- Kontakt
-
Anne Birgitte KlitgaardFuldmægtigTlf.: +45 72 31 82 42Email: ak@ufm.dk
Sentineller
Copernicus programmet omfatter seks forskellige typer Sentinel satellitter, hvor hver type er udviklet med henblik på indsamling af særlige typer af data.
Sentinel-1
Sentinel–1 leverer radarbilleder, som kan optages dag og nat, i al slags vejr - også når det er overskyet. Dette gør disse data særlig velegnede for de polare egne, som f.eks. ved kortlægning af havis udbredelse og havis bevægelser. Konstellationen af Sentinel-1 A og -B gør, at der kan leveres data med stor hyppighed for samme geografiske område. Hyppigheden varierer med breddegraden fra hver sjette dag ved Ækvator til hver dag for det meste af Grønland. Dette gør disse data velegnede i mange sammenhænge, som f.eks. indenfor præcisionslandbrug, ved overvågning af ændringer i brug af landområder eller i f.eks. beredskabssammenhæng. En vigtig anvendelse af disse data er til detektion af selv meget små ændringer i jordoverfladen (landhævninger og – sænkninger).Sentinel-2
- Sentinel-2 er Copernicus programmets farvesyns-mission. Kilde: ESA.
Sentinel-3
Sentinel-3 leverer optiske og radar højdemåler data af høj nøjagtighed til hav- og landtjenester. Satellittens data om farve, højde og temperatur af havoverflader anvendes f.eks. som input til prognoser for havet (havstrømme m.v.), til kortlægning af algeopblomstring eller til forudsigelse af ekstrem hændelser som stormfloder eller oversvømmelser af kystnære områder. Data optagne over land kan eksempelvis bruges til detektion af brande.Sentinel-4 og -5
Sentinel-4 og -5 leverer begge data til overvågning af atmosfærens sammensætning fra henholdsvis en geostationær og en polar bane. Begge Sentinel typer udgøres til forskel fra de øvrige Sentineller af et instrument, som bæres af meteorologiske satellitter.
Sentinel-4
- Sentinel-4 leverer data om atmosfærens sammensætning over Europa fra en geostationær bane. Kilde: ESA.
Sentinel-5
- Sentinel-5 leverer data om atmosfærens sammensætning fra en polar bane omkring 800 km over jordens overflade. Kilde: ESA.
Sentinel-5 Precursor
Sentinel-5 Precursor er, som navnet antyder, en forløber, som danner bro, frem til opsendelsen af Sentinel-5. Sentinel-5 Precursor blev sendt op i 2017 og leverer data om forekomsten af forskellige sporgasser, forureningsfaktorer og drivhusgasser i atmosfæren.Sentinel-6
- Sentinel-6 måler den globale havoverflades højde. Kilde: ESA.
Den første Sentinel-6 satellit forventes opsendt i 2020.
Senest opdateret
15. august 2019