Gå til indhold

Niels Mailand

Professor, Group Leader

Niels Mailand

Alder

1973

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune

Født i Helsingør, har gået på Espergærde Gymnasium og bor nu i Helsingør Kommune

Fagområde

Molekylærbiologi

Institution

The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N.

Kontaktoplysninger

Telefon: 3532 5023, mobil: 2618 1913, e-mail: niels.mailand@cpr.ku.dk

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Mit forskningsområde er molekylær cellebiologi. Mere præcist er mit primære fokus at forstå, hvordan vores celler beskytter deres DNA, det genetiske arvemateriale, mod mutationer og andre ændringer. Generne indeholder opskriften på proteinerne, som er cellens arbejdsstyrke, der styrer stort set alle cellulære processer. Ændringer i gener er generelt uønskede og i værste fald farlige, da de kan medføre forandringer i proteiners sammensætning og funktion, hvilket igen kan føre til, at cellen opnår ændrede egenskaber, som kan give ophav til alvorlige sygdomme. Kræft kan f.eks. opstå som følge af genetiske ændringer, der får celler til at dele sig ukontrolleret. Til at beskytte DNA’et er alle celler udstyret med et såkaldt ’DNA-skade respons’, en slags molekylært alarmberedskab, der konstant overvåger integriteten af cellens DNA. Opdages en fejl i DNA, igangsættes et respons, der bl.a. fører til effektiv reparation af skaden. Hver celle udsættes dagligt for i omegnen af 50.000-100.000 DNA-skader, og sammenholdt med at DNA består af ca. 3 milliarder byggesten er det klart, at omfanget af opgaven med konstant at bevogte og beskytte DNA er enorm. En lang række proteiner er således involveret i DNA-skade responset. I min forskning prøver jeg at forstå, hvilke af cellens proteiner det drejer sig om, hvad deres præcise funktion er, og ikke mindst hvordan disse komponenter vekselvirker med hinanden i et kompliceret samspil i den fælles kamp mod DNA-skader. 

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Detaljeret indsigt i de cellulære systemer og mekanismer, der beskytter DNA mod ændringer og mutationer er af central betydning for den molekylære forståelse af en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt kræft, neuro-degenerative sygdomme, syndromer, der medfører for tidlig aldring, m.v. Fælles for disse lidelser er nemlig, at de kan opstå som følge af genetiske forandringer, der ofte skyldes en forringet evne til at reparere DNA-skader. F.eks. er princippet i kemo- og stråleterapi, at man beskadiger cellernes DNA og forsøger at udnytte, at kræftcellerne har en nedsat evne til at reparere DNA’et, så fortrinsvis disse, og ikke de raske celler, dør. Problemet med nuværende terapier er dog, at de ikke i tilstrækkelig grad kan skelne mellem de syge og raske celler, hvorfor kemoterapi er forbundet med betydelige, og velkendte, bivirkninger. En detaljeret forståelse af de processer og mekanismer, der normalt beskytter DNA, og hvis svækkelse kan føre til udvikling af sygdomme som beskrevet ovenfor, er således helt afgørende for, at der kan udvikles langt mere målrettede, og derfor mere effektive og skånsomme, terapiformer. Mit håb er, at min forskning kan være med til at levere et vidensgrundlag, der kan danne basis for sådanne nye behandlingsstrategier.

En af udfordringerne på mit forskningsfelt er den enorme grad af kompleksitet, der karakteriserer de fleste cellulære processer på det molekylære plan, og hvilket gør den præcise forståelse af disse til en både krævende og en meget langsigtet proces. Jo flere lag man skræller af, des flere ting opdager man indenunder. Dette rummer dog også en stor fascinationskraft, der gør det både spændende og udfordrende at gå på arbejde hver dag. Desuden har vi nu utrolig avanceret teknologi til rådighed, hvormed man på én gang kan få et billede af, hvordan alle cellens proteiner opfører sig i stedet for blot at studere individuelle processer. Udviklingen på mit forskningsområde går derfor rigtig stærkt i disse år.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Min interesse for DNA-skade responset og dets molekylære opbygning går tilbage til mine kandidatstudier på Kræftens Bekæmpelse omkring årtusindskiftet, hvor jeg lidt tilfældigt stødte på et protein, der viste sig at være en vigtig brik i cellens forsvar mod DNA-skader. Under min ph.d samme sted fik jeg mulighed for at gå yderligere i dybden med disse studier. I dette forløb, samt senere, da jeg efter postdoc-studier i London atter var ansat på Kræftens Bekæmpelse i en periode, har jeg haft et tæt samarbejde med professor Jiri Lukas, der har fungeret som min vejleder og mentor, og i det hele taget har været en stærk inspirationskraft gennem store dele af min karriere. Jeg skylder ham meget for den succes, jeg selv har været så heldig at opleve. Fundamentet for den forskning, jeg har udført i min egen uafhængige forskningsgruppe igennem de seneste 5 år, bygger på særligt én vigtig opdagelse, der igen blev gjort i samspil med Jiri Lukas, og som har gjort os i stand til at afdække og forstå de signaleringsmekanismer cellen anvender til at tiltrække DNA-reparationsproteiner til DNA-skader, så disse repareres effektivt. På The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet, hvor min gruppe hører til, benytter mine kolleger og jeg avanceret state-of-the-art teknologi indenfor proteinforskning til at arbejde videre med kortlægningen af disse molekylære processer, deres betydning for beskyttelsen af DNA samt deres relevans i forhold til udvikling af sygdomme som kræft.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

En del af hædersgaven skal helt sikkert gå til en længere rejse med familien. Jeg kommer vidt omkring i forbindelse med mit arbejde, men synes også det ville være rart at kunne tage familien med til nogle steder, der kræver lidt mere end det normale feriebudget. Nu er der en god mulighed for det, og mine børn er blevet store nok til, at det er både nemt og sjovt at rejse med dem. Hvor vi så skal hen skal nok blive genstand for livlige diskussioner derhjemme.

Rådighedsbeløbet vil jeg investere i udstyr og materialer til brug for nogle de nyeste teknikker indenfor mit forskningsfelt. Det er rigtig dyrt at lave molekylærbiologisk forskning, og den internationale konkurrence om at komme først med nye opdagelser er knivskarp, så rådighedsbeløbet til fri afbenyttelse er en stærk håndsrækning til at kunne forblive konkurrencedygtig internationalt. 

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Jeg er virkelig glad og beæret over at være blevet udvalgt som modtager af denne fornemme pris, der er noget nær den største hædersbevisning, man kan opnå som yngre forsker i Danmark. Ikke mindst ser jeg det som en stor anerkendelse af mit arbejde. Når jeg siger ’mit arbejde’ mener jeg i virkeligheden den forskning, som jeg har udført i samarbejde med alle mine dygtige nuværende og tidligere medarbejdere og kolleger. For forskning, i hvert fald den type jeg laver, er i høj grad en holdindsats, hvor det handler om at få forskellige mennesker, kompetencer og ekspertiser til at spille sammen. At forsøge at få disse ting til at gå op i en højere enhed er et område af mit arbejde, som jeg værdsætter meget. Prisen vil uden tvivl være en stor motiverende kraft for mig i det daglige arbejde. At lave grundforskning kræver en masse hårdt benarbejde, uden at der dermed er nogen garanti for succes, og det at have modtaget prisen vil jeg helt sikkert kunne bruge som et mentalt rygstød, særligt i de perioder, hvor arbejdet føles lidt op ad bakke.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er gift med Marie Louise og sammen har vi to drenge, Asmus på 9 år og Vitus på 6 år. Familien er en dejlig modpol til et krævende og ofte hektisk arbejdsliv, og at få tankerne helt væk fra forskning dagligt når den står på familietid er en god måde at bevare den kreative åre på for mig. Job og familie fylder generelt så meget i hverdagen, at det kniber lidt med ordentlig tid til at få dyrket fritidsinteresser i disse år. Men jeg forsøger at få løbet en tur i skoven, når jeg kan. Derudover er jeg rigtig glad for at lave mad, specielt når der er god tid til det. Hvis jeg kan finde en gammel flaske vin fra kælderen at drikke til, er det bare endnu bedre. Jeg er også vild med musik, og min smag spænder bredt fra rock/elektronisk over jazz til klassisk, som har været noget af en åbenbaring for mig de seneste par år. Generelt er jeg (stadig) nysgerrig på livet og åben overfor nye indtryk.

Argument for tildeling af pris

Professor Niels Mailand er en særdeles indflydelsesrig forsker og en voksende international stjerne inden for meget kompetitive områder af biomedicinsk forskning. Dette dokumenteres af en imponerende serie vigtige opdagelser, der tager udgangspunkt i systematiske analyser af stress-induceret ubiquitylerings-dynamik. Hans forskning har bl.a. ført til etablering af ny viden i relation til reparation og bypass af DNA-skader, og forskningsresultaterne er blevet publiceret i internationale top tidsskrifter som Science, Nature og Cell.

Niels Mailand besidder, udover et stort intellektuelt potentiale, en imponerende evne til forskningsledelse. Han er i stand til at tiltrække store bevillinger fra bl.a. det meget kompetitive European Research Council (ERC) Consolidator Grant) og har modtaget adskillige forskningsmæssige hædersbevisninger senest Det Kongelige Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for yngre forskere.

Niels Mailand fik sin kandidatgrad i biokemi fra Københavns Universitet i 1999 og sin ph.d. grad i cellebiologi og cancer fra Kræftens Bekæmpelse i 2003. Han har været postdoc ved Chromosome Replication Laboratory, Clare Hall Laboratories, London Research Institute, og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse inden han tiltrådte ansættelsen som professor og gruppeleder for Ubiquitin Signalerings Gruppen i Protein Centeret, Københavns Universitet i 2009.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. februar 2022