Gå til indhold

Mød IRIS2 - EU’s nye rumprogram

Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene har på rekordtid forhandlet sig frem til et nyt rumprogram. Programmet har fået navn Infrastructure for Resilience, Interconnectivity and Security by Satellite (IRIS2) og skal levere sikre kommunikationstjenester til myndigheder samt EU agenturer.

IRIS2. Ill.: EU kommissionen
IRIS2. Ill.: EU kommissionen

Udviklingen af programmet vil begynde i 2023 i et samarbejde med industrien og den europæiske rumorganisation, ESA. IRIS2 planlægges etableret som en satellitkonstellation i flere baner. IRIS2 skal levere de første tjenester i 2024 og forventes at være fuldt operationel i 2027.

Gennem integration af rumsegmentet i den europæiske kvantekommunikationsinfrastruktur (EuroQCI) skal programmet levere krypterede tjenester. IRIS2 vil basere sig på GOVSATCOM, men man vil i udviklingen af programmet også afsøge mulige synergier med de øvrige komponenterne i EU’s rumprogram (Copernicus, Galieo, EGNOS og Space Situational Awareness).

Programmet har et samlet budget på EUR 2,4 mia (2023-2027).

Kontakt

Anders Møller Holmegaard
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 26
Email: and@ufm.dk