Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder Nyheder 2021 Godspeed! Otte danske hold af gymnasieelever har opnået Flight Status i Mission Space Lab

Godspeed! Otte danske hold af gymnasieelever har opnået Flight Status i Mission Space Lab

Mange af vinderne kunne slet ikke programmere, da de gik i gang! Stort tillykke til de danske hold, som ESA har tildelt Mission Space Lab Flight Status. De får nu sendt deres forsøg til ISS, hvor de kan blive overvåget af ESA-astronaut Thomas Pesquet, der flyver til ISS i morgen den 23. april.
Kontakt
Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

Astro Pi (billede)

Nærum Gymnasiums KrstFrd-hold undersøger fx liv på Jorden og beskriver deres forsøg sådan:

Mønstre i skyer og vindforhold på jorden.

Med kamera tages billeder af jorden. Billeder af skyer udvælges, ved at sortere i lysstyrke og farve for hver enkelt digital del af billedet kaldet billedpixel. Skybillederne, der så sendes ned til jorden, indeholder tid og position. Skybillederne sammenlignes med hvad man burde kunne forvente ifølge forudsigelser lavet fra vindmålinger på jorden.

De danske hold er udvalgt gennem ESA’s Mission Space Lab, der giver hold af elever og unge op til 19 år mulighed for at gennemføre videnskabelige forsøg ombord på ISS ved at skrive kode til Astro Pi-computere, der er om bord på rumstationen. Holdene kan vælge mellem to temaer til deres eksperimenter og undersøge enten liv i rummet eller liv på Jorden.

Fantasien i navngivning fejler heller ikke noget!

WiMaMuL ZBC Slagelse HTX
Macks ZBC Slagelse HTX
Aquamen Allerød Gymnasium
AstroM8s Allerød Gymnasium
clstlcr Nærum Gymnasium
KrstFrd Nærum Gymnasium
OttoAnna Nærum Gymnasium
Phoenix Virum Gymnasium

Holdenes arbejde med AstroPi er baseret på deres læreres deltagelse i ESERO kursus om, hvordan AstroPi computeren programmeres. I de næste par uger vil holdenes forsøg blive kodet ind i på Astro Pi-computeren på ISS, hvor de fleste senere vil blive overvåget af ESA-astronaut Thomas Pesquet, der flyver til ISS den 23. april 2021 på sin nye mission, Alpha!

I sidste fase sender AstroPi data til holdene fra deres eksperimenter, og holdene kan så analysere dem og skrive korte rapporter om deres resultater. Baseret på disse rapporter vil ESA udvælge vinderen af dette års Mission Space Lab. De vindende hold vil modtage specielle præmier.

I alt fik 214 hold med 862 unge fra 21 lande tildelt Flight Status. 137 hold omhandlede 'Life on Earth' eksperimenter og 77 hold 'Life in space' forsøg. 30% af deltagerne var kvinder.

I 'mission space camp' deltes viden og erfaringer online på landsplan i Danmark før afleveringen. Samarbejdet er free og open source og viden deles samtidigt med at kilder krediteres.

Undervisningsmaterialet og dertil hørende vejledninger og indledende opgaver er frit tilgængelige og redigerbare.

På ESA's hjemmeside kan du bl.a. læse om:

Senest opdateret 22. april 2021