Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder FORUM og AEOLUS søger eksperter til to nye ESA MAG's

FORUM og AEOLUS søger eksperter til to nye ESA MAG's

ESA indkalder nu ansøgninger fra eksperter til Mission Advisory Groups for to af ESA’s nye videnskabelige satellitmissioner AEOLUS og FORUM. Eksperterne i Advisory Groups skal rådgive ESA om satellitternes videnskabelige formål, instrumentdesign og om, hvordan data fra satellitterne kan udnyttes.
Kontakt
Anne Birgitte Klitgaard
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 42
Email: ak@ufm.dk

Forum og Aeolus (billede)
ESA's Earth Explorers udforsker jorden. Kilde: ESA

ESA opfordrer nu eksperter til at ansøge om medlemskab af de to nye Mission Advisory Groups for henholdsvis AEOLUS og FORUM. Eksperterne skal bidrage til at detaljere de videnskabelige formål med missionerne, definere hvilke data satellitterne skal levere, hvordan instrumenterne skal designes og kalibreres, og hvordan data valideres og udnyttes.

AEOLUS er ESA’s femte Earth Explorer og blev sendt op den 22. august 2018. Den udgør ESA’s vindmission og måler med en særlig laserteknologi globale vindprofiler i de nederste 30 km af atmosfæren. Satellittens data bidrager dels til bedre forudsigelser af vejret og derudover til en bedre forståelse af ændringer i jordens klima.

FORUM er den 24. september 2019 blevet valg som ESA’s niende Earth Explorer. Satellitten skal, ved at levere data om strålingsbalancen i den øverste del af atmosfæren, bidrage til bedre klimamodeller og dermed bedre forudsigelser af udviklingen af jordens klima. Satellitten planlægges opsendt i 2026.

Der er ansøgningsfrist henholdsvis 31. oktober 2019 for AEOLUS og 13. december 2019 for FORUM.

Senest opdateret 03. oktober 2019