Gå til indhold

Deltagelse i forskningsinfrastrukturer på den europæiske roadmap

Danmark har via den europæiske roadmap for forskningsinfrastruktur mulighed for at deltage i europæisk forskningsinfrastruktur, som vil sikre danske forskere adgang til unikke faciliteter i verdensklasse.

Danmark er allerede medlem af en række forskningsinfrastrukturer på den europæiske roadmap, men der er også mulighed for at deltage i yderligere samarbejder.

Nederst på denne side er oplistet de ESFRI-projekter, som har formel dansk deltagelse ved Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hvis jeg er interesseret i at deltage i en forskningsinfrastruktur på den europæiske roadmap?

Forskningsinfrastrukturerne på den europæiske roadmap, som European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI) udarbejder, er i udgangspunktet åbne for deltagelse af forskere i hele Europa.

ESFRI’s roadmap er inddelt i tre typer af forskningsinfrastrukturer alt efter, hvor i sin livscyklus et givent projekt befinder sig. Danmark kan beslutte at deltage i alle tre stadier:

ESFRI forslag

Forslag til ESFRI’s roadmap fra 2021 er nye forskningsinfrastrukturer på idéstadiet, hvor ESFRI skal tage stilling til, om de skal optages på den europæiske roadmap for forskningsinfrastruktur. Bliver de optagede, vil de indgå som ESFRI projekter på roadmappen i 2021, jævnfør beskrivelsen af projekter nedenfor.

Der er både en dansk (den 2. april 2020 kl. 12:00) og europæisk deadline (den 5. maj 2020 kl. 18:00) for deltagelse i nye projekter.

ESFRI projekter

Projekter på ESFRI’s roadmap fra 2018 er forskningsinfrastrukturer under forberedelse, som allerede er formelt optaget på den europæiske roadmap for Forskningsinfrastruktur. Projekterne er af ESFRI vurderet videnskabeligt relevante og modne til etablering inden for en tiårig periode.

Dialog om dansk deltagelse i projekter kan ske løbende.

ESFRI fyrtårne

Fyrtårne på ESFRI’s roadmap fra 2018 (eller i ESFRI’s roadmap kaldet ”landmarks”) er forskningsinfrastrukturer, som nu er under konstruktion, implementerede eller færdigetablerede, og som er på vej eller er i en driftsfase.

Betingelser for deltagelse i ESFRI-projekter

Er du eller din institution interesseret i at deltage i en forskningsinfrastruktur på den europæiske roadmap, anbefales det, at du kontakter Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU). Sammen kan vi forsøge at afklare de danske videnskabelige ønsker og interesser i forhold til det aktuelle projekt, og vi kan drøfte den videre proces.

Generelt er der en række krav og forventninger til deltagelse på tværs af nye forslag, projekter og fyrtårne:

  • Det er som udgangspunkt en forudsætning, at der fra dansk side – ved SFU – formelt godkendes og underskrives den aftale, der ligger til grund for infrastrukturen, da dette ofte involverer en række forpligtelser (også finansielt) for Danmark. Forpligtelserne ved at deltage i et projekt er meget forskellige afhængig af, hvor i en forskningsinfrastrukturs livscyklus projektet befinder sig. Kravet gælder i alle tilfælde for fyrtårne, som er etableret ved såkaldte ERIC-aftaler (Agreement on European Research Infrastructure Consortium).
  • Der skal etableres et nationalt og ikke-ekskluderende nationalt partnerskab, der søger at inddrage alle relevante og interesserede nationale parter. Partnerskabet skal varetage den danske deltagelse i projektet. Alle interesserede danske forskere skal desuden have adgang til forskningsinfrastrukturen uafhængigt af institutionelt tilhørsforhold, når infrastrukturen er etableret. SFU anbefaler, at der laves en samarbejdsaftale på tværs af de relevante forskningsinstitutioner, som skitserer ansvar, rettigheder og omkostningsfordeling i forhold til varetagelse af det danske medlemskab af forskningsinfrastrukturen.
  • Der skal foreligge dokumentation fra de deltagende institutioner om, at Danmarks engagement i og finansiering forskningsinfrastrukturen sikres for en periode på mindst ti år.

Læs mere

Oversigt over formel dansk deltagelse i ESFRI projekter og fyrtårne

Energy

  • Windscanner - European Windscanner Facility

 Environment

  • DiSSCo – Distributed System of Scientific Collections
  • EPOS – European Plate Observing System
  • ICOS – Integrated Carbon Observation System

Health & Food

  • AnaEE – Infrastructure for Analysis and Experimentation on Ecosystems
  • ELIXIR – European Life-science Infrastructure for Biological Information
  • EU-OPENSCREEN ERIC – European Infrastructure of Open Screening Platforms for Chemical Biology
  • Euro-BioImaging – European Research Infrastructure for Imaging Technologies in Biological and Biomedical Sciences
  • INSTRUCT ERIC - An integrated Structural Biology Infrastructure for Europe

Physical Sciences and Engineering

  • ESS ERIC – European Spallation Source 

Social and Cultural Innovation

  • CESSDA ERIC – Council of European Social Science Data Archives
  • CLARIN ERIC – Common Language Resources and technology Initiative
  • DARIAH ERIC – Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities
  • ESS ERIC – European Social Survey (Danmark deltager uden medlemskab)
  • SHARE ERIC - Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (Danmark deltager uden medlemskab)

E-Infrastructures

  • PRACE – Partnership for Advanced Computing in Europe

Desuden er der dansk engagement på institutionsniveau i en række øvrige projekter.

    Kontakt

    Lars Friemann Christensen
    Kontorchef
    Tlf.: +45 72 31 84 72
    Email: lach@ufm.dk
    Katinka Stenbjørn-Lange
    Specialkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 82 89
    Email: kas@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Senest opdateret 23. januar 2024