alligevel vove mig lidt ud på planken, så her kommer et par eksempler. Det kan f.eks. være Dr. Julian McClements, fra Physical-Chemical Properties for Food Quality & Function fra University of Massachusetts (UMASS). Hans forskningsgruppes primære formål er at belyse de fysiske og kemiske egenskaber af mad, såsom tekstur, smag, udtryk, holdbarhed og næring. En bedre forståelse af dette vil hjælpe forskere inden for madvidenskab med at designe og producere mad af høj kvalitet på en mere systematisk og kosteffektiv måde. UMASS udbyder også et særligt fag i biosolutions.

PhysicalChemicalPropertiesofFood.jpg

Et andet eksempel er Goddard-gruppen på Cornell University i New York. De ser på de materialer der bruges til at håndtere, behandle og emballere vores fødevarer i de mange faser fra jord til bord. Målet med Goddards forskningsprogram om biomaterialer og biogrænseflader er at udnytte teknologier i krydsfeltet mellem fødevarevidenskab og materialevidenskab til at ændre disse materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, for at forbedre kvaliteten, sikkerheden og bæredygtigheden af vores fødevareforsyning. Målene er at forbedre fødevarekvaliteten helt grundlæggende og gøre det muligt at fjerne syntetiske tilsætningsstoffer uden at påvirke produktets holdbarhed, bæredygtighed og fødevaresikkerhed.

Et tredje eksempel på en innovativ, moden teknologi er brugen af ​​enzymer til at forbedre funktionaliteten af ​​det plantebaserede kød og mejeri som de mest lovende anvendelsesområder, da denne teknologi menes at være i stand til at frigøre det betydelige uudnyttede potentiale på dette marked allerede på kort til mellemlang sigt. Omvendt er alternative proteiner produceret ved fermentering formodentlig en mere banebrydende løsning på, hvordan man efterligner dyrebaserede proteiner til perfektion, men denne teknologi kræver fortsat forskning og udvikling for at blive fuldt konkurrencedygtig.

Og det urimelige i at fremhæve nogle frem for andre er allerede tydelig. Jeg er ikke engang begyndt at nævne de mange spændende initiativer på MIT, hvor f.eks. Christopher Voigt fra MIT Biological Engineering, Bradlet Pentelute fra MIT Department of Chemistry og Kristala Prather MIT Chemical Engineering alle har interessant forskningen inden for proteiner som vi tale med og se nærmere på.

Ligesom forskningen inden for biosolutions er mangfoldig, er de løsninger, der kommer frem, når vi bare kigger os rundt i feltet blandt virksomheder og universiteterne her i Boston, på samme måde mangfoldig. Og denne mangfoldighed kan både inspirere og måske bringes i spil i samarbejde med danske partnere.

Bakterier laver CO2 til plast

En gruppe forskere fra Harvards Wyss Institute i Boston har sat sig for at reducere mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære. Deres fremgangsmåde er dog en anelse anderledes. De har udviklet særlige bakterier, der kan omdanne drivhusgasser til polymerer, der efterfølgende kan indgå i plastik.

Circe, som projektet hedder, kombinerer CO2 med en fermenteringsproces som siden bearbejdes. Kort fortalt ledes CO2 ind i særlige fermenteringstanke, hvor bakterierne dyrkes og producerer polymerer. Disse kan herefter blive til plastikposer, en sodavandsflaske, eller instrumentbrættet i din nye elbil.

Proteiner til astronauter bliver for alle

Virksomheden Air Protein omdanner CO2 til protein, som vi kan spise. Ideen bag Air Protein stammer tilbage fra tiden hvor rumkapløbet rasede. Udfordringen var at udvikle føde til astronauter, der skulle være ude i rummet over længere tid. NASA overvejede derfor, om man kunne fremstille mad ved hjælp af den CO2 astronauterne udåndede, for på den måde at spare plads og ressourcer på rumstationen.
Virksomheden Air Protein er startet af Lisa Dyson fra MIT i Boston og hendes kollega John Reed. Deres forskning fokuserer på hvordan man kan anvende overskydende karbon i atmosfæren til at producere proteiner til fødevarer. Potentialet er stort, og investorerne har i stort omfang øje for det. Sidste år fik Air Protein en kapital tilførsel på 200 mill. dkk fra en række kapitalfonde, herunder GV (tidligere Google Ventures).

AirProtein.jpg

Der kigges i munden og hjernen efter din smag

De seneste år er investeringer i teknologier, der producerer alternative proteiner steget voldsomt. The Good Food Institute i Washington anslår, at der er i 2020 blev investeret 20 mia. DKK i alternative proteiner - en tredobling sammenlignet med 2019.
Den Boston-baserede virksomhed Motif FoodWorks, der producerer plantebaseret mad, hentede i 2021 1,4 mia. DKK. Motif FoodWorks tilgang er interessant, og den understreger, hvor vigtig interdisciplinær forskning er for fremtidens madkilder.
For Motif FoodWorks er det ikke nok blot at producere bæredygtig plantebaseret mad – de vil producere plantebaseret mad, som folk længes efter. Derfor studerer man bl.a. på et molekylært plan, hvordan forskellige ingredienser interagerer, hvordan de sanselige indtryk opstår i munden, og hvordan hjernen reagerer, når vi spiser noget, vi kan lide. Denne viden bruger de så til at søge efter proteiner i store databaser, der opfylder de kriterier. Derefter eksperimenterer de videre med disse proteiner, indtil de har et produkt, der er næringsrigt og spiseligt.

Biosolutions er en vej mod 70% - med Danmark som nøglespiller

Eksemplerne på forskningsgrupper og de tre eksempler på løsninger ovenfor illustrerer, at der er fuld gang i udviklingen af biosolutions til fremtidens klimaløsninger – også i USA.
Danmark har før vist, hvordan kombinationen af stærke forskningsmiljøer, virksomheder og politisk ambition kan drive en teknologisk udvikling og give store klima- eller miljøgevinster, for eksempel i vindsektoren. Vel og mærke ved samtidig at være til gavn for samfundsøkonomien.
Netop ingredienser, som MotifFoodWorks arbejder med, er et fremragende eksempel på et område, hvor Danmark kan gå forrest i løsningen af de globale udfordringer. Danmark har en klar styrkeposition i form af globale virksomheder og forskning. Ingrediensbranchen kan udvikle en ressourceeffektiv og bæredygtig foder- og fødevareproduktion globalt, f.eks. ved at forbedre foder- og fødevarernes egenskaber eller ved at udnytte sidestrømme, der ellers ville være gået til spilde. Du kan læse mere om regeringens strategi for ingrediensbranchen HER .
Konkurrencen er stor, som eksemplerne fra USA illustrerer. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal samarbejde og udvikle globalt. Vinderne på verdensmarkedet vil i stigende grad være dem, der producerer med høj kvalitet og på bæredygtige præmisser. Det har vi alle forudsætninger for i Danmark.

Vi glæder os til i løbet af 2022 at få gennemført en struktureret kortlægning af de væsentligste institutioner.
Innovation Centre Denmark Boston vil i den kommende tid række ud til forskellige aktører i Danmark, der har interesser inden for biosolutions for at høre deres bud på behov og muligheder inden for innovation og forskning på dette felt. Hvis der allerede er nu er nogen, der har læst min blog til ende og på den baggrund gerne vil høre mere, så skal I være meget velkommen til at kontakte for en snak. 

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 10 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 31. marts 2022