Født 1970 i Horsens, student fra Holstebro Gymnasium og bopæl i Stavtrup, Aarhus Kommune.
Fagområde
Økologi
Institution
Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet
Ny Munkegade 114, 8000 Aarhus C, Danmark.
Kontaktoplysninger
Jens-Christian Svenning. Telefon: 8715 6571 mobil: 2899 2304, e-mail: svenning@biology.au.dk
Kan du give en kort beskrivelse af dit forskningsområde?
Mit forskningsfelt økologi prøver grundlæggende at forstå organismernes samspil med hinanden og det omgivende miljø. Min forskning dækker faget bredt og rækker endda ind i tilstødende forskningsområder som evolution, geografi og antropologi. Jeg har særlig interesse for den geografiske økologi, hvor vi prøver at belyse grundlæggende spørgsmål så som, hvad der bestemmer arters udbredelse og de store geografiske forskelle i biologisk samfundsopbygning, blandt andet med fokus på klimaets rolle. F.eks. er et vigtigt spørgsmål, i hvor høj grad nutidens økologiske mønstre afspejler fortidige klimaændringer og andre forhistoriske dynamikker og ikke ’bare’ de nutidige forhold. Min forskning har et stigende fokus på menneskets rolle i naturen, da menneskets aktiviteter er stadigt mere dominerende og forårsager store ændringer, så f.eks. godt 1/5 af alle pattedyr og 1/3 af alle nåletræer i dag truede. Med en voksende befolkning og store klimaændringer i horisonten er det en problematik, der vil vokse i styrke. Økologien er det centrale forskningsområde for at forstå de bagvedliggende processer og derudfra kunne pege på, hvad der kan gøres for at fremme sameksistensen mellem mennesker og biodiversitet og sikre en økologisk bæredygtig udvikling. Metodisk benytter jeg i stigende grad Big Data-tilgange baseret på store databaser og avanceret datahåndtering og analyse, da det giver langt bedre muligheder for at belyse komplekse sammenhænge, der spænder store skalaer i rum og tid.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?
Den økologiske forskning og i særdeleshed den geografiske økologi har udviklet sig eksplosivt over de sidst 20 år. To faktorer spiller en stor rolle her. Menneskets store rolle i biosfæren og de tilknyttede problematikker og den teknologiske udvikling. Den stærke og stigende menneskelig dominans af biosfæren har ledt til det højtprofilerede forslag om at definere en ny geologisk epoke, Antropocæn, karakteriseret ved mennesket og dets aktiviteter og præget af økologiske udfordringer i relation til bæredygtighed, økosystemtjenester, biodiversitet, fødevarer, energi, klimaændringer, globalisering og bioteknologi. Disse problematikker er centrale for samfundets fremtidige udvikling og kræver alle en økologisk indfaldsvinkel for at opnå forståelse og kunne komme med løsninger. Det har drevet en mængde anvendelsesorienteret forskning, men har også peget på den store betydning af at få en langt bedre forståelse for de basale økologiske sammenhænge. Økologiske systemer er komplekse og påvirkede af processer, der skalamæssigt spænder bredt i rum og tid. Den teknologiske udvikling giver helt nye muligheder for at tackle denne kompleksitet og driver forskningsfeltet fremad. Det drejer sig først og fremmest om stærkt stigende regneog datalagringskapacitet og den tilknyttede udvikling i analyseteknikker, datafangstteknologier (ikke mindst satellitbaserede målinger) og datatilgængelighed generelt såvel som den stærke udvikling indenfor molekylærgenetiske teknikker, der tilsammen i stigende grad tillader Big Data-studier indenfor økologien. Jeg tør godt spå, at netop disse to faktorer – de store økologiske udfordringer og de stærkt stigende muligheder for at studere og derved forstå de komplekse økologiske systemer – i endog endnu højere grad vil drive den økologiske forskning fremad i de næste årtier.
Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?
Min interesse for økologien rækker så langt tilbage, at jeg ikke kan sige, hvornår den opstod. Jeg har, så længe jeg husker, været optaget af den levende natur i nutiden, i fremtiden og i fortiden. Jeg havde (og har) en glødende interesse for dinosaurer og andet fortidigt dyreog planteliv, ikke mindst i den nære fortid i de sidste par millioner år. En interesse i at forstå de fortidige arters økologiske krav og de økosystemer, de indgik i blev en vigtig ledetråd ind i økologien som forskningsfelt. En anden vigtig kilde for min interesse var de lange sommerferier i min barndom, som jeg tilbragte med at udforske naturen i Fanøs klitter og klitplantager. En tredje vigtig ledetråd var min fars arbejde som tropebiolog, der gav en masse rejselyst og var vigtig inspiration til at tænke på økologien i et globalt perspektiv. Økologi og den levende natur blev kun i meget begrænset omfang berørt i min skole- og gymnasietid, og min interesse har derfor været næsten 100% selvdreven. På universitet fik jeg kontakt til professor Henrik Balslev, der senere blev min ph.d.-vejleder, og som fra første færd støttede mig i min interesse for økologien.
Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?
Rådighedsbeløbet planlægger jeg at bruge på forskning, der skal forbedre vidensgrundlaget for, hvordan vi bevarer Jordens mangfoldige planteliv i en menneskedomineret verden med store klimaændringer med mere. Planter og deres store mangfoldighed af arter spiller en central rolle i Jordens biologiske mangfoldighed, i de fleste økosystemer på Jorden og er nødvendige for en lang række økosystemtjenester. Derfor er det meget vigtigt at få en bedre forståelse for, hvordan fremtidige ændringer i klima og miljø i øvrigt vil påvirke plantediversiteten med henblik på at udvikle strategier til at mindske de negative effekter. Specifikt forventer jeg at bruge størstedelen af beløbet på at ansætte en ung forsker til at arbejde med emnet sammen med mig. Hædersgaven vil jeg bruge på en rejse til et af verdens mest spændende naturområder sammen med min naturglade og rejselystne familie.
Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?
Jeg er meget stolt og glad over den anerkendelse, der ligger i tildelingen af EliteForsk-prisen. Min forskning foregår i tæt samarbejde med forskere og studerende i min forskergruppe såvel som eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland. Jeg er derfor samtidigt meget taknemmelig overfor de mennesker og samarbejder, der spiller en helt central rolle for min forskning, og som gør hver dag på arbejdet til en fornøjelse. Sluttelig vil jeg sige, at prisen giver stor inspiration til forskningsindsatsen i årene fremover.
Kan du fortælle lidt om mennesket bag forskeren?
Det er meget begivenhedsrigt, hvad min kone, Else, og jeg har oplevet, siden vi drog af sted sammen på et længere eventyr i 1994-1995 for at studere den tropiske regnskovs økologi langt fra alfarvej i Ecuador’s Amazon-lavland – eksotiske og udfordrende udlandsophold, mange rejser og tre børn. Vi er begge opdagelseslystne og lykkelige for, at vi i dag har tre børn (Liv på 10, Asger 14 år og Rolf på 17) som også sætter pris på at drage ud, hvor stierne ender og videre endnu, så vi tager ofte på eventyr sammen, gerne rejser der kombinerer vild natur med nye kulturelle oplevelser. Både Else og jeg har jobs, der rækker langt ud over 8-4, så det er en travl hverdag, og deciderede fritidsinteresser er det så som så med, hvilket er ok, da jeg er så heldig at arbejde med min vigtigste interesse. Selvfølgelig er mit arbejde også spækfyldt med pligter og deadlines – så venner og familie er uvurderlige: De sørger for, at jeg får koblet af med en tur ud i det blå eller i byen, et glas rødvin, en løbetur, et vinterbad f.eks. på Fanø, som vi er særligt knyttede til, eller en sejltur.
ARGUMENTATION FOR TILDELING AF PRIS:
Jens-Christian Svenning forsker i geografisk økologi. Hans og kollegers arbejde har blandt andet påpeget, at ikke alt som kan ske, nødvendigvis vil ske, ej heller når det drejer sig om udbredelsen af dyre- og plantearter. Ved at sammenligne data for udbredelsen af specifikke arter og områder med potentielt tilladelige levevilkår, har han vist, at arterne som oftest ikke “udfylder” områderne. Det vil sige, at der er begrænsninger bestemt af historik. Denne viden er af betydning, når vi vil forstå, hvorledes vegetation og dyreliv forandres i lyset af klimaændringer – både endemål og hastigheden hvormed ændringerne indtræder.
Jens-Christian Svenning parrer senest også biologisk ‘big-data’ indsamling med socioøkonomi i undersøgelser, hvor den globale densitet af træer kobles med den lokale befolknings betingelser såsom type af regering og ændring i befolkningstæthed. Herved får vi en beskrivelse af den menneske-påvirkede vegetation med hidtil ukendt præcision.
Jens-Christian Svennings omhyggelige studier og brug af modeller giver viden og styrke, som kan danne basis for tanker om konsekvenserne af ændringer i økosystemer – både lokale og globale.
Jens-Christian Svennings forskningskvalitet ses i hans citationsrater. Han er produktiv og højt anerkendt og kan tiltrække bevillinger og hædrende omtale – f.eks. seks anbefalede artikler i Faculty of 1000.
Jens-Christian Svenning fik sin ph.d.-grad i biologi fra Aarhus Universitet i 1999, hvor han også efterfølgende har været ansat som lektor og siden august 2013 som professor. Han har desuden været postdoc på Smithsonian Tropical Research Institution i Panama og Ecuador og er nu leder af Økoinformatik og Biodiversitet-gruppen på Aarhus Universitet.