Gå til indhold

DFiR: Forskningsbaseret viden skal styrke kvaliteten af politiske beslutninger

Offentlige udgifter udgør i Danmark mere end halvdelen af BNP. Anvender vi i tilstrækkeligt omfang forskningsbaseret viden, når vi bruger disse midler? Undersøgelser fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd viser, at det ikke sker i tilstrækkeligt omfang i dag.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har undersøgt praksis for at anvende forskningsbaseret viden i politikudvikling i ministerier i Storbritannien, Holland og Finland, i EU-Kommissionen og i Danmark. Rådet erfarer, at der i andre lande er større fokus på at kvalitetssikre politikudviklingen ved systematisk indarbejdelse af forskningsbaseret viden end i Danmark. Det til trods for at forskningsbaseret viden og evidens både kan kvalificere dialogen om den politiske prioritering, sikre en bred faglig belysning af problemstillinger og øge kvaliteten af den offentlige service.

Generelt fravær af systematisk samarbejde

Baggrund for anbefalingerne

DFiR har i 2015 gennemført en international og dansk analyse af praksis for at anvende forskningsbaseret viden i politikudvikling.
Technopolis Group har for DFiR undersøgt praksis for anvendelse af forskningsbaseret viden i politikudvikling inden for følgende ministerielle ressortområder: Sundhed, Miljø, Transport, Udenrigs, Undervisning og Forskning i henholdsvis Storbritannien, Finland, Holland og EU-Kommissionen.

Efterfølgende har Rambøll for DFiR undersøgt praksis i danske ministerier med tilsvarende ressortansvar.

Undersøgelserne viser, at ministerierne generelt har et højt ambitionsniveau om at inddrage forskningsbaseret viden og evidens i politikudviklingen. Men i Danmark er der generelt ikke en fasttømret praksis for systematisk samarbejde med videns- og forskningsmiljøerne. Undersøgelserne viser også, at ministerierne oplever, at vidensinstitutionerne ofte ikke er gearet til at levere den viden, der efterspørges i forbindelse med politikudvikling.

Der er stor forskel på tradition og praksis for at anvende forskningsbaseret viden på tværs af de ministerier, der indgår i undersøgelsen. DFiR håber med dette arbejde at kunne bidrage til, at der i højere grad kan anvendes forskningsbaseret viden i politikudvikling i Danmark, end tilfældet er i dag.

Tre anbefalinger

DFiR har tre anbefalinger til, hvordan anvendelsen af forskningsbaseret viden styrkes i politikudvikling såvel som en kvalificering af anvendelsen af viden i ministerierne.

  1. Regering og Folketing skal skabe lovmæssige rammer for, at ministerierne kan indgå i et fast og tæt samarbejde med videns- og forskningsmiljøer om at udvikle viden og evidens til brug for politikudvikling.
  2. Hvert ministerium skal udforme en politik og en strategi med klare mål for, hvordan man vil samarbejde om og anvende evidensbaseret viden i politikudvikling.
  3. Universiteter og vidensinstitutioner skal skærpe orienteringen mod efterspørgslen fra ministerier og andre dele af samfundet. Det skal ske ved at opsætte klarere mål og sikre en bedre incitamentsstruktur.

Anbefalingerne afgives nu til uddannelses- og forskningsministeren og til de øvrige danske ministerier og vidensinstitutioner. Anbefalingerne er uddybet i pjecen 'Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudvikling’.


Yderligere oplysninger:

Formand for DFiR, Jens Oddershede, e-mail jod@sdu.dk , tlf. +45 40401097 Næstformand for DFiR, Susanne Kure, e-mail susanne@kure.one , tlf. +45 20681900 Sekretariatschef for DFiR, Karin Kjær Madsen, e-mail kkm@fi.dk , tlf. +45 25186638