Du er her: Forside Forskning og innovation Internationalt samarbejde Globale samarbejder Innovationscentre Hvad kan Innovation Centre Denmark hjælpe med

Hvad kan Innovation Centre Denmark hjælpe med

Innovationscentrene bygger bro til nogle af de stærkeste partnere inden for forskning, videregående uddannelse og forretningsudvikling i nogle af verdens førende innovationsmiljøer.
Kontakt
Stina Nordsborg
Områdeleder
Tlf.: +45 72 31 82 22
Email: sno@ufm.dk

Innovationscentrene er placeret i Silicon Valley, Boston, München, Seoul og Tel Aviv, og på fremadstormende vækstmarkeder i Shanghai, São Paulo og New Delhi/Bangalore.

Fokusområderne for centrene er især grønne teknologier, informations- og kommunikationsteknologi samt sundhed og biotek.

Hvad kan innovationsattachéerne hjælpe med?

På hvert center har UFM en udsendt attaché, som bistår blandt andre danske forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner med:

    • Matchmaking: De hjælper danske forskere, forskningsinstitutioner og universiteter samt forskningsråd og offentlige myndigheder med at skabe netværk og partnerskaber med relevante partnere i det pågældende land. Det kan ske konkret ske ved, at attachéerne bidrager til planlægning og gennemførelse af delegationsrejser, videnskabelige workshops og besøg.
    • Markedsføring: De bidrager til at synliggøre og fremme danske forskningsmiljøer og videregående uddannelser. Det kan ske konkret i form af møder, præsentationer, konferencer og udstillinger, fx Denmark Days, som er en del af Top Talent programmerne i Kina, Brasilien og Indien.
    • Videnoverførsel: De udarbejder rapporter og formidler viden om aktuelle tendenser, særligt perspektive samarbejdsområder mv.
    • Aftaler: De bistår danske forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner med at indgå konkrete partnerskabs- og udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner i det pågældende lokalområde bl.a. med henblik på at øge forskningssamarbejde, den udgående studentermobilitet samt tiltrækning af talent.
  • Læs mere om de danske innovationscentre på icdk.um.dk