Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder Nyheder 2021 Team Ørsted fra Rønde gymnasium vandt den nationale CanSat konkurrence

Team Ørsted fra Rønde gymnasium vandt den nationale CanSat konkurrence

Dette års Cansat konkurrence blev for første – men nok ikke sidste - gang realiseret i samarbejde med Flyvevåbnet, der stod for at sende elevernes dåsesatellitter til vejrs. En særlig detalje af Team Ørsteds design er en bevægelig ”arm”, der sikrer uforstyrrede målinger.
Kontakt
Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

Videre af national CanSat konkurrence (billede)
Team Ørsted med Simon Udsen, Hans Lübeck, Thomas Marding Thorsen Poulsen og Emil Frederik Tauris fra Rønde Gymnasium. Foto ESERO.dk

Den nationale CanSat konkurrence afholdes af ESERO.dk forud for den europæiske finale, der arrangeres af European Space Agency, ESA. Med Cansat skal gymnasielever designe og bygge et lille satellitmodul, som skal kunne slippes fra en et fly, raket eller en ballon og svæve tilbage til Jorden i faldskærm. På vej ned skal den foretage forskellige målinger, som sendes til en jordstation.

En CanSat indeholder instrumenter, strømforsyning, databehandlingsenhed (typisk en Arduino) og kommunikationssystem som i virkelige satellitter. Udfordringen er at holde sig inden for begrænsninger på omkostninger, tidsforbrug, vægt og ikke mindst volumen.

Satellitmodulet skal bygges ind i en dåse på størrelse med en 0,33 liters sodavandsdåse.

Team Ørsteds primære mission var at måle lufttemperatur og lufttryk. Den sekundære mission valgte holdet selv. Som teamnavnet indikerer har Team Ørsted fra Rønde Gymnasium valgt at deres sekundære mission er inspireret at den danske Ørsted-satellit, der måler på jordens magnetfelt.

En særlig detalje er holdets design af en bevægelig ”arm”, der under flyvningen sikrer at magnetometeret kommer i afstand til de andre elektriske komponenter i dåsen og dermed får uforstyrrede målinger.

Under kåringen af vinderholdet fra Rønde Gymnasium fik de fire drenge Simon, Hans, Thomas og Emil et skulderklap af Flyvevåbenet, der deltager som dommer. Flyvevåbenet ønsker ligesom ESA’s formål med konkurrencen, at flere unge interesserer sig for naturvidenskab og teknologi, og fortalte samtidig de unge om de mange karrieremuligheder for teknologi-interesserede.

Samarbejdet med Flyvevåbnet er kommet i stand gennem Space Exploration Partnerskabet.

Du kan læse meget mere på nedenstående hjemmesider:

Senest opdateret 06. maj 2021