Født 1984 i Jyllinge, student fra Skt. Annæ Gymnasium og bopæl i Aarhus
Fagområde
Musikteori og hjerneforskning
Institution
Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation/Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Nørrebrogade 44, Byg. 10G, 5. sal, 8000 Aarhus C
Det Jyske Musikkonservatorium, Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C
Kontaktoplysninger
Niels Christian Hansen. Telefon: 2533 8833, e-mail: nch@musikkons.dk
Kan du give en kort beskrivelse af dit forskningsområde?
Mit ph.d.-projekt har til formål at afdække mekanismerne bag forventningsstrukturer, når vi lytter til musik. Metodisk kombineres statistisk computermodellering af store musikdatabaser med psykologiske adfærdsforsøg og hjerneskanninger (MEG, MR). Hermed belyser vi centrale spørgsmål om læring, ekspertise og hjernens strukturelle og funktionelle plasticitet.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver?
Hjernens evne til at forudsige fremtiden anses for en evolutionær adaptation, der fremmer vores overlevelse gennem effektiv fortolkning af sensoriske inputs for derved at kunne regulere beredskab og opmærksomhed. Som et komplekst, monosensorisk fænomen, der forløber sekventielt og opbygger forventninger i tid, er musik et ideelt domæne til at studere disse generelle mekanismer. Udover at bidrage til løsningen af gåden om musikkens evolutionsbiologiske rolle kan en øget forståelse af, hvordan musik og musikalsk træning påvirker den menneskelige hjerne, have perspektiver for læring og rehabilitering generelt. Først må vi dog belyse uafklarede spørgsmål om samspillet mellem musikkens forskellige parametre (rytme, metrik, melodik, klang, harmonik mv.) og deres forbindelse til vekslende delkomponenter af hukommelsessystemet (f.eks. semantisk vs. episodisk).
Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?
Traditionel musikteori opstiller typisk teorier om lydlige grundbestanddele og om spillereglerne for disses kombination til større musikalske helheder. Dette har givet komponister, musikere og musikanalytikere vigtige værktøjer til at forstå musik. I mine musikteoristudier har jeg dog ofte savnet lytterens perspektiv, for lyd bliver jo først rigtig musik, når den lyttes til af levende mennesker med unikke baggrunde i specifikke sammenhænge. Psykologiske adfærdsforsøg og moderne hjerneskanningsteknikker tilbyder for mig konkrete redskaber til at efterprøve den empiriske basis for historiens vigtigste teorier om musikkens væsen.
Hvordan vil du anvende EliteForsk-rejsestipendiet?
Rejsestipendiet vil efter indgåelse af nærmere aftaler blive anvendt til studieophold hos førende kollegaer inden for feltet ved Harvard Medical School i Boston, Wesleyan University og University of Western Sydney. Derudover planlægges kortere besøg i Washington og Helsinki samt deltagelse i centrale konferencer blandt andet i Seoul, Dijon, Manchester og Montreal.
Kan du fortælle lidt om mennesket bag forskeren?
Musik fylder meget i mit liv – også uden for forskningen! Min klassiske klaveruddannelse hos pianist og professor Anne Øland vil altid være til stor inspiration for mig, og jeg nyder fortsat at øve mig, gå til koncerter og optræde offentligt, når jeg en gang imellem har tid. Jeg har også virket et år som fast organist ved Den Danske Kirke i London. I 2006-08 var jeg formand for De Konservatoriestuderendes Landsråd og stod blandt andet i spidsen for det landsdækkende arrangement Musikkens Dag, hvor vi i samarbejde med Dansk Røde Kors samlede penge ind til musikalsk velgørenhed i verdens brændpunkter. Under mine studier i Amsterdam og London blev jeg fænget af den central-javanske gamelanmusik. Denne type musik er fascinerende for en musikteoretiker som mig, idet den er bygget fuldstændig anderledes op. Mine egne musikalske forventninger tunet til vestlig musik er faktisk ofte en hæmsko. For mig er det ren musikteoretisk hjernegymnastik at lære at beherske gamelanmusikken!