Gå til indhold

Lars Arge

Professor og centerleder, 42 år

Lars Arge

Fagområde

Datalogi (algoritmik)

Institution

Aarhus Universitet, Datalogisk Institut, Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO).

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Overordnet set arbejder jeg inden for det område af teoretisk datalogi, der kaldes algoritmik, og som dels går ud på at finde algoritmer (metoder) til effektivt (hurtigt) at løse et givet problem og dels på at forsøge at klassificere problemer efter sværhedsgrad.

I Danmarks Grundforskningsfonds “Center for Massive Data Algorithmic” (MADALGO), som jeg leder, forsker vi specielt i algoritmer til at håndtere meget store datamængder. Dette arbejde involverer design og analyse af algoritmer i matematiske modeller, der afspejler de specielle dele af moderne computerhardware, der er vigtige, når store datamængder håndteres. Således interesserer jeg mig specielt for såkaldte I/O-effektive algoritmer, som forsøger at minimere transporten af data mellem hurtig intern hukommelse (såsom RAM) og langsom ekstern hukommelse (såsom harddiske). Ofte er det netop denne transport af data, der er flaskehalsen, når store datamængder skal behandles. Ud over grundforskningsmæssige aspekter interesserer jeg mig også for de praktiske anvendelser af I/O-effektive algoritmer.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Udviklingen inden for computerhardware og digitaliseringen af vores samfund har betydet en helt enorm forøgelse af den mængde data, der opsamles og behandles. Helt overordnet består udfordringen i at udnytte de kæmpe muligheder, videnskabelige såvel som forretningsmæssige, der ligger i det opsamlede data. Konkret består vores forskningsmæssige udfordring i at understøtte dette ved at udvikle algoritmer – og dermed software – der sætter os i stand til at håndtere og analysere de stadigt stigende datamængder. En vigtig udfordring i dette arbejde er til stadighed at modellere og analysere de algoritmiske muligheder i (og dermed udnytte) ny computerhardware. En anden vigtig udfordring er at identificere de områder, hvor det opsamlede data kan lede til ny videnskabelig erkendelse eller nye forretningsområder; altså at identificere og løse de mest relevante problemer. Ikke mindst indenfor videnskaben er tværfagligt samarbejde en vigtig forudsætning for, at dette arbejde kan lykkes.

Perspektiverne i effektiv datahåndtering er enorme. Kortlægningen af det menneskelige genom og Google’s søgeteknik er blot to eksempler, hvor tværfagligt samarbejde og effektive algoritmer til behandling af massive datamængder har ledt til gennembrud. Personligt er jeg involveret i tværfagligt samarbejde omkring modellering af effekterne af vandstandsstigning og ekstremnedbør, hvor vi ved hjælp af I/O-effektive algoritmer har foretaget meget nøjagtige beregninger på meget detaljeret (og derfor stort) terrændata for hele Danmark. Jeg tror, der er tilsvarende store perspektiver i brug af avancerede algoritmiske teknikker til håndtering af massive datamængder inden for for eksempel biologisk og medicinsk modellering og analyse.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Min interesse for algoritmik blev vagt af en fantastisk forelæser (og senere vejleder) på kandidatstudiet. Senere introducerede han mig også til I/O-effektive algoritmer, som dengang var et helt nyt forskningsområde. Min interesse for området blev skærpet af et otte måneders ophold ved det førende universitet inden for området – Duke University i USA – under mit ph.d-studium. Opholdet ved et ledende forskningsmiljø på et topuniversitet inspirerede mig til at fortsætte mit forskningsarbejde under – hvad jeg dengang troede var en et-årig postdoc-ansættelse ved selvsamme Duke University. Min Duke-karriere endte med at vare otte år, under hvilke ikke mindst en øget forståelse for de praktiske anvendelser af grundvidenskabelige erkendelser var med til at fastholde og styrke min forskningsinteresse. Det internationale netværk, jeg opbyggede i de år, har også spillet en stor rolle. I dag er det ikke mindst disse elementer – og en øget interesse for de tværvidenskabelige aspekter – der driver min forskningsinteresse.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Da jeg sammen med et par studerende og en kollega netop har oprettet og investeret i virksomheden SCALGO, der skal forsøge at kommercialisere nogle af vores forskningsresultater, kommer hædersgaven nok mest blot til at indgå i husholdningsbudgettet. Men mon ikke der også bliver råd til lidt ekstra til huset eller lidt ekstra rejseaktivitet.

Rådighedsbeløbet vil jeg nok bruge til at søsætte nogle måske lidt mere risikofyldte projekter end normalt. Godt nok er jeg så heldig, at MADALGO-centerbevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond kan bruges meget frit, men derfor kan der alligevel godt være brug for midler til specielt tværvidenskabelige satsninger.

Hvad var din reaktion på, at du er modtager af EliteForsk-prisen?

Ubeskrivelig glæde og stolthed! Men også stor taknemmelighed over de fantastiske mentorer jeg har haft igennem min karriere samt alle de kolleger, studerende og medarbejdere, der har bidraget til min personlige succes. Jeg er også taknemmelig over den (heldigvis stærke) universitetsledelse, der har støttet mig, og de forskningsråd og fonde, der har støttet min forskning økonomisk.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor sammen med min dejlige kæreste Nora i et hus i Århus-forstaden Brabrand. Forskningsarbejdet fylder meget i mit liv, og mange af mine venskaber er skabt gennem forskningen. Da jeg samtidig har boet en del år i USA, er mit faglige og personlige netværk naturligt meget internationalt, og jeg rejser derfor meget (heldigvis ofte sammen med Nora). Dog er der en god chance for at finde mig på Århus stadion, når AGF spiller hjemmekampe. Før jeg startede min forskerkarriere, var jeg (studenter-)politisk aktiv, og jeg interesserer mig stadig for politik og samfundsmæssige forhold.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Ebeltoft, student fra Rønde Gymnasium og bopæl i Århus Kommune

________________

Argumentation for tildeling af prisen

Lars Arge tilhører den absolutte elite inden for sit felt, som er design af klassiske kombinatoriske algoritmer. Formålet med hans forskning er at få en mere hensigtsmæssig håndtering af de enorme datamængder, man møder inden for mange områder gennem databaser og informationssystemer. Ud over det teoretiske arbejde har han også bidraget med programbiblioteker til løsning af praktiske problemstillinger. Dette arbejde foregår i samarbejde med virksomheder og er støttet gennem bevillinger fra Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden.

Lars Arge har opnået høj international anerkendelse og har etableret et stærkt internationalt netværk. Han har publiceret 75 artikler i internationale tidsskrifter og proceedings fra førende internationale konferencer. Han har blandt andet været formand for International Colloquium on Automata, Languages and Programming, der er den mest prestigefyldte europæiske konference inden for datalogi. Hans gennemslagskraft afspejles af mere end 2.500 citationer.

Lars Arge leder Center for Massive Data Algorithms, der blev oprettet med en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond i 2007. Han blev i 2004 ansat i et professorat med særlige opgaver ved Datalogisk Institut på baggrund af et Rømer-stipendium fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers.

Kontaktoplysninger

Professor Lars Arge. Telefon: 8942 9336 (arbejde), 4160 6166 (mobil); e-mail: large@madalgo.au.dk
.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 09. januar 2015