Copernicus

Copernicus programmet udgør Europas flagskib og hidtil største satsning indenfor jordobservation. Copernicus er et operationelt program med det særlige sigte at sikre en langsigtet, koordineret indsamling af forskellige typer data.
Kontakt
Anne Birgitte Klitgaard
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 42
Email: ak@ufm.dk

Copernicus programmet

Copernicus programmet administreres af EU-Kommissionen, mens udviklingen af Copernicus foregår i samarbejde med en række europæiske organisationer og fora blandt andet European Space Agency (ESA). Programmet, som tidligere blev kaldt for Global Monitoring for Environment and Security (GMES), har som overordnet formål at bidrage til en forbedret forvaltning af jordens miljø, at øge forståelsen af effekterne af klimaændringer og at sikre civil sikkerhed og beredskab.

Sentinel satellitter

En central del af Copernicus programmet er udviklingen af en særlig serie af jordobservationssatellitter, de såkaldte Sentineller. Der er seks forskellige typer satellitter, som helt enkelt benævnes Sentinel-1, Sentinel-2 osv. indtil Sentinel-6.

Sentinel familien
Copernicus programmet omfatter seks forskellige typer Sentinel satellitter. Kilde: ESA.
Der fremstilles mellem en og fire af hver type Sentinel satellit, som så betegnes hhv. A, B, C og D. Sentinel-1, -2 og -3 missionerne er baseret på konstellationer af to satellitter (A/B og efterfølgende C/D) for at optimere dækningen af jordens overflade. En konstellation af to satellitter kan levere data med større hyppighed for et givent geografisk område, hvor gentagelsesfrekvensen afhænger af breddegraden. Hver type Sentinel satellit er designet til indsamling af særlige datasæt.

Den første Sentinel satellit blev sendt op i 2014, og EU-Kommissionen planlægger løbende at opsende op til 20 Sentineller inden 2030.

Opsendelse af Sentinel-1A
Sentinel-1A blev sendt op den 3. april 2014. Kilde: ESA

Samtidig er forberedelsen af næste generation af Sentinel satellitter indledt med henblik på opsendelse efter 2030. Derudover undersøges muligheden for udvikling af yderligere typer af Sentinel satellitter, som supplement til de nuværende seks typer, hvor disse planlægges opsendt fra 2025 og fremad. 

Andre satellitter

Udover Sentinel satellitterne stiller ESA, EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites) og andre europæiske eller internationale tredje parts satellitoperatører data fra en række jordobservationssatellitter til rådighed for Copernicus programmet. Disse satellitmissioner kaldes med en fælles betegnelse for ”Contributing missions”.

In-situ

En vigtig del af Copernicus programmet er de såkaldte in-situ data. Dette er data, som ikke er indsamlet af satellitter, men i stedet indsamlet med forskellige instrumenter til lands, til vands eller i luften. In-situ data leveres først og fremmest af nationale institutioner til de seks centrale Copernicus tjenester og indgår her især i tjenesternes levering af prognoser eller andre operationelle ydelser.

Copernicus tjenesterne

Data indsamlet under Copernicus programmet leveres til i alt seks centrale tjenester. Tjenesterne anvender disse data til en lang række forskellige operationelle formål. Dette kan eksempelvis være som input til modeller for f.eks. udbredelse af havis, prognoser for luftkvalitet/luftforurening eller til kortlægning af f.eks. olieforureninger i havområder eller af oversvømmelser af landområder. En lang række operationelle ydelser stilles til rådighed for myndigheder og beslutningstagere og for borgerne på tjenesternes hjemmesider.

Frie og gratis data

En helt central funktion for Copernicus programmet er at stille data frit og gratis til rådighed for brugerne. Adgangen til fri og gratis data omfatter satellit data samt prognoser og andre operationelle ydelser fra Copernicus tjenesterne. Fri og gratis adgang til Copernicus data understøtter først og fremmest overvågningen af jordens miljø og klima men forventes derudover at stimulere vækst og innovation indenfor især downstream sektoren.

Copernicus Hotline

I forbindelse med en øget fokus på downstream sektoren i Copernicus programmet er der blevet etableret såkaldte Copernicus Relays i medlemslandene. Disse Copernicus Relays udgør kontaktpunkter for information om Copernicus programmet. I Danmark har Styrelsen for Forskning og Uddannelse oprettet en Copernicus Hotline som en vigtig del af det danske Copernicus Relays funktion.

 

Senest opdateret 16. april 2018