Gå til indhold

Midtvejsevaluering af ESA BIC Denmark

Konsulentvirksomheden Iris Group har netop gennemført en midtvejsevaluering af ESA BIC Denmark for DTU. Midtvejsevalueringen belyser de foreløbige resultater frem til udgangen af 2022 og skal ses som en læringsevaluering, der kan danne grundlag for justeringer i den sidste del af projektperioden.

ESA BIC Denmark midtvejsevaluering

European Space Agency Business Incubation Centre Denmark (ESA BIC Denmark) blev etableret i 2020 som et fem-årigt program med den overordnede ambition om styrke den kommercielle anvendelse af rummet i Danmark, bl.a. ved at være fødselshjælper for flere rum-relaterede danske startups.

Midtvejsevalueringen bygger på interviews med iværksættere og startups, projektpartnere, lokale forretningsudviklere tilknyttet ESA BIC Denmark, udenlandske ESA BICs samt data om deltagernes resultater og fremdrift indhentet af ESA BIC Denmarks sekretariat.

Hovedpunkterne i midtvejsevalueringen af ESA BIC Denmark er i overskriftsform:

  • ESA BIC DK er godt på vej til at realisere deres målsætninger
  • Inkubationsforløbet skaber stor værdi for de optagne startups
  • Samspillet med forretningsudviklere er meget værdiskabende for virksomhederne
  • Særligt den finansielle støtte på 50.000 Euro er vigtig for virksomhedernes udvikling, mens den tekniske sparring danner grundlag for fremtidige samarbejder
  • Rådgivning om finansiering styrker virksomhedernes hjemtag af eksterne midler
  • Virksomhedernes netværk styrket, men mulighed for, at ESA BIC kan være en stærkere brobygger
  • ESA BIC DK godt på vej med udbredelsen af rumteknologier til etablerede non-space virksomheder
  • Udviklingen af stærke økosystemer er godt på vej, men endnu i en tidlig fase
  • ESA BIC har velfungerende præinkubationsaktiviteter, der understøtter en god pipeline af nye rumvirksomheder

ESA BIC Denmark er blevet etableret i et tæt samarbejde mellem DTU, AAU og AU og er finansieret af de tre universiteter samt ESA, UFM, Industriens Fond, Otto Mønsteds Fond og en række andre, mindre bidragsydere, herunder danske virksomheder.

For yderligere information kontakt ESA BIC’s Direktør Sune Nordentoft snl@esabic.dk

Kontakt

Dennis Jorch Dehn Kristensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 88 77
Email: djdk@ufm.dk