Gå til indhold

Den Internationale Arktiske Hub

Formålet med Den Internationale Arktiske Hub (IAH) er at etablere en samlende platform i Grønland for grønlandske, danske og internationale polarforskere samt arktiske interessenter.

IAH finansieres af både Danmark (3,0 mio. kr. pr. år) og Grønland (0,75 mio. kr. pr. år) via finansloven.

IAH skal bistå med koordinerende aktiviteter inden for forskning, uddannelse, internationalt samarbejde, formidling til samfundet, samarbejde mellem forskere og erhvervsliv og forvaltningssamarbejde.

Som baggrund for arbejdet har Grønland og Danmark formuleret en række indsatsområder i en fælles vision for IAH, som tilsammen bidrager til hele det videnskabelige økosystem fra grundforskning frem til anvendt forskning samt formidling, undervisning og uddannelse. Visionen indgår som en del af den aftale, der er indgået mellem Selvstyret og Uddannelses- og Forskningsministeriet (link ovenfor).

Etableringen af IAH skal også ses som en del af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-20. Hertil kommer, at IAH er et element i Grønlands og Danmarks bestræbelser på at skabe og facilitere øget internationalt samarbejde i Arktis, jf. Arktisk Råds Agreement on Enhancing International Arctic Scientific Cooperation, som blev tiltrådt af Grønland, Danmark og de øvrige arktiske stater i 2017.

International Arktisk Hubs bestyrelse har udarbejdet en kort mission og vision for IAH’s arbejde. Missionen og visionen skal understøtte bestyrelsens og IAH sekretariatets videre arbejde.

Bestyrelsen for IAH

Bestyrelsesformand: Ulrik S. Korsholm, Vicedirektør, Danmarks Meteorologiske Institut

Bestyrelsesmedlemmer:

  • Ulrik S. Korsholm, Vicedirektør, DMI
  • Lise-Lotte Terp, CEO & Founder, ProConsi International
  • Torben Røjle Christensen, Professor, Aarhus Universitet
  • Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
  • Nuka Kleemann, Departementschef, Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Grønlands Selvstyre
  • Inoqut Kristensen, Investeringsrådgiver og Analytiker, Nalik Ventures
  • Inge Høst Seiding, Institutleder Institut for Kultur, Sprog & Historie, Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik)
  • Astrid Maria Spring Öberg, Konsulent, Sulisitsisut – Grønlands Erhverv

Formanden udpeges af Uddannelses- og Forskningsministeren, og de øvrige danske medlemmer udpeges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De danske medlemmer og formanden er udpeget for perioden 1. april 2020 til 31. marts 2023.

Kontakt

For yderligere information kontakt:

IAH Sekretariatet i Nuuk, Grønland:

Følg os på Linkedin 

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. marts 2024