Frederik C. Krebs

Professor, ph.d., 42 år

Frederik C. Krebs

Fagområde

Kemi.

Institution

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Energikonvertering.

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Omsætning af (sol)lys til elektrisk, mekanisk og kemisk energi er kernen i min forskning. Dette kræver kontrol af kemi og materialer over store arealer, således at lyset kan høstes. Derfor beskæftiger jeg mig mest med, hvordan man kan fremstille store arealer af funktionelle materialer så billigt og så hurtigt som muligt. Denne komplekse brudflade nødvendiggør indsigt og brug af rigtig mange fagområder lige fra kemi, materialekemi, fysisk kemi og fysik til avanceret analyse, mekanik, trykning, udendørs opstilling og demonstration

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Menneskets energiforbrug vokser meget hurtigt, faktisk med omkring 1 GW om dagen svarende til at skulle bygge et stort splinternyt atomkraftværk – om dagen. Det er langt hurtigere, end vi kan nå at opbygge forsyningen. Af de vedvarende energikilder, vi har til rådighed, er solen den eneste, der er rigtig meget af sammenlignet med størrelsen og væksten i vores forbrug. En stor forskningsmæssig udfordring er derfor at kunne udvikle meget hurtige energiproduktionsfaciliteter med en meget kort energitilbagebetalingstid på den energiproducerende enhed.

Idet solens energi i sin natur er distribueret over et stort areal, er et krav til den opstilling, der skal høste lyset, at den skal have et stort areal. For at kunne lave et stort areal med solceller hurtigt anvender jeg trykketeknikker til at printe og coate de tynde aktive materialer over store arealer. En af de store udfordringer er samtidig at opnå lang holdbarhed og lav pris for noget, der er lavet hurtigt og dækker et stort areal. Samtidig skal det selvfølgelig være effektivt. I dag har vi energitilbagebetalingstider, der er kortere end levetiden på de tynde plastiksolceller, der er et stort gennembrud. Hovedperspektiverne er meget korte energitilbagebetalingstider på under en måned og på sigt helt ned til én dag, samtidig med at en relativt beskeden investering i udstyr tillader en daglig produktion af en energiproduktionsenhed på 1 GW. Plastiksolcellerne er den eneste kendte teknologi, der tillader dette uden ressourcebegrænsninger.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Når man vælger forskningsfelt, er det meget vigtigt, at man med sin forskning kan løse et problem, der er relevant for samfundet og helst for hele kloden. Her er det vigtigt at tænke så stort som muligt. Når man så har fundet den problemstilling, man gerne vil adressere, skal man finde de områder, hvor man har størst chance for at kunne bidrage stort. Øverst på listen over menneskets udfordringer de næste mange årtier står energi, så det valgte jeg. Det er selvfølgelig bredt, og man kan angribe det fra mange vinkler (f.eks. energibesparelser, ressourceforvaltning), men jeg gik efter den suverænt sværeste del af det: at kunne fremstille nok af det uden at belaste kloden yderligere.

Siden den beslutning i år 2000 har jeg selvfølgelig truffet en masse beslutninger, flere rigtige end forkerte, og det er derfor, vi står, hvor vi gør i dag. Selve interessen for feltet er derfor opstået ud fra et overordnet ønske om at løse et problem. Selve løsningsmodellen, som jeg har valgt, har været styret af denne overordnede interesse, og alle detaljerne er blevet valgt ud fra en betragtning af deres relevans og nødvendighed. Man kan sige, at min interesse er at løse verdens energiproblem, og til det formål har jeg valgt og delvist skabt et forskningsfelt, som jeg føler, er egnet til at løse netop den opgave.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Et beløb på 1 million kroner uden andre bånd, end at pengene skal anvendes på min forskning, giver fantastiske muligheder for at investere i noget risikabelt som f.eks. udstyr, som jeg endnu ikke ved, om er gavnligt eller aflønning af unge forskere i en kort periode, således at de kan hjælpes på vej med deres karriere i den kritiske periode efter endt uddannelse, hvor de søger eget ståsted. Den personlige hædersgave vil komme både min gruppe og min familie til gode.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Det er en stor anerkendelse, som gør mig stolt på egne vegne, men også på vegne af alle mine kolleger i program for solenergi på Risø DTU, der gennem deres daglige og pauseløse virke har været med til at bringe Danmark så langt foran inden for mit forskningsområde, at indsatsen bliver belønnet med denne pris. Jeg ser prisbelønningen som tegn på, at god forskning er anset.

Lidt om mennesket bag forskeren

Eksperimenter har haft min interesse lige så længe, jeg kan huske, og selvom remedierne har ændret sig gennem tiden, er det et grundlæggende træk ved min person. Som professionel forsker har jeg et indædt ønske om, at den tid, der investeres, kommer samfundet til gode, og gennem mit daglige virke får jeg opfyldt min forskertrang og ønske om at være til nytte. Jeg betragter mig selv som en atypisk forsker, idet jeg ikke er drevet af min kompetence inden for et snævert felt men snarere drevet af at løse de opgaver, der er krævet, med de midler, der nu engang er nødvendige. Jeg leder således efter de nødvendige redskaber, der skal til for at løse en opgave, snarere end at lede efter de opgaver, der passer til mine skattede redskaber. Som professionel forsker skal man sætte sine personlige interesser til side og løfte der, hvor der er brug for det – også selvom det virker svært eller kedeligt til at starte med. Det kræver meget af et menneske at skulle give slip på det, man har arbejdet for at blive god til, og det er en af mine menneskelige styrker. Min fritid bruges sammen med min familie bestående af min kone Mette og mine to børn Carl på 6 år og Anna på 4 år.

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune

Født i Glostrup, student fra Holte Gymnasium og bopæl i Lyngby-Taarbæk Kommune.


Argumentation for tildeling af prisen

Frederik Krebs' forskning og udvikling retter sig mod langtidsholdbare plastsolceller trykt med almindelige trykketeknikker. Forskningen sker i samarbejde med nationale og internationale offentlige og industrielle partnere. Han fokuserer endvidere på demonstration af plastsolceller i stor skala. Frederik Krebs er blandt de førende i verden inden for fremstilling af plastsolceller ved konti¬nuert rulle-til-rulle fremstilling. Frederik Krebs' bidrag strækker sig utroligt bredt fra procesmetoder over test og karakterisering til avanceret organisk syntese og materialekemi. Frederik Krebs leder en lang række betydelige forskningsprojekter sponsoreret af en række energiforskningsprogrammer, blandt andet under Det Strategiske Forskningsråd, EU's rammeprogrammer for forskning, teknologisk udvikling og innovation, internationale forskningsråd samt Danmarks Grundforskningsfond.

Frederik Krebs har en imponerende publikationsliste med 176 artikler i peer-reviewed internationale tidsskrifter, og en ligeledes imponerende citationsfrekvens vidner om hans betydelige internationale gennemslagskraft. Også inden for landets grænser har Frederik Krebs’ forskning vakt opsigt, og i 2009 og 2010 er forskningen blevet formidlet til den brede befolkning. Endelig kan det nævnes, at Frederik Krebs er forfatter til den anden og sjette mest citerede artikel med danske forfattere udgivet i perioden 2009-2011.

Frederik Krebs har anmeldt 21 patenterbare opfindelser, hvilket demonstrerer det betydelige anvendelsesaspekt af hans forskning. Frederik Krebs er en yngre forsker, der på fornem vis har sat dansk forskning inden for udvikling og anvendelse af nye typer plastsolceller på verdenskortet. Han blev cand.scient. i kemi i 1996 og ph.d. i 2000 fra Københavns Universitet. Han blev ansat som seniorforsker på Risø i 2002 og fra januar 2010 som professor i Organic Photovoltaics på DTU Energikonvertering.

Kontaktoplysninger

Frederik C. Krebs. Telefon: 4677 4799; e-mail: frkr@risoe.dtu.dk

Senest opdateret 26. januar 2015