Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Arrangementer Studietur til Toulouse – Europas centrum for rumfart

Studietur til Toulouse – Europas centrum for rumfart

Tilmelding er åben for danske organisationer, forskere, virksomheder og andre, der arbejder inden for rumområdet – både upstream og downstream. Besøget organiseres af CenSec/Inno-Sec og Styrelsen for Forskning og Uddannelse og finder sted 6. - 7. november 2019. Tilmeldingsfrist 1. oktober 2019.
Kontakt
Anders Møller Holmegaard
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 26
Email: and@ufm.dk

Tid og sted

06. november 2019 til 07. november 2019
Toulouse, Frankrig

Toulouse studietur august

Formålet er at besøge nogle af de mest markante franske aktører inden for rumfartsområdet. På førstedagen besøger vi det franske rumagentur CNES og hører om flere af dets forskningsområder. På anden dagen besøger vi Thales og Aerospace Valley Cluster, der er en af de største klynger inden for luft- og rumfart i Frankrig – og hjemsted for NewSpace Factory, en udviklingshub for nye virksomheder.

Målgruppen er danske organisationer, forskere og virksomheder og andre, der arbejder inden for rumområdet – både upstream og downstream.

Besøget arrangeres som led i den samarbejdsaftale, Styrelsen for Forskning og Uddannelse indgik med det franske rumagentur, CNES, i 2018.

Praktiske oplysninger

Deltagelse er gratis – deltagere skal dog selv betale for transport til og fra Toulouse samt hotelophold.

Arrangørerne vil sørge for transport under besøget.

Tilmelding

Der er åben for tilmelding frem til 1. oktober 2019.

Har du spørgsmål, så kontakt Anders Laustsen på el. tlf. 52 13 15 42.

Senest opdateret 18. september 2019