I Green Challenge belønner regeringen de bedste forskningsløsninger inden for tre forskellige kategorier med en præmie på 9 mio., der skal bruges til at realisere vinderløsningen. En af de tre udfordringer handler om at indfange, lagre og nyttiggøre CO2.
De seneste fire år har været de varmeste, der er målt, siden man begyndte at måle i midten af 1800-tallet. Den globale opvarmning er tæt koblet til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Regeringen har sammen med alle Folketingets partier besluttet at arbejde for, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt: Der skal ikke udledes mere drivhusgas, end der optages. Målet om klimaneutralitet åbner op for et nyt kapitel, hvor optag og lagring eller anvendelse af CO2 skal spille en afgørende rolle og reducere det globale klimaaftryk.
Fakta om CO2-udfordringen
- Alle udledningsscenarier, der begrænser den globale opvarmning til 1,5°C, involverer CO2-fjernelse fra atmosfæren i størrelsesordenen 100-1000 milliarder ton CO2 i løbet af det 21. århundrede.
- CO2 udgjorde i 2016 ca. 75 pct. af de danske udledninger af drivhusgasser, og var på ca. 40,2 mio. ton.
- Ca. 1/3 stammer fra produktion af el og fjernvarme på større værker, ca. 1/3 fra transportsektoren, mens resten stammer fra mindre kilder i erhverv og husholdninger.
- Siden 1880 er koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren steget kraftigt, og samtidig er den globale gennemsnitstemperatur ifølge FN’s Klimapanel steget med 0,8 °C fra 1850 til 2012.
- De seneste fire år er de varmeste, der hidtil er målt på kloden.
- De globale temperaturstigninger er tæt koblet til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
Der er mange muligheder for vigtige gennembrud inden for området. Der kan f.eks. være store potentialer i at udvikle omkostningseffektive teknologier, der kan opfange og lagre eller forvandle CO2 fra klimafarlig gas til en nyttig ressource. Det kan f.eks. ske ved at anvende grøn strøm til at omdanne CO2 til produkter og kemikalier.
Meget CO2–udledning stammer fra transport, og der ligger et stort potentiale i at kunne omdanne CO2 til flydende brændstoffer, der kan bruges i de dele af transportsektoren, som er svære at gøre el-drevne. Det gælder f.eks. flytransport, lastbiler og fragtskibe.
En anden udfordring i den grønne omstilling er at lagre den grønne strøm, der produceres fra f.eks. vindmøller, så strømmen også kan bruges, når vinden ikke blæser. Derfor er der et stort potentiale, hvis strømmen, via CO2. kunne lagres kosteffektivt som flydende brændstof.
Der kan også tænkes i andre løsninger og tilgange, f.eks. udvikling af teknologier og metoder til omdannelse af CO2 til nyttige bestanddele i andre sektorer, som f.eks. bygge- og anlægssektoren. Endelig kan der arbejdes med løsninger, der sigter mod at indfange og lagre CO2 i stor skala. Det kunne være gennem anlæg, der opfanger C02 og opstilles i forbindelse med kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg eller industrielle processer.
Regeringen har i sit Klima- og luftudspil afsat 100 mio. kr. til en dedikeret dansk forsknings- og udviklingsindsats inden for CO2-optag og -lagring. Indsatsen vil omfatte både teknologiske tiltag, og tiltag der retter sig mod biologiske optag i skove og jorden. Dette kan bidrage til at give danske forskningsinstitutioner og virksomheder fodfæste på et nyt globalt vækstområde.
Denne konkrete challenge kan være med til at øge fokus på forskningen og understøtte, at løsningerne kommer ud og gør gavn i samfundet.