Galileo

Galileo er EU’s eget globale satellitnavigationssystem i lighed med det amerikanske GPS. Galileo vil kunne tilbyde en betydeligt mere præcis positionering end hvad der hidtil har kunnet opnås.
Kontakt
Sannah Plenaa Thorngreen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 08
Email: sspt@ufm.dk

Galileo er EU’s eget globale satellitnavigationssystem i lighed med det amerikanske GPS. Systemet er i drift og består på nuværende tidspunkt af 26 satellitter. Galileo har siden december 2016 udbudt en en indledende tjeneste. Galileo forventes at være i fuld drift inden for de næste par år, når de resterende fire satellitter er sendt op. Til den tid vil Galileo kunne tilbyde en betydeligt mere præcis positionering end hvad der hidtil har kunnet opnås. Galileo er kan arbejde sammen med GPS. Kombinationen af GPS og Galileo, og dermed flere satellitter medvirker en mere præcision positionering for de enheder, der kan modtage Galileo. I dag kan de fleste nye smartsphones og smartwatches modtage Galileosignaler.

Tjenester i Galileo

Galileo vil - når det er i fuld drift - tilbyde i alt fire tjenester:

Galileos åbne tjeneste (OS):
Tjenesten vil levere et åbent signal i lighed med GPS, som er frit tilgængeligt for alle med en Galileo kompatibel modtager. Signalet forventes dog at angive en mere præcis positionering end det åbne signal fra GPS.

Galileo maritim
Galileo hjælper skibe med bedre navigation - GSA

Højpræcisionstjenesten (HAS):
Vil levere en mere præcis positionering end den åbne tjeneste på maksimalt 20 cm og med mulighed for kryptering af signalet med henblik på at kontrollere og sikre adgangen til signalet og beskytte mod forstyrrelser.

Den statsregulerede tjeneste (PRS):
Tjenesten vil kunne levere et særligt stabilt og krypteret signal offentlige brugere med følsomme applikationer til brugere, som har behov for et signal med en høj grad af kontinuitet og sikkerhed, eksempelvis i forbindelse med nationale katastrofe- eller krisesituationer, redningstjenester, beredskab, grænsekontrol, politi, m.m med henblik på at sikre tjenestekontinuitet. Adgangen til PRS kan kun gives af den nationale PRS-myndighed og er rettet mod offentlige myndigheder.

 

Search and Rescue:
Er ikke en selvstændig tjeneste, men EU's bidrag til den satellitbaserede internationale eftersøgningstjeneste COSPAS-SARSAT. Personer, der udsender et nødopkald fra et Galileokompatibelt radiofyr, kan findes og reddes hurtigere, da sporingstiden reduceres til kun 10 minutter. Galileo understøtte også tjenesten ved at underrette afsenderen af nødopkaldet om, at han/hun er lokaliseret, og at hjælpen er på vej.

Galileo har siden december 2016 tilbudt en indledende tjeneste for de tre tjenester OS, PRS samt Search and Rescue. Denne indledende service omfatter endnu ikke højpræcisionstjenesten, HAS. Tjenesterne vil gradvist blive forbedret i takt med at de resterende satellitter opsendes. 

Målgruppe

Galileo er for alle, som benytter sig af satellitnavigation, dvs. stort set alle mennesker, og Galileo vil i samarbejde med GPS kunne tilbyde præcis positionering for alle, som har en kompatibel modtager i sin smartphone eller bil. Siden 2018 har Galileo også været at finde i alle nye køretøjsmodeller, der sælges i Europa, og hertil levere forbedrede navigationstjenester til en række anordninger samt muliggøre eCall-nødopkaldssystemet

Andelen af Galileo kompatible modtagere forventes at vokse kraftigt i de kommende år i takt med at Galileo bliver fuldt operationelt.

Galileo forventes at kunne spille en stadig vigtigere rolle inden for en lang række områder, eksempelvis præcisionslandbrug, introduktion af infrastruktur for førerløse biler, maritim navigation, trafikstyring inden for jernbane og luftfart og meget mere.

Sådan kommer du videre 

Galileo
Galileo er EUs svar på amerikanske GPS - GSA

For at fremme udbredelsen af Galileo i nye danske produkter, finansierer Styrelsen for Forskning og Uddannelse over de næste to år en række netværks- og udviklingsaktiviteter til gavn for virksomheder med interesse for Galileo.

Flere etablerede innovationsnetværk og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, GTS står parat til at hjælpe virksomheder og vidensinstitutioner med at opbygge netværk og udvikle ny viden. 

Alexandra Instituttet arbejder bl.a. med software komponenter til avanceret positionering og tracking baseret på Galileo, mens Teknologisk Institut arbejder med brug af navigation i præcisionslandbrug.

Uddannelses- og Forskningsministeriet  (UFM) har sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KMFM) et delt myndighedsansvar for Galileo i Danmark. Ministerierne er repræsenteret i forskellige Galileoudvalg i EU:

  • UFM har det koordinerende ansvar for Galileo og er medlem af Galileo Programkomité  (KEFM er suppleant). UFM administrerer derudover adgangen til Public Regulated Service. 
  • KEFM har ansvaret for den nationale anvendelse af Galileo-data og kobling til national geodætisk infrastruktur .Sidstnævnte varetages bl.a. gennem medlemsskabet af Galileo Commercial Service Working Group. 
  • KEFM varetager formandsskabet for Galileoudvalget brugergruppe, som har en forankring i Det Tværministerielle Rumudvalg. Udvalget blev etableret i 2018 og mødes 4-5 gange om året. Formålet med udvalget er at dele informationer og koordinere indsatser blandt interessenter, som har interesse og teknisk viden inden for GNSS og som har behov for Galileos tjenester. Interessenterne  omfatter myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder.

    European GNSS Agency, GSA, er EU-agentur med ansvar for den daglige drift af Galileo og dets tjenester og giver information om de mange anvendelsesmuligheder for Galileo. UFM sidder i bestyrelsen for agenturet.

    Der er på GSA's hjemmesideinformation om udvalgte sektorer, hvor Galileo vurderes at have et stort potentiale, eksempelvis transportsektoren, landbruget og inden for kortlægning og opmåling.  

    Galileo er et vigtigt indsatsområde i EU's Horizon 2020 udviklingsprogram. Med et budget til rumområdet på over 11 mia. kr. spiller programmet en central rolle i udviklingen af fremtidens Galileo-applikationer. Den første danske nationale rumstrategi, som blev offentliggjort i juni 2016, pegede på at der er et stort potentiale for at øge dansk deltagelse i Horizon 2020 inden for rumområdet. 

     

    Senest opdateret 24. juli 2020