Du er her: Forside Blogs Ulrik Kjølsen Olsen Stadig meget at lære af Tyskland

Stadig meget at lære af Tyskland

Tyskland er ikke længere verdensmestre i fodbold. Men det er de måske i strategisk samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Netop dét var i fokus, da DI og Danske Universiteter besøgte den tyske ”motor”, delstaterne Bayern og Baden-Württemberg.
Kontakt
Ditte Nissen Lund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 77
Email: dnl@ufm.dk

11. september 2018

Ulrik billede 1.jpg

Ulrik Kjølsen Olsen blogger fra München, Tyskland

Målet med besøget, hvor også Akademikerne (AC) og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) deltog, var at blive klogere på, hvad der kendetegner samarbejdet, og hvad Danmark kan lære. Innovationscentret i München arrangerede besøget, som fandt sted 4.-6. juli 2018.

- Vi mister omkring 10 % af vores medarbejdere hvert år. Men vi ser det ikke som et tab. Medarbejderne kommer som regel til at arbejde for en virksomhed, de har samarbejdet med om et forskningsprojekt. Og mange af dem vender tilbage til Fraunhofer sidenhen.
Sådan lød budskabet fra direktør Thomas Dickert, direktør for International Business Development hos Fraunhofer-institutternes hovedkvarter i München. Fraunhofer-institutterne er den (muskuløse) tyske pendant til de danske GTS-institutter.

Bemærkningen karakteriserer meget præcist innovationsøkosystemet i Sydtyskland: Et integreret samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, hvor siloerne for længst er brudt ned. Og hvor det langt fra er usædvanligt, at forskere skifter mellem at arbejde for et universitet eller anden forskningsinstitution, og arbejde i forskningsafdelingen hos en privat virksomhed. Hvorfor? Fordi der er stærke motivationsfaktorer for begge dele, fordi der efterstræbes forskningsmæssig excellence begge steder, og simpelthen fordi det nogle steder er et krav, at man har erfaring fra industrien for at kunne søge en professorstilling på universitetet.

3 patenter i timen

En halv times kørsel vest for Stuttgart tårner industrigiganten Bosch’s imponerende forskningscampus sig op. Her er ca. 1600 medarbejdere beskæftiget med forskning og innovation inden for alt fra brændselsceller til kunstig intelligens. Ifølge eget udsagn udtager Bosch et nyt patent hvert 22. minut. Selv om forskningen har et kommercielt sigte, måles forskerne på deres akademiske kompetencer: Det forventes, at de ledende forskere publicerer i de bedste tidsskrifter og deltager som talere på akademiske konferencer. Og Bosch har succes med at rekruttere dygtige forskere:

- Vi tiltrækker typisk forskere, som er interesserede i at se deres resultater blive til produkter i virkeligheden. Det kan vi tilbyde, og det gør os konkurrencedygtige, fortæller Bosch-campus-ledelsen. 

Bosch Forskningszentrum i Renningen

Flere forskere lokkes til at vende tilbage til universitetet, måske for at få bedre muligheder for at arbejde tværdisciplinært og få noget af den akademiske frihed – som er udtalt i Tyskland, en grundlovssikret ret – igen., lokker flere. Det nævner Dr. Thomas Hirth, vicedirektør for Karlsruhe Institute of Technology (KIT) – et af verdens førende universiteter inden for bl.a. IKT-, mobilitets-, og energiforskning med hovedsæde i det nordvestlige Baden-Württemberg. Her udgør samarbejde med industrien sammen med forskning og uddannelse de tre søjler i institutionens fundament. Som konsekvens heraf har virksomheder lejet sig ind i bygninger på universitetets campus, hvilket bogstavligt talt gør det muligt at få tæt samarbejde med universitets forskere, der ”udlejes” (mod betaling, naturligvis) og som typisk leder de forskningsprojekter, virksomhederne udfører på campus. Dette gælder eksempelvis forskningscentret SHARE, som er et samarbejde om e-moblitet mellem virksomheden Shaeffler AG og KIT.

Langsigtet, strategisk samarbejde

At samarbejde med industrien er en del af værdigrundlaget giver sig også til udtryk i, at KIT har en decideret ”Business Club” med medlemmer som SAP og Siemens, der mødes flere gange årligt. I foråret blev de første spadestik taget til en ny Innovation Hub-inkubator for modne start-ups, der også tilbyder mulighed for fælles laboratorier. ”Zeiss Innovation Hub” indvies efter planen i slutningen af 2019.

Hos Bosch er de klar over, at forskning og innovation er en langsigtet investering. Og der er brug for forskning – også in-house. Bosch har sat sig for at spare 1% af virksomhedens omkostninger i 2022 ved brug af kunstig intelligens. Boschs forskning i kunstig intelligens bruges blandt andet i udviklingen af førerløse biler, hvor korrekt fortolkning af fodgængeres adfærdsmønstre bliver afgørende. Kunstig intelligens kan også bidrage til automatisk at programmere en vaskemaskine, fx ved at maskinen selv kan bestemme, hvor meget vaskemiddel man har brug for, eller hvilket fugtighedsniveau der skal til, for at maskinen vasker mest effektivt. Ca. 120 forskere og ingeniører i bl.a. forskningscentret i Renningen nær Stuttgart arbejder på at gøre Bosch verdensførende inden for kunstig intelligens, og antallet af medarbejdere forventes at blive fordoblet frem mod 2021.

For at sikre sig adgang til den nyeste viden (eller i hvert fald nogle af dem, der kan være med til at frembringe den), har Bosch for nylig tilknyttet ledende professorer på Universitetet i Tübingen - med et professorat finansieret af Bosch og 5,5 mio. euro (ca. 41 mio. kr.) over 10 år til forskning inden for maschine learning (kunstig intelligens) i ryggen. Det sker i regi af industri 4.0-klyngen Cyber Valley, med massiv opbakning fra delstaten Baden-Württemberg (se omtale her).

Tilbage i Fraunhofer-institutternes hovedkvarter står det klart, at forskningsinstitutioner og virksomheder har brug for at arbejde sammen strategisk: Fraunhofer-institutterne har infrastruktur og faciliteter, som virksomheder har brug for adgang til, for at udvikle nyt. Forskningsinstitutionerne betragtes stadig som delstatslige fyrtårne, som er garant for den forskningsmæssige excellence. Og ikke mindst som magneter for rekruttering af højtuddannet arbejdskraft til virksomhederne. Fraunhofer-institutternes og universiteternes forskere har brug for at interagere med virksomhederne for at sætte deres forskning i spil, og de bliver målt på, hvor gode de er til at samarbejde med industrien.

FAKTABOKS: Take-home messages fra deltagerne

- Det var imponerende at se det massive fokus på forskning og uddannelse på det digitale område – både i virksomheder, universiteter og delstatsniveau. Meget markant har delstaten Bayern afsat 6 mia. euro i 2018-22 til digitalisering, hvoraf ca. 2 mia. euro bruges på at opbygge forsknings- og uddannelsesmiljøer. Strategiske partnerskaber mellem virksomheder og universiteter er udbredt med løbende drøftelse af ansættelser, forskningsområder, fælles satsninger mv. Her vigtig pointe at universiteterne selv er opsøgende på ledelsesmæssigt niveau, ligesom virksomhederne har en eller flere ansat til at tale med universiteterne.
Jonas Orebo Pyndt, Forskning- og Innovationspolitik, Dansk Industri.

- Jeg synes, det mest slående var, hvor meget der satses på forskning og innovation i Tyskland (privat såvel som offentligt). Det understreger igen pointen om, at vi ikke er i konkurrence med lande, men med andre videnregioner. Det høje investeringsniveau skyldes ikke mindst, at der er en række store tyske virksomheder, som prioriterer FoU meget højt. Det gør, at de er helt fremme både ift. produktudvikling, men også ift. forskningsexcellence.
Anders Michael Tetens Hoff, chefkonsulent, Forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri.

- De universiteter og forskningsinstitutioner, vi besøgte, havde grundlæggende en meget ”erhvervsvenlig” tilgang. De så det som helt afgørende at give skatteyderne valuta for deres skattekroner og det sker ved at understøtte erhvervslivet – og på den måde skabe beskæftigelse, vækst og velstand.
Richard B. Larsen, chefkonsulent, Forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri.

- I et dansk universitetsperspektiv var det særligt interessant – og motiverende – at opleve, at hverken klyngeorganisationer, universiteter eller Fraunhofer Institutters indsats var forsøgt detailreguleret oppefra af mere eller mindre arbitrære KPI’er. Dialog og tillid synes derimod at være ret centrale elementer i relationen mellem finansierende og udførende aktører.
Nikolaj Helm-Petersen, souschef, Danske Universiteter. 

Det har været meget inspirerende – og lidt skræmmende – at få indtryk af den muskelkraft der er i de store forsknings- og innovationstunge virksomheder og vidensamarbejder i Sydtyskland. Globale virksomheder som eksempelvis Siemens og Bosch agerer grundlæggende større og mere strategisk og globalt bevidst. Man bliver både ydmyg, men også mere bevidst om potentialet for konkurrence og samarbejde.
Karin Kjær Madsen, sekretariatschef, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Studieturen gjorde det krystalklart for mig, hvor systematisk man i Tyskland arbejder med at knytte forskning og virksomheder sammen – med forskellige værktøjer som supplerer hinanden godt. Det er dog også tydeligt, at den tyske erhvervsstruktur med mange store virksomheder gør det noget lettere at arbejde med disse værktøjer i Tyskland sammenlignet med Danmark. Så vi skal være ekstra kreative, når vi skal overføre nogle af de bedste erfaringer til vores egne samarbejdssystemer.
Karen Skytte, chefkonsulent, Akademikerne.

 

Delegation
Delegationen bestående af repræsentanter fra Dansk Industri, Danske Universiteter, AC, DFiR og Innovationscentret i München. Her på besøg hos Bosch Forschungszentrum i Renningen ved Stuttgart.

Besøg
Besøg hos Steinbeis Stiftung i Stuttgart.

Sydtyskland er således en relevant destination, hvis man søger inspiration til nye veje til offentligt-privat samarbejde om forskning og innovation. Det gælder også, hvis man leder efter nye partnere til Horizon 2020-projekter. ICDK München hjælper gerne og innovationsattaché Ulrik Kjølsen Olsen kan kontaktes på ulkjol@um.dk og tlf. +49 171 309 6314.”

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar:
Debatregler
Senest opdateret 11. september 2018