Lise Skytte Jakobsen

Ph.d.-stipendiat, mag.art. i kunsthistorie

Lise Skytte Jakobsen

 

Nye Skulpturhistorier. Analyser af skulptur og skulpturteori i et historisk tværsnit.

 

Fagområde

Kunsthistorie

Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendiater

Med dette projekt vil jeg udforske nye måder at opleve og tænke om skulpturer. Helt centralt står at undersøge, hvad de sidste 40 års udvidelse af det billedkunstneriske værkbegreb (land art, installation, performance osv.) betyder for vores opfattelse af skulptur historisk set. Forbindelserne går imidlertid også den anden vej, og det er en pointe med projektet tillige at åbne vores blik for en skulpturhistorisk klangbund for samtidskunstens tredimensionale udtryk. I mange år er skulptur nemlig blevet afskrevet som en gammeldags værkkategori, der ingen forbindelse har til samtidskunstens udtryksformer, og som derfor bør efterlades i fortiden. Det mener jeg imidlertid er en unødig forsimpling – både af ældre skulpturer og af store dele af samtidskunsten.

Mit undersøgelsesfelt er altså både historisk og aktualiserende og har en bred forståelse af begrebet ’skulptur’ som udgangspunkt. For at skabe nye fortællinger i dette traditionstunge felt, skal der skubbes til mange af vaneforestillingerne om skulptur og dens udfoldelsesrum. Der er selvfølgelig inspirerende tanker at hente i nye teorier – som gør det muligt at overveje kvaliteter, der ikke normalt tillægges det skulpturelle: ’det ikke stabile’, processuelle, ytringen og det sceni-ske/performative. Dog skal mange af indsigterne også hentes i helt konkrete sammenligninger på tværs af skulpturhistorien.

Hvad er de forskningsmæssige perspektiver i dit område?

Forskning i skulptur, skulpturhistorie og skulpturteori har – sammenlignet med f.eks. maleri og andre billedformer – nærmest pr. tradition været underprioriteret både af danske og udenlandske kunsthistorikere. Det er imidlertid som om, der i disse år er en vilje til at begynde at gentænke nogle af de ”rygmarvs-reaktioner”, der har præget megen skulpturanalyse. Det bliver meget interessant at følge denne udvikling, og se i hvilket omfang det med tiden kan give os nye måder at opleve tredimensional kunst på, hvilke nye historiske forbindelser denne forskning kan pege på og endelig hvordan relevansen af mediespecifikke kvaliteter udvikler sig – både kunstnerisk og æstetikteoretisk.

Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?

Jeg skal bruge stipendiet til at rejse til Chicago, bo i byen og betale for indskrivningen ved University of Chicago. Derudover vil jeg besøge vigtige museer og samlinger i USA med henblik på at erhverve førstehåndskendskab til en række væsentlige værker.

Hvorfor har du valgt at rejse til netop det forskningsmiljø?

University of Chicago er et af USA’s førende universiteter – også inden for humaniora. Universitetets Institut for Kunsthistorie har ansat en række fremtrædende forskere og har en god tværæstetisk tradition. Bl.a. personificeret ved professor W.J.T. Mitchell, som har udgivet en lang række bøger om kunstteori og visuel kultur, herunder tekster om relevansen af i æstetikteorien at diskutere kunstværkers mediespecifikke kvaliteter.

Hvor længe skal du være væk?

Et semester (dvs. ca. 4-6 mdr.)

Hvad forventer du at få ud af opholdet?

Først og fremmest muligheden for at lære et stort, udenlandsk forskningsmiljø at kende og skabe interessante kontakter dér. Jeg forventer også, at mødet med (og kritikken fra) forskerne i Chicago vil påvirke indholdet og udformningen af min ph.d.-afhandling. Derudover vil opholdet give mig mulighed for at se en lang række kunstværker, jeg ellers ikke ville have adgang til.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Jeg har skrevet speciale om ”Ophobninger” (udgivet under titlen: ”Ophobninger. Moderne skulpturelle fænomener”, forlaget politisk revy, 2005), og arbejdet med at anskue det 19. og 20. århundredes skulpturhistorie med nogle lidt uvante skulpturbriller gav mig stor lyst til at forske videre i, hvordan skulpturhistorie også kan fortælles.

Senest opdateret 18. december 2014