I Green Challenge belønner regeringen de bedste forskningsløsninger inden for tre forskellige kategorier med en præmie på 9 mio., der skal bruges til at realisere vinderløsningen. En af de tre udfordringer handler om, hvordan vi får mad nok til alle.
Stigende vækst i den globale befolkning og økonomi sætter pres på vores nuværende fødevaresystem og fokus på en bæredygtig anvendelse af vores bioressourcer. Særligt den globale produktion af proteiner til foder og fødevarer lægger beslag på store arealer, og dele af produktionen er i dag ikke miljø- og klimamæssigt bæredygtig. Eksempelvis fører den hastigt voksende sydamerikanske produktion af soja til foder til ødelæggelse af regnskov, tab af biodiversitet, pesticidforurening og udledning af drivhusgasser. Samtidig sætter overfiskning mange fiskebestande under pres, og nogle bestande er i fare for at kollapse.
Proteiner er en vigtig og i stigende grad efterspurgt kilde til foder og menneskelig ernæring. Det globale forbrug af animalsk protein forventes fra 2007 til 2030 at stige med ca. 70 pct. Kan man derfor lykkes med at udvikle mere miljø- og klimavenlige proteiner, kan det potentielt have stor betydning for mulighederne for at reducere de globale udslip af drivhusgasser og øvrige miljøbelastninger.
På globalt plan peger udviklingen i retning af stigende efterspørgsel efter alternative og bæredygtige proteiner med minimalt fodaftryk på klima, miljø og natur, som samtidig kan have sundhedsmæssige fordele. Der er derfor store potentialer i at udvikle nye, bæredygtige proteinløsninger.
Fakta om proteinudfordringen
- FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) vurderer, at den globale fødevareproduktion skal fordobles frem mod 2050 for at kunne brødføde befolkningen.
- Cirka 83 pct. af verdens landbrugsareal anvendes i dag til produktionen af kød og mælk.
- Landbruget står for ca. 24 pct. af drivhusgasudledningen globalt og ca. 21 pct. i Danmark.
- På globalt plan er soja det dominerende proteinfoder.
- Dansk landbrug importerer årligt for ca. 5,9 mia. kr. soja (ca. 1,6 mio. ton).
- Den danske sojaimport lægger beslag på et areal, der næsten er på størrelse med Sjælland i producentlandene.
- Udledninger fra dyrenes fordøjelse og husdyrgødning udgør omkring 60 pct. af drivhusgasudledningerne fra landbruget i Danmark.
De nye løsninger kan have mange former. En mulig vej frem kan være bedre udnyttelse af potentialerne inden for kendte proteinkilder som f.eks. bælgplanter, tang, skaldyr, græs eller noget helt femte.
Fokus kan også lægges på bedre udnyttelse af restprodukter i plante- og kødproduktionen, som i dag betragtes som animalske biprodukter (fjer, kødaffald, planterester mv.) til nye og bæredygtige og proteinrige foder- eller fødevareprodukter.
Endelig er der potentialer ift. udnyttelse eller udvikling af helt nye kilder til proteiner. Det kunne være insektprotein eller mel lavet af strandkrabber og søstjerner. Men løsninger kan også findes på den endnu mindre skala i form af mikrobiel biomasse eller mikroalger. Eller man kunne forestille sig mere bæredygtige produktionsformer til erstatning for traditionel kødproduktion, f.eks. produktion af ”kunstigt” kød med afsæt i animalske stamceller.
Som led i EU’s klimapolitik skal Danmark frem mod 2030 mindske udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren, herunder landbruget, med 39 pct. i forhold til 2005, og regeringen har fokus på udfordringen: Det Nationale Bioøkonomipanel kom i juni 2018 med anbefalinger til udvikling af nye bæredygtige proteinværdikæder, som Miljø- og Fødevareministeriet i oktober 2018 fulgte op med en handlingsplan med fokus på bl.a. forskning og innovation. Regeringen har endvidere afsat 90 mio. kr. over en treårig periode til forskning rettet mod, at vi i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer.
Denne konkrete challenge kan være med til at øge fokus på forskningen og understøtte, at løsningerne kommer ud og gør gavn i samfundet.