Nyheder

Væk interessen for rummet og klimaet
ESERO Danmark lancerer netop nu gratis kurser og undervisningsmaterialer til lærere, der interesserer sig for naturfag. De kan med fordel trække rummet ind i klasseværelset for at vække elevernes interesse for rummet, klimaet, digitalisering og robotter.
EU udbyder 900 millioner kroner til forsknings- og innovationsprojekter i Horizon 2020’s rumprogram
EU har netop opdateret det sidste arbejdsprogram for H2020 Space. Du kan ansøge om støtte indenfor 16 emner frem til 5. marts 2020. Emnerne omfatter bl.a. udvikling af rumteknologi, anvendelse af GNSS- og jordobservationsdata, Copernicus evolution, Space Hubs og udnyttelse af videnskabelig data.
Ny OECD rapport: Den globale rumøkonomi i tal
Der er aldrig før blevet investeret så meget i rummet. De nye tal viser, at de statslige rumbudgetter rundt om i verden er steget til det højeste niveau siden Apollo-tiden. USA står for halvdelen, mens de næst-vigtigste globale aktører er Kina, Japan og Frankrig.
ESA indkalder forslag til ”Fly your Satellite!” programmet
ESA opfordrer igen i år hold af universitetsstuderende til at indsende forslag til bygning af små satellitter – CubeSats. Formålet med programmet er uddannelse og udvikling af studerendes kompetencer i at bygge satellitter. Ansøgningsfristen er 13. oktober.
Nyt fra Danmarks Statistik om landbrugets brug af satellitter
Danmarks Statistik har for tredje år i træk udgivet en selvstændig statistik om landbrugets brug af data fra rummet. Konklusionen er at landbruget gennemgår en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne.
ASIM forsker får H. C. Ørstedprisen - prisen for kunst og videnskab
Forskerprisen uddeles hvert år på H. C. Ørsteds fødselsdag den 14. august og går i år til Torsten Neubert fra DTU space, der er videnskabelig leder af rumobservatoriet ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). I den anledning inviterer Langeland kommune til festforelæsning.
Rummets muligheder bliver igen i år tydeligt præsenteret på Kortdage 2019
Sammen med Geoforums nye satellitdataudvalg har kortdagsudvalget for tredje år i træk valgt at have et rumspor på årets Kortdage. Kom og hør hvordan satellitdata om jorden i stigende grad indgår i effektiv forvaltning af landbrug, kystområder og kortlægning: 13. – 15. november i Øksnehallen.
Tilmeld din virksomhed projekt- og specialemarked på IT Universitetet
For at udnytte mulighederne i satellitdata, har din virksomhed brug for kvalificerede IT kandidater - en mangelvare Danmark. Deltag på IT Universitetets projekt- og specialemarked den 9. september 2019 og få mulighed for at invitere dygtige og engagerede IT studerende til at skrive en opgave hos jer
Er du den heldige deltager i ESA's PhiWeek-Bootcamp i Rom og Frascati i september
Du kan nu ansøge om at blive en af deltagerne i en intensiv 5-dages ’design sprint’ afholdt af ESA med henblik på udvikling, test og præsentation af prototypeløsninger på større virksomhedsudfordringer på basis af jordobservationsdata. Det er gratis at deltage, du betaler kun egen rejse og ophold.
Ballon og raket eksperimenter for studerende
Du kan nu ansøge om lov til at sende forsøg til vejrs med ballon eller raket. Forsøgene kan rumme afprøvning af teknologi eller være videnskabelige undersøgelser af materialer, biologi eller andet. Hvert år udvælges 20 forsøg til to raketter og to balloner. Deadline for ansøgning er 31. august.
Fly Your Satellite workshop
ESA indkalder ansøgninger fra studerende, der vil udvikle deres kompetencer i at designe, bygge og teste små satellitter - Cubesats. Træningen finder sted i ESA’s nye træningscenter Galaxia i Belgien fra 16.-20. september 2019. Deadline for ansøgning er den 2. august.
ESA Space App Camp 2019
Tag med på Space App Camp i Frascati 16. – 23. september 2019. Studerende, forskere og udviklere deltager helt gratis, og der er plads til 24 deltagere. ESA’s Space app Camp afholdes for 8. gang for at flere kan blive bedre til at udnytte data fra satellitter til at lave forretning her på jorden.
Forslag til fælles ESA-ESO workshop i 2020 efterlyses
European Space Agency, ESA, og European Southern Observatory, ESO, har offentliggjort et opslag til indkaldelse af forslag til fælles ESA–ESO videnskabsworkshop. Workshoppen forventes afholdt i tidsrummet 21. – 25. september 2020 og deadline for indsendelse af forslag er 5. juni 2019 (14:00 CET)
Alt om Månen på en ny interaktiv web platform
I anledning af ESA’s planer for at udforske Månen har ESA udgivet en nye interaktiv guide. Her kan du i korte videoer høre alt om kommende planer for internationale missoner, Apollo missionerne, om forskning og teknologiudvikling og udfordringerne ved bemandede missioner.
Nyt nordisk ESA BIC samarbejde på vej
ESA’s Business Incubation Centres (ESA BIC) i Sverige, Finland, Norge, Estland og Danmark vil indlede et strategisk samarbejde for at fremme udviklingen af flere nye rumvirksomheder i den nordiske region gennem udveksling af viden og best practices.
Søg 50.000 euro til at booste din Copernicus start up
Søg inden deadline den 31. maj 2019! Europa kommissionen har netop lanceret et nyt støtteprogram, der årligt vil booste 20 nye europæiske virksomheders mulighed for at skabe applikationer med Big Data fra rummet til gavn for borgere, myndigheder og andre virksomheder.
Se præsentationerne fra workshop om danske muligheder i bemandet rumfart og robotmissioner
ESA’s Exploration planer for rumstationen, Månen og Mars blev præsenteret og livligt diskuteret på en workshop den 10. april 2019. Samtidig tog ESA positivt imod de danske interessenters idéer til, hvordan de kan bidrage med både ny teknologi og idéer til studier på de nye missioner.
Studietur til Toulouse er udskudt
Den planlagte studietur til Toulouse den 22. maj 2019 er udsat til efteråret. Studieturen er for danske myndigheder, forskere, virksomheder og andre, der arbejder inden for rumområdet og arrangeres i en samarbejde mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse og det franske rumagentur, CNES.
ASIM nyt: Kæmpelyn skaber gammaglimt i atmosfæren
De første målinger fra ASIM viser, at gamma-glimt i atmosfæren optræder i forbindelse med lyn og tordenvejr, og at de er kortvarige udbrud af meget energirig røntgen- og gammastråling. Se også den nye film om ASIM’s tilblivelse.
Brug rummet går i luften med en ny LinkedIn side for virksomheder
Ny Brug rummet LinkedIn side for virksomheder lanceres i dag for at formidle nyheder af særlig interesse for virksomheder. Der vil være nyt om ansøgning af midler til teknologiudvikling og brug af satellitdata, inspirerende cases samt annoncering af arrangementer og workshops om rummets muligheder.
Send din gode idé til Copernicus Masters konkurrencen
Har du en god idé til en applikation til brug for landbrug, miljø, energi, transport mm. baseret på jordobservationsdata, så har du mulighed for at vinde en lang række forskellige præmier i Copernicus Masters konkurrencen. Forslag kan indsendes fra 1. april til 30. juni.
Kronik i Altinget om satellitters værdi for samfundet
Den samlede værdi af brugen af navigationssatellittjenester i Danmark ligger allerede i dag på over 14 milliarder kroner om året. Det betyder, at der stilles nye krav til mere uddannelse inden for blandt andet landbrug og folkeskoler, så fremtidens generationer kan benytte teknologierne.
Satellitbaserede tjenester er en af de mest brugte avancerede digitale teknologier
Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen udvikler et nyt dansk digitaliseringsindeks, som skal måle, hvor meget vi bruger avancerede digitale teknologier. I en første analyse peger Danmarks Statistik på, at digitale satellitbaserede tjenester er blandt dem, som anvendes mest i Danmark.
Undersøg mulighederne for brug af rumteknologi inden for eller uden for rumsektoren
Med deadline 16. april 2019 tilbyder ESA nu danske virksomheder, akademiske- og forskningsorganisationer muligheden for at undersøge, om netop deres rumteknologi kan bruges uden for rumsektoren, eller om ikke-rumrelateret teknologi kan bruges i rumsektoren med grobund til vækst.
Du kan stadig lige nå det – Kortdage 2019
Igen i år er det muligt at sætte fokus på brugen af satellitter på årets Kortdage – geobranchens årlige konference. Geoforum opfordrer alle til at indsende sine gode ideer til det faglige program ved årets Kortdage inden den 1. april 2019. Taler du ind i FN’s verdensmål, er der gevinst at hente.
Satellitter stiller krav til nye kompetencer i de videregående uddannelser
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har netop indgået kontrakt med konsulenthuset Seismonaut, der inden juni måned skal kortlægge potentialet for at styrke studerendes digitale kompetencer i anvendelsen af satellitdata på videregående-, voksen- og efteruddannelser.
Første mulighed for at observere exoplaneter med CHEOPS
ESA Science har offentliggjort et Announcement of Opportunity for gæsteforskere til at ansøge om observationstid til første år af CHEOPS missionen. CHEOPS forventes opsendt i oktober/november 2019. Deadline ansøgning er 16. maj 2019 (14:00 CEST)
Forskning i dybfryseren Concordia
ESA har for tiden udstationeret den danske læge Nadja Albertsen på forskningsstationen Concordia på Antarktis. Lige nu er der -80 C. Nadja Albertsen skriver en blog om sine aktiviteter på Concordia, hvor der forskes inden for både psykologi, astronomi, biologi og metrologi.
Ny analyse: Rapport ser på Danmarks sårbarhed over for satellitnedbrud
Ny rapport fra Det Tværministerielle Rumudvalg undersøger det danske samfunds afhængighed af positions-, navigations- og tidsstyringssatellitter. Rapporten stiller skarpt på bl.a. finans-, landbrugs- og transportsektoren og på, hvordan nedbrud kan forebygges.
Enighed om EU’s nye rumprogram
13. marts kunne EU-ambassadørerne bekræfte rammerne for et samlet EU-rumprogram, herunder arbejdsopgaver for et EU-rumagentur. Programmet skal løbe i perioden 2021 – 2027 og vil omfatte både Copernicus, Galileo, overvågning af satellitter og rumaffald samt satellitkommunikation for myndigheder.