Gå til indhold

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd på Twitter

Nu kan du følge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) på Twitter. Mange interessenter og meningsdannere får inspiration, indgår i dialog og debatterer forsknings- og innovationspolitik på Twitter. Derfor er DFiRs tilstedeværelse på Twitter både vigtig og oplagt.

Følg DFiR på Twitter

DFiR ønsker at bidrage til debatten på Twitter med substans, overblik og internationalt udsyn. Rådet ser Twitter som et nyttigt supplement til den øvrige kommunikation, der foregår via årsrapporter, konferencer, nyheder, møder, hjemmesiden og – om kort tid – DFiRbrief.

DFiRbrief

Et DFiRbrief er en kortere skriftlig formidlingsform, som skal supplere de mere omfangsrige og dybdegående udgivelser som f.eks. årsrapporter. Det første DFiRbrief udgives om ganske kort tid.

Tilstedeværelsen på Twitter og udgivelsen af DFiRbrief skal understøtte rådets målsætning om at opnå større gennemslagskraft og styrke dialog med omverdenen.

Hvad vil DFiR på Twitter?

Rådet vil tweete om nye udgivelser, arrangementer, høringssvar, anbefalinger mm., men vil også benytte platformen til at igangsætte debatter, bede om input og gøre opmærksom på andres interessante nye analyser mm.

Det er sekretariatet for DFiR, der er stemmen bag @DFiR_raad. Vi bestræber os på at besvare spørgsmål samme dag.

Husk hjemmesiden

Det er fortsat hjemmesiden, der er i centrum i rådets kommunikation. Her kan du finde lovstof, biografier af rådsmedlemmerne, DFiRbriefs, nyheder, pressemeddelelser, høringssvar og meget andet.